Books by Knud Rasmussen

"Der var engang for længe, længe siden en tid, hvor alle menneskene levede oppe i himlen og var udødelige. Men så styrtede en mand ned og avlede en datter med jorden. Deres afkom var meget frugtbart og overfyldte snart jorden. Da kom der et mægtigt jordskælv, som spaltede landene i store revner, hvori mange mennesker styrtede ned; fra dem stammer de underjordiske man kalder ingnerssuit: De store ildboer. Deres land er gådefuldt og vidunderligt, og kun mennesker, der forstår sig på skjulte ting, kan komme derind." Første del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"Den store slæderejse" er polarforsker Knud Rasmussens eventyrlige skildring af oplevelserne under ekspeditionen 1921-25. Rejsen foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km fra det arktiske Nordamerika til Grønlands barske indlandsis og Sibiriens vilde tundra.

"Grønland langs Polhavet" er polarforsker Knud Rasmussens dramatiske og udførlige skildring af den 2. Thule-ekspedition 1916-18. En ekspedition, der blandt andet havde til formål at kortlægge Independence Fjord og fjordene på Grønlands nordvestkyst. Men på turen tilbage går det galt. To af ekspeditionens deltagere mister livet og de øvrige deltagere kæmper for at komme hjem i live. Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. nKnud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. nKnud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn. n

"Asalooq lod sin fætter stille sig bag ved ham, idet han dækkede ham med sin krop, thi han havde en ganske særegen amulet. Han var født med sejrsskjorte, og den havde hans moder givet ham til amulet, fordi den gjorde ham usårlig. Forgæves skød eqqilik’erne nu alle deres pile, de prellede blot af mod hans pels og gjorde ham intet. En gang stak Kumallaasi uforsigtigt hovedet frem, men blev straks såret i kinden, og Asalooq skældte ham ordentligt. Men Asalooq selv lod roligt eqqilik’erne udskyde alle deres pile, og da de ikke havde flere, hav han sig til at beskyde dem og dræbte dem alle. Derpå vendte de tilbage til teltlejeren igen og myrdede alle kvinder og børn, og det var gjort roede de glade hjem." Fjerde og sidste del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"Han kørte med stærk fart langvejs ud over havet og fik en stor ø i sigte. Herude opdagede han nogle store spor og genkendte dem straks; det var den enbenede kæmpes. Han slog ind på disse spor og kørte nu i stærkere fart. Han kørte og kørte, kom frem til huset, bandt sine trækdyr ved isfoden og gik op. Han gik ind i huset og traf sin søster siddende alene derinde. Han kendte hende, så snart han så hende. Manden var taget på sælfangst. Først sad han en stund tavs inde i huset, så sagde han til sin søster: "Må jeg have lov til at slå din mand ihjel?." Tredje del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"De rejste langt og længe, indtil de fik falkeungerne i sigte højt oppe på en vældig klippe; de var lige så store som bjørneunger. Faderen gemte sig i en stendysse, medens drengen gik frem mod reden. Da kom en jættefalk til syne ude fra havet; så stor var den, at den havde en hel bjørn i næbbet. Men så snart den så drengen, slap den bjørnen og kastede sig ned over ham; menneskekød smagte bedre..." Anden del i serien af myter og sagn, som polarforsker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

Beretningen om den længste færd, der nogensinde er foretaget med hunde og slæder. Fra Grønland langs Ishavet om Canada til Alaska og Sibirien i årene 1921-24. Knud Rasmussen forener i denne klassiske rejsebog en opdagelsesrejsende, en videnskabsmands og en digters egenskaber.

"I dag begynder rejsen, den store fart norden om Grønland, i forårssol og herlig udfartsglæde. Hej, kammerater, lykkelige mænd på tærskelen til muntre åbenbaringer!" Genudgivelse af den legendariske polarforskers dagbog med forord af Grønlandsfarer John Andersen.

