Books by Lars Koch

Anden bog i trilogien Enferno - Putorio - Perdiso. For yderligere oplysninger htttp.coming.world

Satirisk samfundskritik- I hvilket øjemed er denne verden da skabt?- For at gøre os alle gale.Pessimistens svar på optimistens spørgsmål i Voltaires humoristiske roman fra 1759. Nu er dens hovedperson Candide så genopstået under andet navn, som hovedperson i romanen 'Enferno' (2019) som genbruger træk fra Voltaires form og fortællemåde, for at skildre verdens nuværende tilstand. Tidsforskellen er kun 260 år, graden af vanvid er uændret, så ajourførte versioner kunne passende udgives med korte mellemrum.

Perdiso, årets bog 2017 fra Forlaget Biotopen.For at få overblik må man gå på afstand. I det politiske liv findes intet overblik, man stirrer sig blind på øjeblikket. For historikere går det bedre, de har tidsfaktor og tilbageblik til rådighed. For arkæologer endnu bedre, de undersøger så vidt muligt deres fund uden at begrænse fortolkningsmulighederne. For geologer og kosmologer bedst, her rækker overblikket langt ud over menneskehedens eksistens og de skadevirkninger, den har påført og vil kunne påføre planeten.Denne bog nøjes med det arkæologiske perspektiv, anlagt af fremtidige arkæologer, som prøver at få overblik over deres forhistorie. For at følge dem springer vi 30-35 generationer frem, hvor en pludselig begivenhed har skabt adgang til hidtil ukendte områder, der rummer fund fra en hidtil ukendt fortid. Det de finder, ryster dem. De ser en verden med besynderlige regler, normer og tabuer, de ser dyder som synder, synder som dyder, helte som skurke, skurke som helte. De undersøger samfundsforholdene i en tid som for dem er forhistorisk, og finder en katastrofal mangel på samvittighed og ansvarlighed hos befolkningerne og deres beslutningstagere. Og de tænker, at dette kunne have lagt grunden til ødelæggelserne, der ramte alle de senere generationer.I deres egen tid er der omsider udviklet et sundt livssyn og en sund samfundsstruktur, hvortil ingen rudimentære værdibegreber fra forhistorien er overleveret.Måske vil nogen finde bogens emne kontroversielt. Håbet er, at den alligevel kan kaste små redningskranse ud til gode spørgsmål, der ellers let kan drukne mellem herskende holdningsstrømme i de gængse normalopfattelsers forvirringsfelt.

Tankeeksperimenter. Beskrivelser fra det muliges verden og det ikke muliges. Leg med grænsen mellem det mulige og det ikke mulige. Pastiche over nogle linjer fra Johannesevangeliet. Kontrafaktisk rejsebeskrivelse. Noget om at arve. Portræt af en glemt stamme, der opfattede sig som noget særligt. Vrøvlefortællinger.De enkelte noveller:Anonym - Svar forkert - Hullet - Joh. 8, 2-11 - Journalnotat - Hæverteksperimentet - Erindringen om Svea-rige - Ursula - Basilikaen - Stammen uden kendetegn - Kompostbunken - Manden der ville dø.Novellerne blev til som de lavthængende frugter, det stof der faldt mig ind. Jeg ville se hvor mange korte noveller man kunne skrive på en uge. Bagefter så jeg det som et anfald af latterlig præstationsiver, men det var morsomt dengang, for 20-22 år siden. Der var 16 nedfald. En håndfuld blev skyllet, renset, presset og genanvendt i romaner og fortællinger. Det er de tilbageblevne 11, som end ikke fuglene gad hakke i, jeg hermed stiller til rådighed. Fordi tiden har givet enkelte af dem en berettigelse, de ikke havde dengang. De er blev tilpasset en smule, så de står lidt bedre til udgivelsesåret.

