Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Sebastian Fogg er benhård rejseanmelder og kendt for sine nådesløse vurderinger af hoteller i hele verden. I en af sine dyrebare friuger op til jul har han sagt ja til at gøre sin søster en tjeneste i stedet for at skrive på sin roman om at rejse jorden rundt. Derfor er det også en smule modstræbende, at han tager til Montagne des Anges i De franske Alper. Men hvad gør man ikke for at glæde sin søster? Claire Leblanc levede ind til sidste år livet i London. Hun var glad for sit job som hotelmanager, men også glad for at holde fri, når hun havde fyraften. Sådan er det ikke længere. Kaldet hjem til familiehotellet må hun overtage den daglige drift. Broren, der drev hotellet, er nemlig sporløst forsvundet. Claire må hurtigt sande, at det står dårligere til med hotellet, end hun havde regnet med. Hun har kun til januar til at overbevise banken om ikke at smække pengekassen i. Sebastian har altid haft et svagt punkt for Claire, og der var også noget med en fjollet pagt år tilbage. Claire tager gerne imod al den hjælp, hun kan få, men er også nervøs for de følelser, som en vis høj, mørkhåret englænder stadig vækker i hende. Kom med til et romantisk vintereventyr i De franske Alper.
Cory og Sasha var hinandens allerførste kærlighed, men på få måneder blev deres liv forandret for altid, og det spirende forhold gik i stykker.20 år senere mødes de igen – denne gang som advokater på hver deres side i en sag. Deres tiltrækning er stadig uundgåelig, og alle de gamle følelser blusser op igen. De indleder en kort, hed affære, men inden de ved af det, kolliderer fortidens hemmeligheder med nutiden. Kan de tilgive hinanden? Og er de klar til fremtiden, som banker på døren? Historien tager os fra Charleston i Sydstaterne til pulserende New York samt en tur til tilbagelænede Seattle. ”Corys fald” er den tredje selvstændige bog i L. Shermans hotte New York-serie.
Grace går på Harvard Law School langt fra sin familie i Dallas. Det er sidste semester, og hun drømmer om at slippe tøjlerne for en kort stund, inden pligterne kalder på familiens advokatkontor. Hun har et godt øje til den lækre barista på sin lokale café og tænker, at han vil være det perfekte match til en hot, uforpligtende flirt. Grayson har taget fri i et halvt år, inden han skal indtræde i rollen som CEO for familiens olieselskab. Han arbejder som barista og nyder den ubekymrede tilværelse, inden direktørjobbet kommer til at kræve al hans tid. Det var dog ikke en del af planen, at han ville falde pladask for den smukke blondine, som han serverer kaffe for hver dag … ”Graysons spil” er den fjerde og sidste selvstændige bog i L. Shermans hotte New York-serie.
Indy og Cooper mødte hinanden til en Halloweenfest i Chicago for seks år siden. Det slog gnister imellem dem, men en misforståelse afsluttede det, de knap nok havde begyndt.Seks år senere er Indy flyttet til New York og arbejder som marketingdirektør i startup-virksomheden Cooper’s Lounge (ja, den Cooper). Cooper er ikke en aktiv del af virksomheden, indtil han sætter sig i direktørstolen for at lære mere om sin investering.Cooper har aldrig glemt den smukke hundjævel af en brunette fra Halloween-festen, og han spiller stadig hovedrollen i Indys fantasier. Timingen er langt fra optimal, og det er tricky at være chef og medarbejder. Men Cooper kan ikke slukke sit begær efter Indy …”Coopers begær” er den første selvstændige bog i L. Shermans hotte New York-serie.
Louisa og Michael er kolleger, men de har svært ved at modstå den vilde tiltrækning imellem dem. Louisa er faldet for sin flotte, yngre kollega, men det kan ikke blive til mere end en flirt. Hun har to teenagedøtre og har været igennem hele møllen med ægteskab, børn og skilsmisse. Michael har ikke øjne for andre end Louisa. Han har dog holdt sig på professionel afstand for ikke at blande forretning og fornøjelse. Til firmaets årlige julefrokost kan de dog ikke holde fingrene fra hinanden længere. Det bliver starten på en hed affære, men kan det blive til mere, og hvad med arbejde, familie og børn?”Michaels for evigt” er den anden selvstændige bog i L. Shermans hotte New York-serie.
