Books by Lars Qvortrup

Pædagogens grundfaglighed – grundbog til pædagoguddannelsen er et forskningsinformeret, litterært bidrag ind i de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Derudover imødekommer bogen kravet om øget selvaktivitet ved også at være en aktiv opfordring til undervisere og studerende om at forfølge nogle af de pointer og vidensområder, kapitlerne berører. Dette kan gøres ved hjælp af bogens tilhørende hjemmeside, hvor der til hvert kapitel findes forslag til læsernes efterfølgende selvaktivitet.Forslag til selvaktivitet – individuelt og i grupper – findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagogBogen er inddelt i dele efter grundfaglighedens kompetenceområder. Hver del består af en række kapitler, der indledningsvist giver en generel beskrivelse af viden inden for et specifikt tema (”hvad ved vi om dette tema?”) samt peger på erfaringer med handlemuligheder, metode og didaktik i forhold til pædagogisk arbejde generelt. Sidste del af hvert kapitel giver eksempler fra praksis, og mange kapitler har anvisninger på, hvordan pædagogen kan bruge den fremstillede viden i praksis.Bogens indhold:Del 1: Uddannelse og dannelse1. Den moderne pædagog – dannelse, relevans og autoritet (Lars Qvortrup)2. Den studerendes selvaktivitet – når kommunikation om læring bliver det vigtigste (Preben Olund Kirkegaard og Kirsten Hyldahl)3. Reference- og studiemetodik – biblioteket som platform (Pernille Frandsen)Del 2: Pædagogiske miljøer og aktiviteter4. Kvalitet i pædagogisk praksis (Torben Næsby)5. Børns læring – et interaktionistisk perspektiv (Torben Næsby)6. Neuropædagogik – neuroner og relationer (Anni Mortensen)Del 3: Profession og samfund7. Børns rettigheder og medborgerskabsdannelse (Ida Kornerup og Mimi Petersen)8. Unge, uddannelse og netværk (Üzeyir Tireli)9. Køn i pædagogisk praksis (Stine Thidemann Faber og Ana Lisa Valente)Del 4: Pædagogens praksis10. Didaktik i dagtilbud (Ole Henrik Hansen)11. Målsætning, dokumentation og evaluering (Tanja Miller og Margit Margrethe Nielsen)12. Improvisation i et pædagogfagligt perspektiv (Kim Jerg og Kaare Werner Nielsen)13. Kvalitative observationer som metode – om at undersøge pædagogisk praksis med fokus på deltagelse, interaktioner og sammenhænge (Kira SaabyeChristensen og Ida Kornerup)

Lars Qvortrup fremlagde med bogen DET HYPERKOMPLEKSE SAMFUND en samlet analyse af vor tids samfund. I denne bog forsøger han at drage de praktiske konsekvenser af analysen: Hvis samfundet kan beskrive sig selv som hyperkomplekst, hvordan bør det da forandre sig selv? Svaret er: Gennem læring. Kompleksitet håndteres ved hjælp af viden, viden skabes ved hjælp af læring. Samtidig er læring et begreb, der signalerer forandring. Den analytiske betegnelse "Det hyperkomplekse samfund" kan altså oversættes til den handlingsorienterede betegnelse "Det lærende samfund". Denne bog er derfor en slags hyperkompleksitet oversat til action.

Med udgangspunkt i, at læring er deltagelse, giver denne bog forskellige danske og internationale perspektiver på fænomenet Cooperative Learning (CL) - også kaldet 'Kooperativ Læring' eller 'samarbejdslæring'.Cooperative Learning kan beskrives som en særlig måde at organisere undervisning og læreprocesser på. Herudfra præsenterer bogens artikler læseren for et internationalt udsyn, et historisk tilbageblik, en ny præsentation af CL, dansk forskning og danske skolers erfaringer med CL samt et møde med en 'kritisk ven'. Samtidig diskuteres CL i relation til vigtige emner i den danske pædagogiske debat, nemlig klasse- og læringsledelse samt arbejdet med de sociale kompetencer og den alsidige dannelse. Argumenterne er evidensbaserede, når forfatterne forsøger at finde svar på spørgsmål, som hvordan defineres CL, og virker CL overhovedet efter hensigten?Bogen henvender sig til lærere, studerende på læreruddannelserne og andre interesserede, der ønsker en bredere indføring til Cooperative Learning i teori og praksis.