Under Nordenvindens Svøbe er beskrivelsen af udviklingen i Grønland, som Knud Rasmussen har valgt at fremstille den efter sin store grønlandsekspedition fra 1902-1904. Beretningen er hovedsagelig fortalt med grønlændernes egne sagn, fortællinger og generationers overleveringer, som han hørte under på sin vej landet rundt. Det er både fortællinger om drabelige rovmord, sult og fattigdom, men samtidig også om venskab og sammenhold under svære klimatiske forhold, hvor Knud Rasmussens kærlighed til såvel Grønland som den grønlandske befolkning og natur skinner igennem.Denne version af Under Nordenvindens Svøbe er opdateret af Victoria Jensen således, at mange af datidens stavemåder og ord er opdateret til moderne dansk. For at bevare stemningen fra den oprindelige udgave er enkelte grønlandske formuleringer bibeholdt.God fornøjelse.

I Under nordenvindens svøbe fortæller polarforsker Knud Rasmussen via dagbogsnotater, sagn og beretninger fra hans rejse i Grønland i årene 1902-04 om livet i Grønland. Det er en hård beretning, hvor mord, partering af lig, hævn og fattigdom hører til datidens hverdag. Men samtidig vises vigtigheden af familie og venskaber for daglig overlevelse i den fantastiske men tillige ekstreme grønlandske natur, hvor sammenhold året igennem skal bringe mad til bordet ved fælles indsats – alle har deres egen rolle at spille. Knud Rasmussen er søn af en dansk præst bosat i Grønland, og måske derfor fokuserer fortællingerne på grønlændernes overtro og overgang til kristendommen.Hans Peter Jensen har her opdateret retskrivning og sproget til moderne dansk, uden dog at fravige Knud Rasmussens originale udgave væsentlig.

"Der var engang en pebersvend, der var meget dårlig til at fange. Alle hans bopladsfæller kom hjem med fangst, han var den eneste, der aldrig bragte noget til bopladsen.Engang roede pebersvenden som sædvanlig ud i sin kajak langs med kysten, ud til et land, der lå lige vesten for deres boplads, et land fyldt med dybe kløfter."Den store dansk-grønlandske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen kendte Grønland og dets originale befolkning, inuitterne, bedre end de fleste andre. Her deler han ud af myter og sagn, som han har fået dem fortalt af inuitterne selv. Fortællingerne giver en unik indsigt i inuitternes oprindelige levevis og mentalitet, men kan også læses bare for hyggens skyld.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Knud Rasmussen blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at gå på kostskole i Danmark. Men som voksen vendte han tilbage til Grønland, og denne gang i en ny rolle som polarforsker. "I bjørnejægernes og åndemanernes land" handler om Knud Rasmussens mange forskellige oplevelser i Grønland. Vi er både med til juleaftensfejring og til en barnefødsel. Vi hører om årets gang for isbjørnene og om grønlandske sagn og traditioner. Man fornemmer, at polarforskerens store viden om og interesse for Grønland hviler på en stor og gennemgribende fascination og kærlighed overfor barndomslandet.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog, indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Knud Rasmussen er en af danmarkshistoriens største opdagelsesrejsende, og hans skildringer af ekspeditionerne til Grønland er blandt de bedste og mest spændende rejseskildringer. I denne samling af tre af hans største værker fortæller Knud Rasmussen blandt andet om sin deltagelse i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" i 1903-1904 samt ekspeditionen tværs over indlandsisen med Peter Freuchen i 1912-1913.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

De endeløse, øde polaregne har med deres ugæstfrie klima og faretruende kulde gennem århundreder tiltrukket mennesker, der ønsker at prøve kræfter med elementerne og at finde deres egen grænse. Knud Rasmussen, den største danske polarforsker, fortæller om de mange eventyrere, der har sat kursen stiknord eller stiksyd, helt fra Erik den Røde og de første grønlandske kolonister til de første flyvninger over Arktis og Antarktis. Den store opdagelsesrejsende tager os med til Sibiriens ishavskyster og Nordvestpassagen, fortæller om genopdagelsen af Grønland og udforskningen af den gigantiske ø, der har krævet ikke så få menneskeliv.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Som Barn hørte jeg ofte en gammel grønlandsk Sagnfortællerske berette om, at der langt Nord paa ved Jordens Ende skulde leve et Folk, der klædte sig i Bjørnehuder og lavede raat Kød. Deres Land var altid stængt af Is, og Dagskæret naaede aldrig over Fjældene. [...]Under min Opvækst herhjemme i Danmark levede de stadig i min Bevidsthed og min første Beslutning som Mand var at søge dem. Jeg fik Lejlighed dertil, da jeg som Deltager i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" tilbragte vinteren 1903-04 hos disse Polareksimoer, Verdens nordligste Folk. Og fra dette Ophold, fjernt fra al Civilisation, stammer efterfølgende Skildringer." Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Tænker sørgmodigt tilbage og mindes gamle Rejsers larmende opbrud. Minderne samler sig helst om dristig Kajak-Fart tilsøs. [...] Genoplever min Ungdoms tidligt vaagnende Foraar. Var det virkelig mig? Gammel Mand henter Styrke i Yndlinge-Dagenes Tøbrud." Polarforsker Knud Rasmussen indsamlede i en stor mængde sange på sine ekspeditioner i Grønland. Bogen er et spændende vidnesbyrd om den ældre grønlandske sangtradition og kultur.