Trevor er rejst fra L.A. og fra Millie. Han føler sig afsløret. Ydmyget. Skamfuld. Han ved udmærket godt, at han har opført sig som en kujon. Hvordan kunne han tro, at han har fortjent Millies kærlighed? Han forsøger at dulme smerten med det, han kender bedst: alkohol og sit andet hjem, klubben i London.Millie er vred. Hvordan kunne Trevor svigte hende igen? Denne gang får han ikke lov at gentage de gamle mønstre. Han er ikke længere alene, og når man er et par, så står man ved hinandens side i medgang og modgang. Så Millie lægger en snedig og sexet plan for at lokke Trevor tilbage.Accepten er del 5 af 6 i serien om Trevor og Millie. Serien har sin egen spilleliste på Spotify under navnet ”Trevor’s Truth”.
Millie og Trevor var hinandens første forelskelse, men har ikke set hinanden i 10 år. Millie har brugt de seneste år på sin familie og sit arbejde. Nu er hun blevet skilt, og hun beslutter at gøre noget godt for sig selv. Derfor melder hun sig til et forløb hos den eksklusive sexklub Piacere i L.A., hvor deltagerne skal udforske deres egen seksualitet.Trevor er en succesfuld forretningsmand, der om dagen investerer i startup-virksomheder. Om aftenen og natten driver han en række sexklubber fra London til L.A. Millie møder op til den første aften hos Piacere. Hun ved endnu ikke, at hendes læremester i klubben er ingen ringere end Trevor fra dengang …Sexeventyret er del 1 af 6 i serien om Trevor og Millie. Serien har sin egen spilleliste på Spotify under navnet ”Trevor’s Truth”.
Trevor er afsløret. Millie har opdaget, at hendes kæreste også er hendes hemmelige læremester på den eksklusive sexklub Piacere. Trevor er rådvild og vil vise Millie, at han virkelig er hendes. Derfor tilbyder han at bytte rollerne om og underkaster sig Millie. For en aften er han i hendes vold og magt. Trevors tætte ven James tilbyder sin hjælp med at træne Millie i at dominere. Det udvikler sig til en hed trekant, som Millie nu også kan krydse af på listen.Uden for klubben er Millie og Trevor kommet tættere på hinanden. Afsløringen var uundgåelig, og de kan nu for alvor starte deres fælles fremtid. Eller kan de? Fortidens grimme ansigt viser sig, og Millie og Trevor står igen over for et valg.Trekanten er del 4 af 6 i serien om Trevor og Millie. Serien har sin egen spilleliste på Spotify under navnet ”Trevor’s Truth”.
Trevor er tilbage i L.A., efter at han har opbygget en succesfuld forretning i England. Han har holdt kontakten med sin barndomsven Justin, men ikke med Justins søster Millie. Millie og Trevor var hinandens første forelskelse, men har ikke set hinanden i 10 år. Nu støder de på hinanden igen, for Justin og Millies forældre tager imod Trevor, som var han en genfunden del af familien.Men Trevor leger med ilden over for Millie. Hun er netop begyndt på et sexkursus hos den eksklusive klub Piacere, og hendes hemmelige læremester er ingen ringere end Trevor. Han har egentlig besluttet at afsløre sin sande identitet. Men Trevor har fået smag for Millie – og han er nødt til at have hende igen, før han bekender kulør …Masken er del 2 af 6 i serien om Trevor og Millie. Serien har sin egen spilleliste på Spotify under navnet ”Trevor’s Truth”.
Millie accepterer fuldt ud Trevor og hans sensuelle livsstil. For at vise sin støtte inviterer hun ham til en aften på hans egen sexklub i L.A. En lille flirt … et rollespil i et parforhold kan være sundt.Trevor ved ikke helt, hvad han skal tænke om Millies frække invitation, og han har da også sit hyr med at sige nej til de andre kvinder på klubben. Men han vil gøre alt for Millie. Hun er hans for evigt, og det har han i sinde at gøre alvor af.Trevor planlægger derfor en stor overraskelse for hende – men i sidste ende er det Millie, der bærer på den største og sødeste hemmelighed.Flirten er sjette og sidste del i serien om Trevor og Millie. Serien har sin egen spilleliste på Spotify under navnet ”Trevor’s Truth”.