Evidens – data om elever og medarbejdere og forskningsbaseret viden om, hvad der virker – er grundlaget for, at man som leder, lærer og pædagog træffer intelligente og informerede valg. Hensigten med denne publikation er i kort form at præsentere og sammenfatte, hvad vi ved om den form for ledelse af uddannelsesinstitutioner, som fokuserer på højest muligt læringsudbytte. Den evidensinformerede lærer og leder er ikke slave af regneark, men udøver professionel dømmekraft. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man har den størst mulige viden om, hvilke pædagogiske indsatser der har størst mulighed for at virke efter hensigten, hvordan forholdene er i skolen og i den enkelte klasse, hvilke muligheder den enkelte elev skal bygge på, og hvilke udfordringer han eller hun skal håndtere. Denne viden kan ikke direkte eller mekanisk oversættes til handlinger, for hertil er undervisning og ledelse alt for komplekse opgaver. Men den kan bruges til at træffe velinformerede beslutninger og til efterfølgende at sikre sig, at de indsatser, der blev valgt, faktisk også havde den tilsigtede effekt.

Politikere, forskere og praktikere i den pædagogiske verden er alle optaget af, at den pædagogiske praksis er forankret i den for tiden bedste tilgængelige viden - at den er evidensinformeret. En evidensinformeret pædagogisk praksis vil sige, at pædagoger foretager pædagogiske og didaktiske refleksioner og handlinger på baggrund af professionel erfaring og dømmekraft - informeret af forskningsviden.Formålet med denne bog er at introducere til evidensbegrebet. Hvad ved vi om det, hvilken betydning har det, og hvordan kan vi forholde os til det og arbejde med det i pædagoguddannelsen og i pædagogisk arbejde?Bogen er delt ind i tre dele: Debatten om evidens; Metoder i evidensforskning og Arbejdet med evidens i uddannelse og pædagogisk praksis. Den er oplagt som studiebog til pædagoguddannelsen, da den skriver sig op mod uddannelsens kompetenceområder og videns- og færdighedsmål, herunder især de nationale moduler inden for specialiseringerne, bachelorprojektet og den fjerde praktikperiode.Se bogens digitale materiale på www.dafolo.dk/profpædagog. Her findes en lang række forslag til studerendes selvaktivitet og den videre læsning.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Om hjemmearbejdeAf John HattieHer præsenteres et uddrag af John Hatties resultater omkring effekten af hjemmearbejde på elevens læringsudbytte – og effekten er ikke stor.Hvad betyder lektielæsning for elevers faglige præstationer?Af Ida Gran AndersenArtiklen præsenterer, hvad vi ved om lektiernes betydning for elevernes læringsudbytte. Den peger samtidig på udfordringerne i at søge og få sikker viden om lektiernes betydning, da der er et utal af andre faktorer, både i skolen og uden for, som påvirker elevernes faglige præstationer.Hvordan sikrer vi, at lektier giver fuldt udbytte?Af Adam Valeur HansenUd fra en definition af formålet med lektier diskuterer forfatteren i denne artikel lektier i relation til differentiering, variation i metode, mål og feedback, elevens selvledelseskompetence og forældresamarbejdet.Lektier eller ej?Af Flemming B. OlsenI denne artikel indkredser forfatteren de centrale argumenter for og imod lektier og den lektieintegrerede undervisning. Han konkluderer desuden, at skoleledelsen spiller en vigtig rolle i at skabe rum for den didaktiske udvikling, der skal til, for at en lektieintegreret undervisning kan lykkes.LektiecaféerAf Lars QvortrupEn knivskarp analyse af, hvordan lektiecaféer blev et ideologisk symbol i den politiske debat omkring folkeskolereformen.