Fiktion, fortællinger, med undertitler som fragmentariske fortællinger, fritstillede fortællinger, undvegne fortællinger, forviste fortællinger. Handlingen i disse bøger foregår over et forløb over fem generationer, med ansats til en sjette hvis man tager det hele med. Heri ligner det på en måde det realistiske livsforløb mellem en flok mennesker, forenet af hinandens afledte og gensidige påvirkninger, med de konsekvenser og tilfældigheder, en kaotisk og overvejende dystopisk omverden tilbyder dem. Samfundet er i stigende opløsning, i en permanent krigslignende situation, med fravær eller bortfald af samfundsbevarende kræfter med tilhørende institutioner. Dette miljø favoriserer visse typer mere end andre, og fortællingernes bærende karakterer, Bernard og Johannes, hører ikke til den kategori. De tager stilling, men deres aktiviteter går ud på alt andet, og når de griber ind, sker det på en stille og ikke heroisk måde. Derimod diskuterer de ivrigt om de store spørgsmål, både med andre, hinanden og med sig selv, og især følelseslivet hos Johannes, fortællingernes egentlige hovedperson, udspiller sig uudtalt gennem hans tankestrømme, tankeflugter, fantasiverdener og vågne drømme. Han følges langt hen ad vejen med en jævnaldrende, en slags modpol som vælger en modsat vej, allierer sig med magtens koryfæer inden for kapital, kriminalitet og krig. Johannes viger ikke langt fra sin formodede far Bernard, som han har haft sin opvækst hos og deler anskuelser med. Han holder sig til dennes omgangskreds, herunder en maler og billedhugger, som udøver robust kunst og robust pædagogik. Og møder en kusine, der som den eneste drager fordel af et biologisk slægtskabsforhold, da hun arver en formue. Hun er i stand til at formidle kontakt med afdøde, et glimrende grundlag for en driftig klinik. Men hun er også datter, endda biologisk, af Bernards bror, hvis virke som anerkendt kunstner en del af hendes arv stammer fra, og som skønt afdød optræder flittigt i baghovedet hos både Bernard og Johannes. Her kan der godt blive trængsel, fordi også kusinen bevæger sig frit ind og ud.Der optræder to betydende skift i fortællingerne. Det ene er et tab, som bereder Johannes en knusende sorg. Det andet er mødet med et ubetinget empatisk menneske, hvis egenskaber og adfærd varsler et håb for fremtiden, ikke kun hos fortællingernes personer, men langt uden for deres og bogens verden. Disse to begivenheder hører til i anden og tredje del, hvorom detaljer ikke skal afsløres her.For den der forvilder sig ind i læsning af bogen er håbet, at varmen og humoren kan mærkes. Og hvor det går hårdt for sig, skarpheden og satiren. Der forekommer ømhed og der forekommer farce. Fortællingerne er opstået i dialog mellem deres figurer, og mellem dem og den skrivende.Bogen udgives som e-bog. Ikke alle e-bogslæsere kan håndtere store tekster uden at visse funktioner bliver meget langsomme. Fortællingerne splittes derfor op på tre dele. Det bliver til fire udgivelser: Johannes’ passioner i sin helhed, og hver del for sig – første del: Krystalspiren – anden del: Stille regn – tredje del: Flammesværdet.

Fiktion, fortællinger, med undertitler som fragmentariske fortællinger, fritstillede fortællinger, undvegne fortællinger, forviste fortællinger. Handlingen i disse bøger foregår over et forløb over fem generationer, med ansats til en sjette hvis man tager det hele med. Heri ligner det på en måde det realistiske livsforløb mellem en flok mennesker, forenet af hinandens afledte og gensidige påvirkninger, med de konsekvenser og tilfældigheder, en kaotisk og overvejende dystopisk omverden tilbyder dem. Samfundet er i stigende opløsning, i en permanent krigslignende situation, med fravær eller bortfald af samfundsbevarende kræfter med tilhørende institutioner. Dette miljø favoriserer visse typer mere end andre, og fortællingernes bærende karakterer, Bernard og Johannes, hører ikke til den kategori. De tager stilling, men deres aktiviteter går ud på alt andet, og når de griber ind, sker det på en stille og ikke heroisk måde. Derimod diskuterer de ivrigt om de store spørgsmål, både med andre, hinanden og med sig selv, og især følelseslivet hos Johannes, fortællingernes egentlige hovedperson, udspiller sig uudtalt gennem hans tankestrømme, tankeflugter, fantasiverdener og vågne drømme. Han følges langt hen ad vejen med en jævnaldrende, en slags modpol som vælger en modsat vej, allierer sig med magtens koryfæer inden for kapital, kriminalitet og krig. Johannes viger ikke langt fra sin formodede far Bernard, som han har haft sin opvækst hos og deler anskuelser med. Han holder sig til dennes omgangskreds, herunder en maler og billedhugger, som udøver robust kunst og robust pædagogik. Og møder en kusine, der som den eneste drager fordel af et biologisk slægtskabsforhold, da hun arver en formue. Hun er i stand til at formidle kontakt med afdøde, et glimrende grundlag for en driftig klinik. Men hun er også datter, endda biologisk, af Bernards bror, hvis virke som anerkendt kunstner en del af hendes arv stammer fra, og som skønt afdød optræder flittigt i baghovedet hos både Bernard og Johannes. Her kan der godt blive trængsel, fordi også kusinen bevæger sig frit ind og ud.Der optræder to betydende skift i fortællingerne. Det ene er et tab, som bereder Johannes en knusende sorg. Det andet er mødet med et ubetinget empatisk menneske, hvis egenskaber og adfærd varsler et håb for fremtiden, ikke kun hos fortællingernes personer, men langt uden for deres og bogens verden. Disse to begivenheder hører til i anden og tredje del, hvorom detaljer ikke skal afsløres her.For den der forvilder sig ind i læsning af bogen er håbet, at varmen og humoren kan mærkes. Og hvor det går hårdt for sig, skarpheden og satiren. Der forekommer ømhed og der forekommer farce. Fortællingerne er opstået i dialog mellem deres figurer, og mellem dem og den skrivende.Bogen udgives som e-bog. Ikke alle e-bogslæsere kan håndtere store tekster uden at visse funktioner bliver meget langsomme. Fortællingerne splittes derfor op på tre dele. Det bliver til fire udgivelser: Johannes’ passioner i sin helhed, og hver del for sig – første del: Krystalspiren – anden del: Stille regn – tredje del: Flammesværdet.