Millie er i fuld gang med at udforske sin egen seksualitet på den eksklusive klub Piacere. Hver uge modtager hun en smuk, sort æske med tøj og instruktioner. Millie har ikke før været sammen med en anden kvinde, men denne fredag skal nye grænser afprøves under kyndig vejledning af en læremester fra klubben.Trevor fortsætter sit dobbeltspil over for Millie – om dagen bejler han til hende, og om aftenen er han hendes læremester bag Piaceres hemmelighedsfulde døre. Men han har sværere og sværere ved at holde masken, mens hans kærlighed til Millie blusser op. Han begynder at tro på, at hans fortrængte drømme kan gå i opfyldelse: et liv med hende og en familie.Men hvordan skal han få fortalt hende om klubben, når han har trukket løgnen så langt?Afsløringen er del 3 af 6 i serien om Trevor og Millie. Serien har sin egen spilleliste på Spotify under navnet ”Trevor’s Truth”.
Der er gået tre år, siden Mikkel flyttede fra Danmark for at finde sin eneste ene, Jake. De elsker hinanden, bor sammen og ud over børnene, er firmaet deres liv, men er det hele livet? De arbejder begge meget, især Mikkel. Som direktør for firmaet har han svært ved at uddelegere og overdrage. De har succes, og det kan mærkes på arbejdspresset. Skal jobbet fylde så meget? Eller er der andre vigtigere prioriteter? Vi skal på gensyn hjemme hos Mikkel og Jake i Sydney, en tur til deres sommerhus i bjergene og tilbage til Europa. ”FORTABT I DEM” er en novelle, som følger efter Fortabt i Ham og Fortabt uden Ham.UddragMikkelPå køkkenbordet lå en seddel om, at der var en tallerken med mad i køleskabet, jeg kunne varme. Jeg havde verdens mest forstående mand, som også knoklede for firmaet. Mikrobølgeovnen bippede, og jeg tog den dampende mad med ud på terrassen. Det var en kølig aften, men jeg trængte til at blive blæst lidt igennem.”Hey. Jeg syntes nok, at jeg hørte dig.” Jake lagde sine hænder på mine skuldre og gav dem et let klem. Han rakte ind over mig for at tage en slurk af min øl.”Jeg troede, du sov.” Jeg tyggede af munden og drejede hovedet mod ham for at få et kys.”Ventede på dig, skat.” Han satte sig ved siden af mig og drejede stolen mod mig. ”Du arbejder for meget.”Han kørte sin hånd over mine skægstubbe. Jeg lænede mig ind i hans berøring og sukkede højere, end jeg havde villet. ”Jeg ved det godt, men det er, som om det ingen ende vil tage, og jeg er så træt.” Jeg tog flasken fra ham og drak en stor slurk.”Er der noget, jeg kan gøre?” Han strøg mig over kinden.Hvor jeg bare elskede den mand.
"Sandheden er det, som er.Sandheden er det, som var.Sandheden er det, som vil komme.”En underlig, antik bog havner hos Matilde i nutidens Aarhus, hvor hun driver et lille forlag. Det er svært at slå igennem i bogbranchen. Alt synes gråt og trist, og hendes eneste lyspunkt er minderne om bedstevennen, Felix. Hun har brug for et mirakel, hvis hun skal lykkes i bogverdenen, men ikke alle vil hende det godt.Den unge tjenestepige, Ariadne, rejser i 1780’erne fra sin elskede, Matteo. Han er arving til et hertugdømme, og det forventes, at han træder i sin fars fodspor. Matteo drømmer om at kæmpe for litteraturen og dens udbredelse. Hvordan kan han forene sine drømme med den virkelighed, som venter ham? I forelskelsens rus og eufori har han skabt et sandt mesterværk, hvis magt ingen kender. Som en tyv i natten stjæler Ariadne manuskriptet, da hun må flygte fra Bøhmen.Bogens Bekendelser er første bind i Det Magiske Manuskript. To historier flettes via den antikke bog ind i hinanden. Enderne knyttes, og serien konkluderes i Bogens Triumf.