Artiklerne i dette nummer af UCN's seriehæfter er forfattet af forskere og ph.d.-studerende i LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Hæftet handler denne gang om et af tidens varme emner: inklusion, et begreb, som også LSP-gruppen i såvel studier, forskning og projekter i samarbejde med praksis er optaget af.Hvad er LSP?En afgørende forudsætning for at sikre et samfund baseret på menneskelig, demokratisk og materiel rigdom er et moderne, velfungerende uddannelsessystem. Et moderne uddannelsessystem er baseret på viden. Derfor producerer LSP forskningsbaseret viden om dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser - om klasseledelse, fagdidaktik, specialpædagogik, skoleledelse, læring, pædagogik, inklusion osv. Men forskningsbaseret viden virker kun, hvis den kan bruges. Derfor knytter LSP forskningsviden, professionsviden og praksisviden sammen, for nøglen til gode dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser er lærere, pædagoger og ledere, der ved, hvad der virker i skolens daglige liv, og som har indsigt og autoritet til at omsætte denne viden til praktisk pædagogisk arbejde.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Alle faggrupper, der arbejder med pædagogik, har interesse i at vide, om det, de gør, virker efter hensigten. Derfor er der talrige eksempler på forskning, der undersøger effekter af pædagogiske indsatser. Men det er ikke helt så ligetil, som det lyder. Der er stort set aldrig et 1:1 forhold mellem pædagogisk intervention og effekt.I Kausalitet og effektfuldhed viser forfatterne, at traditionelle undersøgelser af årsag og virkning ofte undervurderer den kompleksitet, som eksempelvis læreren møder i klasseværelset. Derfor erstatter de begrebet effekt med effektfuldhed og introducerer en anden og mere kompleks forståelse af begrebet kausalitet.Bogen beskriver de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser bag undersøgelser af kausalitet og effektfuldhed i pædagogiske sammenhænge og præsenterer en række konkrete undersøgelsesdesign, som kan inspirere studerende, undervisere og forskere, der interesserer sig for effektfuldhed i deres arbejde.

Det ved vi om - Skoleledelse er en praktisk anvendelig publikation: en bog der giver anvisninger på god skoleledelse, det vil sige på skoleledelse, der fremmer elevernes læring. Herudover præsenterer bogen det, vi med videnskabelig sikkerhed ved om skoleledelse. Og endelig diskuteres det, hvad det vil sige at 'vide' noget med sikkerhed om et så flydende begreb som ledelse. Den bagvedliggende antagelse er, at det vi ved om skoleledelse også er nyttigt for det, vi kan gøre som skoleledere. Kort sagt: Viden betaler sig - også viden om skoleledelse.

Professionelle læringsfællesskaber betegner en måde at arbejde sammen på for alle professionelle i skolevæsnet, dvs. både lærere, pædagoger, ledere og forvaltning. Denne samarbejdsform er meget betydningsfuld i arbejdet med at øge alle elevers trivsel og læring i skolen, og i denne bog præsenteres en sammenskrivning af forskningen på området med fokus på at tydeliggøre, hvad professionelle læringsfællesskaber er, hvorfor det er en god måde at arbejde på, og hvordan man kan gøre i praksis, så man udnytter potentialet i samarbejdsformen bedst muligt.

