Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Folkemødet A/S : Årets offentlige forbrugsfest krone for kroneDet præsenteres som stedet, hvor vælgerne under uformelle former kan møde politikerne og udveksle ideer. Men er Folkemødet virkelig centrum for alt hvad der kan krybe og gå indenfor politik, og hvad koster det egentligt skatteyderne at afholde denne årlige politiske festival? Det giver singlen : ”Folkemødet A/S – Sammenhængen mellem taxitakster og optimal plyndring af bønder” svaret på, via et unikt indblik i hvordan det offentlige Danmark bruger skatteydernes penge på alt andet end kerneydelser. Eksempelvis forklaringen på hvordan det er muligt, at skatteydernes udgifter til Folkemødet på kun et år steg med 27%.Singlen bygger på omfattende indsamling af aktindsigter fra alle ministerier, regioner, kommuner og andre offentlige organisationer, der var til stede på Folkemødet i 2013 og 2014. Af disse har 141 svaret tilbage med bilag fra begge år, hvilket giver et sikkert grundlag at drage singlens konklusioner på.En af disse er, at Folkemødet er en københavnerbegivenhed. Med undtagelse af regionerne er det meget få kommuner der har deltaget i Folkemødet, mens mange af dem der endeligt sendte officielle repræsentanter til Bornholm kun gjorde det i skikkelse af borgmesteren.”Folkemødet A/S – Sammenhængen mellem taxitakster og optimal plyndring af bønder” ikke kun dokumenterer at skatteydernes udgifter mellem 2013 og 2014 steg med 27%, men også hvordan pengene er blevet brugt. Eksempelvis hvem der købte fadølsanker til læsesalen, hvad det kostede at hyre tv-kendisser, i hvilket telt der blev opstillet kunstværker og hvorfor en kaffebil skulle fragtes til Solskinsøen. Singlen er skrevet af juristen Lars Bjørknæs.
Det er et af de faste diskussionsemner, når politikere og politisk interesserede diskutere Danmarks Radio : Om der sker favorisering af de røde partier på bekostning af de blå. Siden 1960erne har højrefløjen løbende kritiseret Danmarks Radio for, at public service-stationens medarbejdere fast har givet en håndsrækning til venstrefløjens politikere og partier. En udbredt holdning der har gjort, at journalisterne ofte omtales som ”røde lejesvende”.Men er det faktisk sådan, at det er venstrefløjen der sidder tungt på dækningen? Og betyder det at der er hold i beskyldningerne om, at den statslige stations medarbejdere lever op til myten om at de er så venstreorienterede at det også smitter af på programfladen?Det analyserer Lars Bjørknæs i bogen ”Mytetjek : DRs røde lejesvende”, som bygger på opgørelser over 100 dages TV Aviser i perioden mellem september og december 2014. Fokus har bl.a. været på at fastslå, hvilke politikere der udtaler sig mest og i hvilke sammenhænge det sker. Lad det være sagt med det samme : De 100 dages TV Aviser viser, at der er noget om snakken – og at Danmarks Radio i meget høj grad giver taletid til venstrefløjen på bekostning af den modsatte side af Folketingssalen.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.