Katrine er lige startet på overbygningen på jura på Aarhus Universitet. Bacheloren er bag hende, og nu drejer det sig om specialisering på kandidaten. Hun er 23 og meget ambitiøs. Flankeret af vennerne Line og Thomas møder hun op til semesterets første forelæsning og ind træder, den nye unge gæsteunderviser, Jaspar fra New York. Katrine gør sig bemærket allerede første dag, og han kan ikke slå hende ud af hovedet. Det er ikke et rigtigt eventyr uden en masse forviklinger og en lang rejse, før de finder hinanden.Den sommer jeg flyttede til Aarhus, Trøjborg mere præcist, skinnede solen, der var ikke langt til skoven, byen og stranden, Den Permanente. Det var kærlighed ved første blik. Med bykortet i cykelkurven trampede jeg i pedalerne op og ned ad Ringgaden. Dette er min kærlighedserklæring til min by, Aarhus. Lad historien begynde og bliv #fortabtiaarhusFortabt serien fortsætter i Fortabt i Os. Alle bøger kan læses alene.”Bogen emmer af romantik, kan slet ikke vente til del 2 udkommer.” Birgit Slyk, Goodreads”Jeg fornemmer at kærligheden ikke kun bliver mellem hovedpersonen, Katrine og den nye underviser, Jaspar. Men også en kærlighedserklæring til Aarhus.” Mette Walther, Goodreads”Glæder mig til at læse næste bog. Det er dejligt at læse en bog fra min fødeby, jeg kan kende mange af de steder, der bliver beskrevet, selv om det er 30 år siden, jeg flyttede fra Aarhus.” Bethina Andersen, Goodreads”Sikke en skøn afslutning på en dejlig fortælling. Endnu en del fyldt med følelser, kærlighed, savn, fortvivlelse, lettelse og romantik! Jeg håber på en spinoff – jeg ville så gerne lære Line bedre at kende. Hun er så stor en del af denne fortælling, og alligevel ved vi så lidt om hende!” Malene HolmSherman har siden 1996 haft base i Aarhus. Hun elsker at rejse og lære nye kulturer og sprog at kende, Hun har boet i Frankrig og USA. Som forfatter skriver hun både på dansk og engelsk. L. Shermans bøger udgives også i Sverige.
Line er kommet i noget af et dilemma. Hun har forelsket sig i sin bedste - men intetanende - ven. Det bliver sværere og sværere for hende at skjule sine følelser, men han har en hemmelighed. Hver fredag aften forsvinder han. Hvis de er i byen, skal han lige pludselig afsted. Alle er overbevist om, at han har en affære med en, de ikke kender. Heldigvis ændrer det ikke på, at Line tit overnatter hjemme i hans lejlighed i Skolegade i stedet for at tage turen op ad bakken til Trøjborg. Hvordan får hun overtalt sin bedste ven til, at der er mere mellem dem end et dejligt varmt venskab? Tør hun overgive sig til kærligheden og elske helt og holdent? Fortabt i os er 2. selvstændige bog i serien Fortabt i Aarhus.
November er grå. Det river og rusker udenfor. Jaspar skal endnu engang på arbejde i New York og efterlader sin familie hjemme i Aarhus. Katrine er på barsel med deres yngste datter og synes, det hele er havregrød, joggingbukser og søvnmangel. Hun begynder at tvivle på sig selv og sit forhold til Jaspar. Kan hverdagen med tre små børn kvæle kærligheden, der engang var alt for dem? Denne jul skal vi hjem til Katrine og Jaspar i Aarhus. Vi mødte parret i Fortabt i Dig, første bog i Fortabt i Aarhus-serien af L. Sherman, men har de glemt hinanden i hverdagens travlhed? Hyg dig med to, som skal finde ind til hinanden igen. Novellen kan læses og høres uden at have læst de andre bøger i serien først, men man kan med fordel læse eller lytte til Fortabt i Dig og få Katrine og Jaspars hæsblæsende kærlighedshistorie helt fra begyndelsen. Som altid er der en spilleliste til L. Shermans bøger på Spotify. Søg på Fortabt i Jul, hvor forfatteren har samlet en lang række dejlig julemusik. Fortabt i Aarhus er forfatterens kærlighedserklæring til Aarhus. Lad historien begynde og bliv #fortabtiaarhus.