Fiktion, fortællinger, med undertitler som fragmentariske fortællinger, fritstillede fortællinger, undvegne fortællinger, forviste fortællinger. Handlingen i disse bøger foregår over et forløb over fem generationer, med ansats til en sjette hvis man tager det hele med. Heri ligner det på en måde det realistiske livsforløb mellem en flok mennesker, forenet af hinandens afledte og gensidige påvirkninger, med de konsekvenser og tilfældigheder, en kaotisk og overvejende dystopisk omverden tilbyder dem. Samfundet er i stigende opløsning, i en permanent krigslignende situation, med fravær eller bortfald af samfundsbevarende kræfter med tilhørende institutioner. Dette miljø favoriserer visse typer mere end andre, og fortællingernes bærende karakterer, Bernard og Johannes, hører ikke til den kategori. De tager stilling, men deres aktiviteter går ud på alt andet, og når de griber ind, sker det på en stille og ikke heroisk måde. Derimod diskuterer de ivrigt om de store spørgsmål, både med andre, hinanden og med sig selv, og især følelseslivet hos Johannes, fortællingernes egentlige hovedperson, udspiller sig uudtalt gennem hans tankestrømme, tankeflugter, fantasiverdener og vågne drømme. Han følges langt hen ad vejen med en jævnaldrende, en slags modpol som vælger en modsat vej, allierer sig med magtens koryfæer inden for kapital, kriminalitet og krig. Johannes viger ikke langt fra sin formodede far Bernard, som han har haft sin opvækst hos og deler anskuelser med. Han holder sig til dennes omgangskreds, herunder en maler og billedhugger, som udøver robust kunst og robust pædagogik. Og møder en kusine, der som den eneste drager fordel af et biologisk slægtskabsforhold, da hun arver en formue. Hun er i stand til at formidle kontakt med afdøde, et glimrende grundlag for en driftig klinik. Men hun er også datter, endda biologisk, af Bernards bror, hvis virke som anerkendt kunstner en del af hendes arv stammer fra, og som skønt afdød optræder flittigt i baghovedet hos både Bernard og Johannes. Her kan der godt blive trængsel, fordi også kusinen bevæger sig frit ind og ud.Der optræder to betydende skift i fortællingerne. Det ene er et tab, som bereder Johannes en knusende sorg. Det andet er mødet med et ubetinget empatisk menneske, hvis egenskaber og adfærd varsler et håb for fremtiden, ikke kun hos fortællingernes personer, men langt uden for deres og bogens verden. Disse to begivenheder hører til i anden og tredje del, hvorom detaljer ikke skal afsløres her.For den der forvilder sig ind i læsning af bogen er håbet, at varmen og humoren kan mærkes. Og hvor det går hårdt for sig, skarpheden og satiren. Der forekommer ømhed og der forekommer farce. Fortællingerne er opstået i dialog mellem deres figurer, og mellem dem og den skrivende.Bogen udgives som e-bog. Ikke alle e-bogslæsere kan håndtere store tekster uden at visse funktioner bliver meget langsomme. Fortællingerne splittes derfor op på tre dele. Det bliver til fire udgivelser: Johannes’ passioner i sin helhed, og hver del for sig – første del: Krystalspiren – anden del: Stille regn – tredje del: Flammesværdet.