"Jeg kom fra længere Tids omstrejfende Liv blandt Lapper. Vi havde rejst sammen, sovet sammen, spist sammen, døjet ondt sammen; og det forekom mig, at jeg havde oplevet meget mærkeligt sammen med disse Naturbørn, hvis eneste Livsbetingelse netop er de store Vildmarker, som Civilisationen endnu ikke har lagt under Aaget. Det havde været dejligt at fare med disse smaa, nøjsomme Mennesker, der elskedes deres Midnatssol og deres Nordlys, deres Rener og deres lune Skove højere end Hus og Hjem. Den havde været æventyrlig, min Rejse deroppe; og netop som Skiene bar mig ned over det sidste Fjæld til en larmende By, syntes jeg, at Æventyret kulminerede."Polarfarer Knud Rasmussens bog om menneskene, naturen og livet i det nordskandinaviske Lapland.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"En dag går Mår på renjagt for at fordrive tiden. Han ser et dyr, kravler hen til det, og da han er på skudhold, sigter han og skyder; men vinden tager i hans pil, og den flyver over målet uden at ramme. Mår forstår ikke, at dette kan hænde ham, mesterskytten, og han rejser sig og løber alt, hvad han kan for at finde ud af, hvor hans pil er faldet. Og da opdager han, at han har skudt sin egen hellige indbyder, den mand, han på ørnesjælens vegne har sendt ud for at kalde en fremmed boplads til fest. De har jaget det samme dyr, og med så stor behændighed har de forstået at gøre sig til ét med tundraens terræn, at de ikke har lagt mærke til hinanden. Mår står rådvild ved den døde mand. En stor ulykke har ramt ham. Dyb fortvivlelse får det til at sortne for hans øjne. Ingen må vide, hvad der er sket, han kan ikke aflyse festen.""Festens gave" er et lille udvalg af folkesagn, som polarforskeren Knud Rasmussen samlede i Alaska under den 5. Thule-ekspedition (1921-24), og som han selv efterfølgende oversatte til dansk.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"En gammel Eskimo har engang fortalt mig, at det Liv, der ikke leves foran Dagens Øje, er intet værd. Dagens Øje kalder man det allerførste hvide Skær, der viser sig paa Himlen i Øst, naar Lyset og Dagen nærmer sig efter den lange Polarnat. Ingen Mand tør da ligge dorsk paa Lejet, thi heroppe, hvor det halve Aar er Nat, maa intet Lys gaa tilspilde." Knud Rasmussens skildring af livet i det nordvestlige Grønland omkring år 1915. Et område, der i modsætning til længere mod syd ikke har været under samme udefrakommende kulturpåvirkning.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Det er Skik på Østkysten, at man skal beholde en Forbinding paa i fem Døgn; men inden Uase endnu havde faaet sin Helpels af, fik han Underretning om, at hans tre Fjender var flygtede Syd over til et Handelssted paa Vestkysten. Saaret i Underlivet var længe om at blive lægt. Maven bulnede ud, underløben af Materie, stram og udspilet som et Trommeskind! Uase kom til at se besynderlig ud; det var, som om Maven og det øvrige Legeme ikke hørte sammen; thi samtidig med at Underlivet bulnede ud og blev uformeligt, skrumpede Manden ind og blev til Skind og Ben. Naar han førtes uden for sit Telt, maatte han blive siddende stille og ubevægelig; ikke engang Armene kunde han røre. Han lignede en stor Sten, og Fuglene kom og satte sig paa hans Hoved og lyskede ham. Han var ikke i Stand til at hæve Armene for at faa dem skræmt bort. Det varede længe, men til sidst kom han fuldstændig. De mænd, som havde forsøgt at myrde ham, skulde imidlertid selv faa et kortere Liv; man siger at Uase manede Undergang over dem med Tryllesang." "Under nordenvindes svøbe" er 11 dramatiske fortællinger fra Grønland, som polarforsker Knud Rasmussen indsamlede under "Den danske literære Grønlandsekspedition" 1902-04.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Det er en tidlig Morgen paa Toppen af det stejle East-Cape, der danner Sibiriens yderste Forbjerg mod Øst... Landskabet har en rolig Vælde over sig;langt ude skimtes Horisontens Soldis Øen Store Diomedes, der her i Strædet danner Skellet mellem Amerika og Asien. Fra det Sted, hvor jeg staar, ser jeg fra Verdensdel til Verdensdel, thi bag Store Diomedes fortoner en anden Ø sig som en blaa Taagebanke; det er lille Diomedes, og den hører til Alaska." I 1921 begyndte Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition. Rejsen varede i hele 3 år og strakte sig over 18.000 kilometer, det halve af jordens omkreds. På sin færd satte Knud Rasmussen sine fødder i Sibirien, Grønland og i det nordligste Amerika. Dette er hans egen fortælling, om en rejse, der ikke blot var fuld af spændende oplevelser, vild og storslået natur, men som også var ved at koste ham livet mere end én gang.