Denne bog præsenterer et blik på uddannelse og pædagogik – én måde ud af mange at iagttage fænomener fra uddannelsesverdenen på. Ideen med bogen er at præsentere en række af de fænomener, man støder på, når man beskæftiger sig med uddannelse og pædagogik. Her anskues de imidlertid gennem den tyske sociolog Niklas Luhmanns særlige udgave af systemteorien.Når man drejer på kaleidoskopet, dukker der ofte nye, overraskende billeder op af alt det vante, normale og genkendelige. Hvordan ser undervisning, læring, skoleledelse, klasseledelse eller Cooperative Learning ud gennem denne særlige optik?Bogens titel hentyder til, at de stigende krav fra omverdenen til uddannelsessystemet ikke skal besvares med kontrol og ydrestyring, for hermed umyndiggøres læreren. Undervisning er desuden for komplekst et foretagende til at kunne blive styret udefra. Læreren skal i stedet myndiggøres ved, at han eller hun yderligere dygtiggøres. For hvis der er noget eller nogen, der kan skabe god uddannelse, er det dygtige lærere. Nøgleordet er professionel dømmekraft, for det at være myndig forudsætter, at man som den refleksive praktiker kan udøve sin dømmekraft situationsafhængigt, men på baggrund af et lager af analytiske kategorier og et repertoire af metodiske handlemuligheder.

Artiklerne i dette nummer af Paideia handler om synlig læring. I tidsskriftet kan du glæde dig til artikler af John Hattie, Peter Allerup, Per Fibæk Laursen, Lars Qvortrup, Kjeld Fredens, Jan Håkansson, Thomas Nordahl, Ratib Lekhal, Ann Margareth Aasen og Maybritt Drugli.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Teamet som professionelt læringsfællesskabAf Lars QvortrupHvad er et professionelt læringsfællesskab (PLF) til forskel fra de team, vi kender i en dansk skolekontekst? Og hvorfor bliver det så væsentligt at transformere disse team til professionelle læringsfællesskaber? Artiklen her viser, hvad der kendetegner et PLF, og hvordan skoleledelsen øver en indirekte indflydelse på elevernes læring ved netop at støtte lærernes teamsamarbejde i et PLF.De bærende ideer bag professionelle læringsfællesskaberAf Richard DuFour og Robert MarzanoOphavsmændene bag begrebet professionelle læringsfællesskaber udfolder her de grundlæggende antagelser og beskriver de tre store ideer, der driver PLF-processen. De kommer således ind på, hvad et PLF er, og ikke mindst hvad det ikke er.Teamsamarbejde om hvad?Af Torben Rahn Karstensen og Anne Marie VintherDer findes mange forskellige team på de danske skoler, men hvad samarbejder de egentligt om, og har det en effekt på elevernes læring? Artiklen her tager udgangspunkt i en case og beskriver, hvordan ledelsen kan tage de indledende skridt til at ændre teamet til at blive et professionelt læringsfælleskab med fokus på kerneopgaven.Professionelle læringsfællesskaber og 4F-modellenAf Jesper Carlsen og Michael AhrentzI Hjørring Kommune arbejder de målrettet på at etablere det fælles skolevæsen som ét professionelt fællesskab. Til dette har de udviklet 4F-modellen, som forfatterne i denne artikel udfolder og beskriver baggrunden for.

Fællesskaber, trivsel og elevernes interaktion med omgivelserne i skolenskaber de bedste betingelser for god læring. Forskning viser, at systematisk arbejde med læringsmiljøet på skolen giver resultater for elevernes læringsudbytte, socialt og fagligt. Dette arbejde har de bedste betingelser, hvis skolelederen sætter sig i spidsen for udvikling af skolens kultur, læringsmiljø og kommunikation.Læringsmiljøet er centralt for at forstå elevernes læringsresultaterog situation i skolen. Det er ikke kun undervisningen, der er central for læringsudbyttet, men også det klima eller miljø for læring som eksisterer på den enkelte skole. I læringsmiljøet finder vi værdier, holdninger, opfattelser og prioriteringer i skolen.Skolelederen kan betragtes som en bærer af skolens kultur og læringsmiljø og former gennem denne rolle de vigtige rammer, inden for hvilke skolen skal udvikle sig. Rummelighed i undervisningen og elevernes tilegnelse af faglig kunnen skal gå hånd i hånd. På vejen mod øget rummelighed er det en ledelsesmæssig udfordring for skolelederenat sikre balancen mellem rummelighed i undervisningen og elevernes faglige udvikling. Denne ledelsesmæssige udfordring giver antologiens bidragydere bud på ved at stille skarpt på læringsmiljø, specialundervisning, fælles læring og brud på myten om den sociale arv.Antologien indeholder bidrag fra Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Jens Andersen, Niels Egelund og Ole Hansen.Bogen er den første i en række temaer om implementering af LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse), www.lp-modellen.dk.