“Udkanten” er fortællingen om et mellemstort sygehus med en geografisk set yderlig placering, og ikke mindst om de begivenheder der udspiller sig i og omkring det, i spændingerne mellem modstridende interesser og vekslende kompetencer af faglig, administrativ og politisk art. Sygehuset står foran fejringen af 100 året for dets grundlæggelse, mens det samtidig er truet af sammenlægning eller nedlæggelse, netop pga de uoverstigelige interesse- og kompetencekonflikter.Der er derfor opstået folkelig protest, og til brug for en planlagt demonstration som supplement for jubilæumsfesten udtrykker en oversygeplejerske sig gennem et talemanuskript, skrevet i al hast, men kun når at blive læst op i en snæver kreds for at få kommentarer, inden demonstrationen af andre grunde bryder sammen i kaos.”Sygehuset ligger nær havet.” Sådan begynder teksten. ”Som et opskyllet kadaver, gispende i et medium hvor det ikke kan ånde. Som en fæstning bygget på sandgrund, med havet i fuld gang med at erodere sandet væk under det. Andre sygehuse blev taget af det samme hav, blev suget ud af stormfloder og tidevand, flød med understrømmen, mistede opdrift og gik til bunds, for dette hav har ingen bæreevne, havet af egoisme, grådighed og politisk inkompetence, markedshavet! Kun en tåbe frygter ikke markedet! Hvorfor spyttede havet netop dette sygehus fra sig igen? Kunne markedet ikke bruge det? Nogle ting suger det til sig, det griber dem, omklamrer dem, fører dem i dybet og suger næring fra dem. Andre ting støder det fra sig. De får valget mellem at ligge på stranden og gispe eller på bunden og drukne. Dette sygehus er ikke en fisk, det egner sig ikke til markedet, hvad det kan være stolt af! Nogle har brug for det, andre ikke, men den slags ved markedet ikke noget om”.Dette korte glimt blot for at antyde en flig af de stemninger, der hersker i miljøet. Selvfølgelig støder man også ind i andre problematikker, der beskrives med satire, farce, personskildringer til og med karikaturer. Og ind imellem gennem mere følsomme passager. Humor og varme skulle gerne kunne ses som gennemgående træk.

Fiktion, fortællinger, med undertitler som fragmentariske fortællinger, fritstillede fortællinger, undvegne fortællinger, forviste fortællinger. Handlingen i disse bøger foregår over et forløb over fem generationer, med ansats til en sjette hvis man tager det hele med. Heri ligner det på en måde det realistiske livsforløb mellem en flok mennesker, forenet af hinandens afledte og gensidige påvirkninger, med de konsekvenser og tilfældigheder, en kaotisk og overvejende dystopisk omverden tilbyder dem. Samfundet er i stigende opløsning, i en permanent krigslignende situation, med fravær eller bortfald af samfundsbevarende kræfter med tilhørende institutioner. Dette miljø favoriserer visse typer mere end andre, og fortællingernes bærende karakterer, Bernard og Johannes, hører ikke til den kategori. De tager stilling, men deres aktiviteter går ud på alt andet, og når de griber ind, sker det på en stille og ikke heroisk måde. Derimod diskuterer de ivrigt om de store spørgsmål, både med andre, hinanden og med sig selv, og især følelseslivet hos Johannes, fortællingernes egentlige hovedperson, udspiller sig uudtalt gennem hans tankestrømme, tankeflugter, fantasiverdener og vågne drømme. Han følges langt hen ad vejen med en jævnaldrende, en slags modpol som vælger en modsat vej, allierer sig med magtens koryfæer inden for kapital, kriminalitet og krig. Johannes viger ikke langt fra sin formodede far Bernard, som han har haft sin opvækst hos og deler anskuelser med. Han holder sig til dennes omgangskreds, herunder en maler og billedhugger, som udøver robust kunst og robust pædagogik. Og møder en kusine, der som den eneste drager fordel af et biologisk slægtskabsforhold, da hun arver en formue. Hun er i stand til at formidle kontakt med afdøde, et glimrende grundlag for en driftig klinik. Men hun er også datter, endda biologisk, af Bernards bror, hvis virke som anerkendt kunstner en del af hendes arv stammer fra, og som skønt afdød optræder flittigt i baghovedet hos både Bernard og Johannes. Her kan der godt blive trængsel, fordi også kusinen bevæger sig frit ind og ud.Der optræder to betydende skift i fortællingerne. Det ene er et tab, som bereder Johannes en knusende sorg. Det andet er mødet med et ubetinget empatisk menneske, hvis egenskaber og adfærd varsler et håb for fremtiden, ikke kun hos fortællingernes personer, men langt uden for deres og bogens verden. Disse to begivenheder hører til i anden og tredje del, hvorom detaljer ikke skal afsløres her.For den der forvilder sig ind i læsning af bogen er håbet, at varmen og humoren kan mærkes. Og hvor det går hårdt for sig, skarpheden og satiren. Der forekommer ømhed og der forekommer farce. Fortællingerne er opstået i dialog mellem deres figurer, og mellem dem og den skrivende.Bogen udgives som e-bog. Ikke alle e-bogslæsere kan håndtere store tekster uden at visse funktioner bliver meget langsomme. Fortællingerne splittes derfor op på tre dele. Det bliver til fire udgivelser: Johannes’ passioner i sin helhed, og hver del for sig – første del: Krystalspiren – anden del: Stille regn – tredje del: Flammesværdet.