"Åndeløse af spænding løber vi opover for at få den sidste gåde løst og undersøger omhyggeligt alle huller og fordybninger i varden, hvor en beretning kunne være nedlagt. Vi er sikre på, at vi må finde noget, at vor undersøgelse af stedet strækker sig over en hel time. Hele den måde hvorpå varden er bygget, og stedet, hvor den er lagt, siger os jo, at den må have været beregnetpå en ekspeditionsmeddelelse. Et par sten er reven ud ud af dens ene sidevæg, og det kunne tyde på, at mennesker muligvis kunne have besøgt den. Men her er også spor af en ulv, og det kunne jo tænkes, at det var den, der havde leget med stenene." "Min rejsedagbog" er Knud Rasmussens bog om hans første ekspedition i Grønland i 1912-13. Sammen med Peter Freuchen rejste Knud Rasmussen tværs over indlandsisen; dens hvide ørkener og storslåede natur og mennesker.

"Festens gave" er Knud Rasmussens samling af eskimoiske sagn og eventyr fra Alaska. Uforglemmelig er skildringen af, hvordan sangene bliver til:"I gamle Dage fejrede vi hvert Efteraar store Fester for Hvalens Sjæl, og disse Fester skulde altid aabnes med nye Sange, som Mændene satte sammen. Aanderne skulde paakaldes med friske Ord; slidte Sange maatte aldrig benyttes, naar Mænd og Kvinder dansede og sang for at hylde det store Fangstdyr. Og da havde vi den Skik, at i den Tid, Mændene fandt deres Ord frem til disse Hymner, skulde alle Lamper slukkes. Der skulde være mørkt og stille i Festhuset. Intet maatte forstyrre, intet adsprede. I dyb Tavshed sad de i Mørke og tænkte, alle Mænd, baade gamle og unge, ja, selv de mindste Smaadrenge, blot de var saa store, at de kunde tale. Denne Stilhed var det, vi kaldte qarrtsiluni, der betyder, at man venter paa noget, der skal briste.Thi vore Forfædre havde den Tro, at Sangene fødes i denne Stilhed, medens alle kun anstrenger sig for at tænke smukke Tanker; da bliver de til i Menneskenes Sind og stiger op som Bobler fra Havets Dyb, Bobler, der søger Luft for at briste. Saaledes bliver de hellige Sange til."

Materialet til denne bog er indsamlet på "Den danske literære Grønlandsekspeditions" rejse 1902-1904 . Den indeholder en mængde eventyr, sagn og beretninger, som gør læseren fortrolig med grønlandsk kultur og tankegang.