We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Kurt Kragh

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 25%
    - Drabscheferne
    by Stine Bolther, Ove Dahl & Kurt Kragh
    £19.49 - 16.49

    Et dansk drømmehold inden for true crime giver et unikt indblik i, hvordan man kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder.Engagement og indsigt har gjort Ove Dahl og Kurt Kragh til to af landets mest populære formidlere af politiets arbejde. Gennem både bestsellere, tv-optrædener og utallige foredrag har de involveret danskerne i efterforskningen af flere opsigtsvækkende sager. Derfor har de også mødt en lang række vigtige spørgsmål fra læsere og tilhørere:”Er samfundet mere råt end tidligere?”, ”Hvad betyder fængsel på livstid?” og ikke mindst det helt centrale ”Hvordan opklarer politiet en forbrydelse?”. Med afsæt i især det sidste spørgsmål har de to tidligere drabschefer sat sig sammen for at forklare, hvordan efterforskere griber deres opgave an. De bruger deres erfaring fra talrige sager til at føre læseren fra gerningsstedet via gerningsmandsprofilering og retsmedicinske undersøgelser til dommen og det retslige efterspil.Samtalebogen er tætpakket med den viden om de processer, metoder og det menneskekendskab, det kræver at samarbejde sig frem til opklaringen af forbrydelser. Læserne hører om en lang række sager, som Ove Dahl og Kurt Kragh har været med til at efterforske. Man lærer nye sider af de to herrer at kende og hører om sager, de ikke før har omtalt.Bogen er skabt i samarbejde med Stine Bolther, som har stået bag en stribe populære bøger. Herunder Dahl og Kraghs første fælles bestseller Drabscheferne – de største sager. Så det er en dansk true-crime drømmetrio, som igen og med nye sager gør os klogere på noget af det vigtigste arbejde, der findes: Opklaringen af den ultimative forbrydelse.

  • Save 22%
    - De største sager
    by Stine Bolther, Ove Dahl & Kurt Kragh
    £10.99 - 13.49

    I Drabscheferne – De største sager mødes to af landets mest erfarne og respekterede drabsefterforskere, Ove Dahl (tidligere drabschef i Københavns Politi) og Kurt Kragh (tidligere drabschef i Rejseholdet). Sammen ser de tilbage på nogle af de mest spektakulære drab i nyere dansk historie, som de har stået i spidsen for at efterforske. I bogen kommer de to drabschefer med viden, som kun de har kendskab til, og beskriver de syv motiver, der ligger bag den ultimative forbrydelse – at slå ihjel: Jalousi. Hævn. Begær. Profit. Magt. Udstødelse. Fanatisme.Ove Dahl og Kurt Kragh fortæller medrivende om drabsefterforskernes værktøjer i efterforskningen; om f.eks. profilering af gerningsmænd og afhøringsmetoder, men også om teamwork, grundighed, kløgt og held! Med udgangspunkt i sagernes temaer runder de to garvede drabsefterforskere desuden politiets arbejdsforhold i dag og udveksler deres ærlige mening om bl.a. det internationale politisamarbejde, offentlig kameraovervågning og kontrol ved grænserne.

  • Save 19%
    - Min tid i rejseholdet
    by Kurt Kragh
    £6.49 - 13.99

    Jeg sad over for den attenårige Kenneth på et lille kontor på Nakskov politigård. Han ville ikke have kaffe eller wienerbrød. Noget skulle han have, så jeg havde stillet et glas vand foran ham. Kenneth sad foroverbøjet med hænderne i skødet. En spinkel og almindelig dreng at se på og uden iøjnefaldende fællestræk med en klassisk kriminel. Det var en fremtoning, der stod i skærende kontrast til det, jeg havde set på gerningsstedet. Det passede bare ikke sammen.En ting var, at de havde begået et indbrud, og måske var de også lidt vrede på kroejeren, fordi han havde smidt dem ud, men hvorfor skulle de dræbe ham og hvorfor også hans trettenårige søn? Det makabre drab på kroejeren og hans teenagesøn er ét blandt mange drab, som Kurt Kragh har efterforsket gennem sine lange karriere i Rejseholdet. Han fortæller indgående om opklaringsarbejdet i udvalgte drabssager, men også om den helt specielle kultur i dansk politis rejsende eliteenhed. Og om sin udvikling fra grøn, uvidende politiaspirant til erfaren drabsefterforsker.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.