At lede en skole er at udøve daglige mirakler. For at få det til at lykkes, kræves der lyst, talent og energi. Masser af energi. Men først og fremmest kræves der professionalisme.For skoleledelse er mange ting. En skoleleder er meningsleder, dvs. hun former det rum af mening, inden for hvilket skolens daglige liv udfolder sig. Hun er beslutningsleder, dvs. træffer beslutninger og skaber beslutningspræmisser inden for hvilke hensigtsmæssige beslutninger træffer sig selv. Hun er kommunikationsleder, ikke alene fordi hun konstant kommunikerer med sine medarbejdere, men også fordi hun skaber rammer for skolens mange former for kommunikation i klasselokalet, i skolens forskellige team, på lærerværelset og i ledelsesgruppen. Hun er oversættelsesleder, dvs. oversætter mellem skolens og omverdenens sprog så skolen fungerer i samspil med politikere og embedsfolk, med lokale og nationale medier og – først og fremmest – med skolens nærmeste omverden, forældrene. Og hun er refleksionsleder både i forhold til sin egen ledelsespraksis, men også sådan at skolen løbende vurderer sig selv og benchmarker sig i forhold til det, andre skoler præsterer.Alle disse aspekter af skoleledelse gennemgås i bogen: Hvordan sørger du som skoleleder for at skolen fungerer indad, dvs. i forhold til medarbejderne, udad i forhold til brugere og omverden og ”opad” i forhold til det der er selve meningen med netop din skole?Forfatterne, Birthe og Lars Qvortrup, har begge undervist i mere end femogtyve år i henholdsvis folkeskolen og på universitetet. De har mange års ledelseserfaringer fra den pædagogiske verden. Og de arbejder med viden, læring og ledelse forskningsmæssigt og i praksis.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Datainformeret skoleledelseAf Lars QvortrupMed skolereformen er der opstået et øget krav om at undervisning, ledelse og skoleudvikling skal være datainformeret. Dette kan kaldes en revolution i dansk skolepraksis, og det medfører da også modstand fra forskellige sider. Artiklen her tager udgangspunkt et eksempel fra en skole i Ontario-provinsen i Canada og gennemgår principperne bag og forudsætningerne for at lede en datainformeretskoleudvikling.Bred brug af data giver blik for alle eleverAf Gitte Grønkær SvendsenDanmarks Evalueringsinstitut udgav for nylig en rapport om brugen af data i folkeskolen. De har sammen med fire skoler undersøgt, hvordan man gennem en bred brug af data kan få blik for alle elevers udvikling og læring. Artiklen her formidler de centrale pointer fra projektet og beskriver, hvilken rolle ledelsen har i at udvikle en systematisk brug af data på skolen.Bliver grisen tykkere af al den vejning?Af Morten Kliim-DueDet er naivt af tro, at data nærmest af sig sætter kvalitetsudviklingen i gang. Det er imidlertid lige så naivt at mene, at skolens sande værdier ikke kan beskrives med data. Forfatteren til denne artikel placerer sig et sted imellem disse to yderpunkter, når han fra et forvaltningsperspektiv ser på, hvilken data der ville kunne sige noget fornuftigt og brugbart om skoleudvikling.Ledelse med evalueringskapacitet i folkeskolen – kobling mellem klasseværelse og kommune i arbejdet for inklusionAf Kristian Gylling OlesenI denne artikel bliver arbejdet med inklusionsindsatsen et eksempel på, hvordan brugen af data i en løbende evaluering kan kvalificere og informere både det ledelsesmæssige og det pædagogiske arbejde. Med udgangspunkt i Evaluation Capacity Building ser artiklen nærmere på, hvordan du som leder i folkeskolen med data kan bidrage til at evaluere, lede og organisere inklusion.

