Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
MICHAEL RASMUSSEN har fortalt myndighederne om sit eget dopingmisbrug. Og om andre rytteres. Han er efterfølgende blevet kaldt stikker – af folk, som samtidig hævder, at de ønsker en ren sport. Holdningen synes at være, at man skal fortælle alt, men endelig ikke det hele.Argumentet er lige så korrupt som cykelsporten selv, men symptomatisk for en sportsgren, hvor rytterne bliver stigmatiseret, ligegyldigt hvad de gør. Holder de kæft, er de løgnere, der dækker over doping og ødelægger sporten. Går de til bekendelse, bliver de også kaldt løgnere og udstødt af cykelverdenen. MICHAEL RASMUSSEN har besluttet sig for at gøre op med tavshedskulturen. Kun den egentlige fortælling kan bringe cykelsporten videre.Nu er han klar til at fortælle sin historie.
I DEN SIDSTE NADVER fortæller journalist for Weekendavisen Klaus Wivel historien om vor tids paria, de kristne i den arabiske verden. Her betyder tiltagende islamisme, gamle stridigheder, religiøse uenigheder, territoriale konflikter og stædig mistro, at hundredtusindvis af mennesker over de seneste årtier er blevet underkuet, chikaneret, forfulgt og fordrevet. DEN SIDSTE NADVER er deres historie.Rejsen begyndte, da Klaus Wivel i Weekendavisen i et åbent brev til udenrigsministeren spurgte, hvad regeringen ville gøre ved fordrivelsen af de kristne i den arabiske verden. Han fik intet svar. Med spørgsmålet dirrende i luften tog han derfor af sted til Vestbredden, Gaza, Egypten, Libanon og Irak for ved selvsyn at forstå, hvad en af vor tids store menneskerettighedskrænkelser handler om. Her mødte han forkuede mennesker under stort pres fra muslimske omgivelser. Præster, hvis kirker er blevet brændt, og som nægter at lade sig knægte. Forældre, der har mistet deres børn. Borgere, der er blevet kidnappet eller smidt ud af deres huse. Indbyggere, der føler sig som fremmede i deres egne lande og længes væk. Og dertil en række velmenende vesterlændinge, der med lige dele dårlig samvittighed over kolonitidens forsyndelser og store forhåbninger til arabiske forårsfornemmelser benægter ethvert problem.Men problemerne forsvinder ikke, fordi man lukker øjnene eller fokuserer på andre marginaliserede grupper. DEN SIDSTE NADVER viser os det, vi ønskede ikke fandtes.5 stjerner - BERLINGSKE
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.