I Fortabt i Ham forlod vi Mikkel uden Jake. Det, der tydede på at blive århundredets kærlighedseventyr, er brast. Jake er rejst hjem til Australien og har overladt Mikkel til sin skæbne: det familiedynasti, han var født ind i. Mikkel føler sig forrådt af sin eneste ene, men Jake ville ikke have kunnet tilgive sig selv, hvis Mikkel ikke havde fået muligheden for at forfølge sin fødselsret. Mikkel resignerer og fortsætter sit liv som en skuespiller i sin fars teaterstykke. Heldigvis er alt ikke kun en sort/hvid film. Han har nogle dejlige mennesker i sit liv, der holder ham oppe, når alt synes mest trist. På den anden side af verden slikker Jake sårene i den første tid efter bruddet, men finder sit gamle jeg frem og vælger livets glæder til. Vores to hovedpersoner skal etablere sig uden hinanden og bygge tilværelser op på hvert sit kontinent. 10 år skal der gå, før deres veje krydses, og de kolliderer igen. Her starter Fortabt uden Ham. Er kemien lige så eksplosiv som før? Kan de tilgive hinanden? Eller er det for sent? Dette er fjerde bind i L. Shermans Fortabt i Århus-serie og efterfølgeren til Fortabt i Ham.
Mikkel ved godt, at han er tiltrukket af sit eget køn. Han har indrømmet det over for sig selv og endelig også over for sine venner. Men det er ikke let at finde modet til at henvende sig til den lækre instruktør fra fitnesscenteret. Hvad nu hvis han har tolket hans signaler forkert? Er Mikkel egentlig parat til at tage det sidste skridt? Med en stor styg kliché af en familie, hvor faren ikke vil se i øjnene og acceptere, at hans eneste søn er homoseksuel, og en mor, der forsøger at glatte ud, har Mikkel ikke den store opbakning hjemmefra. Glæd jer til at møde Mikkel og rejsen mod den, han virkelig er – i selskab med verdens bedste venner, som vi har mødt i de to første bøger i serien. Vi skal heppe på Mikkel hele vejen fra den første spæde forelskelse til den totale overgivelse. Igen skal vi en tur rundt i vores elskede #Aarhus og en afstikker til det store udland. Bogen her kan læses alene, men hvis I vil lære vores venner bedre at kende, skal I læse Fortabt i Dig og Fortabt i Os, som er de to første bøger i Fortabt i Aarhus-serien.
Fortabt i SommerDet er sommer, sol og weekend i Aarhus, og sikke en sommer vores venner skal have.Hvis du er til lækker stemning, så tag med vores venner, Line og Thomas, på tur hjem til Aarhus. Denne juli holder de ikke ferie, men arbejder. Dog er det aldrig kedeligt hjemme hos vores hovedpersoner fra Fortabt i Os. Line har nemlig en fantasi, som indtil nu ikke har været andet end en drøm, men da hun lufter den for sin mand, bliver han ikke afskrækket.Det bliver varmt i Aarhus i år i mere end en forstand.Kom med til smilets by, hvor der er sol, strand og fest, samt masser af lyst og begær.Vi mødte parret i Fortabt i Os, anden bog i Fortabt i Aarhus-serien.Uddrag:Thomas”Attraktivt par i slutningen af tyverne søger mand/kvinde til uforpligtende sex,” sagde hun højt.”Vil du ikke skrive? Det er du bedre til end jeg.” Jeg gav hende computeren.”Blondine med modelmål søger sammen med sin veltrænede og yderst veludstyrede mand en legekammerat til lir på lagnerne. Mand eller kvinde, vi er med på den værste. Dog kun en ad gangen.”Jeg var nær ved at få rødvinen galt i halsen, da Line læste højt.”Og så et billede, honey.” Hun satte computeren fra sig på bordet.
Alle har en historie. Der er altid en årsag til, at en person handler, som han eller hun gør. Sådan er det også, selvom om handlingen kan virke dybt irrationel på os, der er vidner til den.Dette er Mettes historie. Vi har mødt Mette Langer, som er underviser på Aarhus Universitet, i de tre foregående bøger. Mette har et behov for at dominere og vinde de unge mænds affektion. Hun forsøgte at sætte en kæp i hjulet for først Katrine og Jasper i Fortabt i Dig og dernæst i Fortabt i Os, hvor hun allerede havde fået lokket Thomas i nettet. Hendes handlinger får endelig en konsekvens.Lige præcis der starter vores Mette-historie. Hun er sendt væk fra universitet og befinder sig i Paris. Vi skal på et sandt detektivarbejde ind i Mettes sjæl for at forstå, hvorfor hun gør, som hun gør. Store dele af Mettes liv foregår ubevidst, og det er der en grund til. I Paris møder hun en karismatisk skotte, der er forfatter og en del ældre end de fyre, hun normalt besnærer. Turen tager os fra Aarhus til Paris og til Skotland.Dette er min historie ind i det komplicerede menneske, der er et produkt af sig selv, sin opvækst, og de mennesker, der har formet det.Dette er femte og sidste bind i Fortabt i #aarhus serien.
I Fortabt i Ham forlod vi Mikkel uden Jake. Det, der tydede på at blive århundredets kærlighedseventyr, er brast. Jake er rejst hjem til Australien og har overladt Mikkel til sin skæbne: det familiedynasti, han var født ind i. Mikkel føler sig forrådt af sin eneste ene, men Jake ville ikke have kunnet tilgive sig selv, hvis Mikkel ikke havde fået muligheden for at forfølge sin fødselsret. Mikkel resignerer og fortsætter sit liv som en skuespiller i sin fars teaterstykke. Heldigvis er alt ikke kun en sort/hvid film. Han har nogle dejlige mennesker i sit liv, der holder ham oppe, når alt synes mest trist. På den anden side af verden slikker Jake sårene i den første tid efter bruddet, men finder sit gamle jeg frem og vælger livets glæder til. Vores to hovedpersoner skal etablere sig uden hinanden og bygge tilværelser op på hvert sit kontinent. 10 år skal der gå, før deres veje krydses, og de kolliderer igen. Her starter Fortabt uden Ham. Er kemien lige så eksplosiv som før? Kan de tilgive hinanden? Eller er det for sent? Dette er fjerde bind i L. Shermans Fortabt i #aarhus serie og efterfølgeren til Fortabt i Ham. Husk, der som altid er en tilhørende spilleliste på Spotify. Søg på bogens titel for at finde den. I kan allerede nu glæde jer til femte bind i serien, Fortabt i Mig. Jeg blev ked af slutningen på ”Fortabt i ham” - men hvis jeg ikke var blevet straffet med den hårde slutning, havde jeg ikke haft fornøjelsen af at møde de nye personer i denne lækre bog. Måske nogle af personerne får deres egen historie? Hvem ved, om der kommer flere bøger i ”Fortabt”-serien? Malene Kraag Holm, boganmelder. L. Sherman har vokset sig sammen med disse personer. Der var elementer i Fortabt uden Ham, hvor det nærmest virkede, som om hun var en del af gruppen eller kunne relatere til mange af deres tanker, følelser og problemer i livet, der kan være efter de 10 år. Hun synliggør elementer, som vi antager at være lidt tabubelagte i vores nutidens samfund så som sugardating og Mikkels familie samt hans egen seksualitet. Vi bliver præsenteret for en familieform, hvor begge parter har åbnet op for deres forhold og lært deres barn omkring, hvad det vil sige at være LGBTQ+, samt at mor og far godt kan være venner og støtte hinanden i livet. Lasse Kjøbeløv, boganmelder.
November er grå. Det river og rusker udenfor. Jaspar skal endnu engang på arbejde i New York og efterlader sin familie hjemme i Aarhus. Katrine er på barsel med deres yngste datter og synes, det hele er havregrød, joggingbukser og søvnmangel. Hun begynder at tvivle på sig selv og sit forhold til Jaspar. Kan hverdagen med tre små børn kvæle kærligheden, der engang var alt for dem?Denne jul skal vi hjem til Katrine og Jaspar i Aarhus. Vi mødte parret i Fortabt i Dig, første bog i Fortabt i Aarhus-serien af L. Sherman, men har de glemt hinanden i hverdagens travlhed?Hyg dig med to, som skal finde ind til hinanden igen. Novellen kan læses og høres uden at have læst de andre bøger i serien først, men man kan med fordel læse eller lytte til Fortabt i Dig og få Katrine og Jaspars hæsblæsende kærlighedshistorie helt fra begyndelsen. Som altid er der en spilleliste til L. Shermans bøger på Spotify. Søg på Fortabt i Jul, hvor forfatteren har samlet en lang række dejlig julemusik.Fortabt i Aarhus er forfatterens kærlighedserklæring til Aarhus. Lad historien begynde og bliv #fortabtiaarhus.
”Den første gang jeg så dig, hviskede mit hjerte: Du Var Min.” Min nysgerrighed tog dog over, da jeg fik øje på en gammeldags pladespiller i vindueskarmen ved siden af læsehjørnet. Det var ikke tit, man mødte folk, der hørte musik på en grammofon. Hvor gammel var Alma? Jeg havde forestillet mig hende yngre end jeg, men nu var jeg ikke længere så sikker. Med fingrene bladrede jeg igennem pladesamlingen, der var alt fra Nat King Cole til Bob Dylan, Van Morrison, Simon and Garfunkel, Led Zeppelin, The Beatles, Elvis Presley, Neil Young, og mange andre klassiske kunstnere, som jeg selv var stor fan af. Hvis ikke det havde været for den moderne MacBook, der stak op af tasken og mobiltelefonen, der skødesløst var landet næsten ude på kanten af skrivebordet, skulle man tro, at man var trådt direkte ind i en tidslomme fra 70erne. Den duft, hvad var det, der duftede af? Så velkendt og alligevel fremmed. De kriblede i mine fingre for at få lov til at glide en sort skive ud af sit cover, lægge den på og se picup’en sænke sig ned i første nummer. Det var år siden, jeg havde haft en LP i hænderne, og jeg vippede Bob Dylans ”The Freewheelin’ Bob Dylan” ud. Rigtig nok var første sang Blowin’ in the Wind. Du Var Min er en soulmate historie, der flirter med vores nutid, datid og fremtid. I løbet af et liv møder vi mange mennesker. Engang imellem er der en helt særlig kemi, hvor vi ikke kan svare på, hvorfor forbindelsen er så stærk. Den her bog kan koges ned til fire ord: velskrevet, bjergtagende, sørgmodig og fængslende. Og så bekræfter den mig i, at vi alle har en soulmate, men nogen må desværre kæmpe hårdere for at nå den end andre. Samtidig vil jeg gerne give mine varmeste anbefalinger til denne bog og forfatter. Det er tydeligt, at L. Sherman har undersøgt tingene grundigt, inden de er kommet med i bogen. Boganmelder, Bogorm med briller Det giver noget helt særligt til bogen, at den foregår parallelt over flere århundreder. Louisa formår på smukkeste vis at flette det sammen til én historie med en dybde, som får læseren til at tænke. Boganmelder, Tine Endahl Denne skønne historie foregår naturligvis i L. Shermans foretrukne by, Aarhus, men flytter sig denne gang også til København samt udlandet. Ud over skiftet imellem de to byer, er der også skifte mellem velhavende og fattig samt et skifte mellem nutid og 1800-tallet. Det er faktisk to sideløbende historier, som bliver flettet sammen på en smuk facon. Historien har ikke mindre end tre hovedpersoner med hver sin historie, der ender i den smukkeste sammenfletning, jeg længe har set. Boganmelder, Malene Kraag Holm
Mikkel ved godt, at han er tiltrukket af sit eget køn. Han har indrømmet det over for sig selv og endelig også over for sine venner. Men det er ikke let at finde modet til at henvende sig til den lækre instruktør fra Fitnesscenteret. Hvad nu hvis han har tolket hans signaler forkert? Er Mikkel egentlig parat til at tage det sidste skridt? Med en stor styg kliché af en familie, hvor faren ikke vil se i øjnene og acceptere, at hans eneste søn er homoseksuel, og en mor, der forsøger at glatte ud, har Mikkel ikke den store opbakning hjemmefra.Glæd jer til at møde Mikkel og rejsen mod den, han virkelig er – i selskab med verdens bedste venner, som vi har mødt i de to første bøger i serien. Vi skal heppe på Mikkel hele vejen fra den første spæde forelskelse til den totale overgivelse. Igen skal vi en tur rundt i vores elskede #Aarhus og en afstikker til det store udland. Bogen her kan læses alene, men hvis I vil lære vores venner bedre at kende, skal I læse Fortabt i Dig og Fortabt i Os, som er de to første bøger i Fortabt i Aarhus-serien.”Fantastisk historie og jeg er virkelig imponeret over, at L. Sherman formår at skrive så intenst, at man føler det hele sammen med dem.” Boganmelder, Tine Wacker”Denne bog er en bekræftelse i, at kærligheden kan være en kompliceret størrelse og understreger, hvor vigtigt det er, at vi anerkender folks forskellige måder at elske på. Tak for en skøn første gang!” Boganmelder, Malene Kraag Holm”Jeg er VILD med denne bog, i det hele taget er jeg vild med serien og forfatteren. Hun skriver, så det fanger en med det samme, og når jeg lukker bogen, sidder jeg med en følelse af, at jeg slet ikke er færdig med Aarhus eller vores venner.” Boganmelder, Rikke Schultz”Fortabt i Ham er L Shermans tredje romanudgivelse på dansk og hun bliver kun bedre og bedre! L Sherman tager med bogen Fortabt i Ham et modigt skridt og skriver med mange ærlige og grafiske beskrivelser om tiltrækningen mellem to mennesker og om den kærlighed, der er så smuk og samtidig så forbandet svær.” Boganmelder, Britt Bøgesvang“Hold på former og facader. Med denne bog har L. Sherman bogstavlig talt sat Danmark på verdenskortet. Og at det sneer i Sibirien, er humor på højt plan. Bedste replik ever! I denne bog laver Louisa en genistreg, som viser noget om hendes mod, og at hun nu sikkert er en del af eliten inden for genren.” Boganmelder, Tine Endahl
Line er kommet i noget af et dilemma. Hun har nemlig forelsket sig i sin bedste – men intetanende – ven. Det bliver sværere og sværere for hende at skjule sine følelser, men han har en hemmelighed. Hver fredag aften forvinder han. Hvis de er i byen, skal han lige pludselig afsted. Alle er overbevist om, at han har en affære med en, de ikke kender. Heldigvis ændrer det ikke på, at Line tit overnatter hjemme i hans lejlighed i Skolegade i stedet for at tage turen op ad bakken til Trøjborg.Hvordan får hun overtalt sin bedste ven til, at der er mere mellem dem end et dejligt varmt venskab? Tør hun overgive sig til kærligheden og elske helt og holdent?Den sommer jeg flyttede til Aarhus, Trøjborg mere præcist, skinnede solen, der var ikke langt til skoven, byen og stranden, Den Permanente. Det var kærlighed ved første blik. Med bykortet i cykelkurven trampede jeg i pedalerne op og ned ad Ringgaden. Dette er min kærlighedserklæring til min by, Aarhus. Lad historien begynde og bliv #fortabtiaarhusFortabt serien fortsætter i Fortabt i Ham. Alle bøger kan læses alene.”Fantastisk bog, med mange gode overraskelser. L.Sherman gør endnu en gang bogen fyldt med følelser, forvirring, tanker, og det synes jeg gør bogen god. Kan helt klart anbefales.” Goodreads, Tine Wacker“Fantastiske dialoger og frække scener. L. Sherman leverer igen. Vi kommer endnu tættere ind på livet af Line og Thomas. Karakterudviklingen er virkelig god, og derfor er jeg endnu engang grebet! Vi ser også noget til Katrine og Jasper – et dejligt gensyn. De færdes i Aarhus, et sted jeg kender godt, og karaktererne er ved slutningen af denne del af bogen helt utroligt levende for mig, takket være de meget gode beskrivelser af bybilledet. Velskrevet og vellykket – igen.” Goodreads, Britt BasseL. Sherman har siden 1996 haft base i Aarhus. Hun elsker at rejse og lære nye kulturer og sprog at kende, Hun har boet i Frankrig og USA. Som forfatter skriver hun både på dansk og engelsk. L. Shermans bøger udgives også i Sverige.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.