Omfattende reformer af det bestående medfører som regel muligheder såvel som udfordringer. Folkeskolereformen er i denne forbindelse ingen undtagelse - artiklerne i nærværende seriehæfte diskuterer netop disse muligheder og udfordringer.Artiklerne er skrevet af forskere og ph.d.-studerende ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis ved Aalborg Universitet. Seriehæftet henvender sig til samtlige aktører i og omkring folkeskolen, og vi håber, at artiklerne kan bidrage til konstruktive diskussioner af, hvordan en god folkeskole ser ud, og hvilke muligheder og udfordringer folkeskolereformen bringer

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:- Inklusion i Danmark – hvilke konsekvenser har begrebsdefinitioner for den pædagogiske praksis?- Inkludering och skolans osäkerheter – att stödja professionella att lära- Excellens, likvärdighet och fokus på lärande – ett finländskt perspektiv på inkludering- Norsk skole anno 2013: Økende ekskludering under dekke av inkludering?- Vardagsanknytning i biologiböcker- Kommentar: Tid til undervisning og læring – kvantitet og kvalitetTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Reduksjon i andel elever som mottar spesialundervisning. Af Thomas Nordahl.- Skoleudvikling og skoleledelse: Hvorfor og hvordan? Af Lars Qvortrup.- Gutters opplevelse av sin skolesituasjon - noe skolen kan påvirke? Af Ann Margareth Aasen.- Tidstypiske oppfatnings- og handlingskriser hos ungdommer. Af Thomas Ziehe.- Disponibel model til analyse og problemløsning - en undersøgelse i pædagogiske dagtilbud. Af Bent B. Andresen.- "Uddannelsespolitiske udfordringer" - man skal høre meget, før ørene falder af. Af Anders HingelTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Professionaliseringens indre barrierer. Af Stefan Hermann.- Didaktikken, "profesjonen" og pedagogikken. Af Yngve Nordkvelle.- Læreruddannelsens lærebøger - den læringspsykologiske og den undervisningskommunikative position. Af Lars Qvortrup.- Professionens selvforståelse: Fra fri leg til organiseret leg. Af Ole Henrik Hansen.- Kommentar: Intervju med klasseromsforsker. Af Kirsti Klette.Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Kvalitet i dagtilbudet - hva sier barna? Af Thomas Nordahl og Lars Qvortrup.- Gränseöverskridare i förskoleklassen - konstruktioner av kön i barns vardag. Af Ylva Odenbring.- Med alla barn i fokus - om förskolans roll i flerspråkiga barns språkutveckling. Af Ann-Katrin Svensson.- Kvalitet i dagtilbud - hvad ved vi? Af Torben Næsby.- Kommentar: Et indblik i forskningskortlægningen "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen". Af Camillla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard LarsenTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Artiklerne i denne bog er skrevet af ledere fra skolerne i Slagelse og Kristiansand. De har alle deltaget i et efteruddannelsesforløb i systemisk ledelse. En efteruddannelse, som kvalificerer til at lede implementeringen og forankringen af LP-modellen på egen skole. I artiklerne formidler lederne udbyttet fra efteruddannelsesforløbet, og giver bud på hvordan det kan omsættes i praksis. Artikler er skrevet i et tæt samarbejde mellem ledere fra forskellige skoler. Ledelsesopgaven er i fokus, men artiklerne behandler den fra forskellige vinkler. Bogen henvender sig til alle, som er optaget af at lede forandringer og udvikle organisationer.Center for Skole i Slagelse Kommune og Oppvekstsdirektøren i Kristiansand Kommune har sammen taget initiativ til uddannelsesforløbet. Uddannelsesopgaven er løst af LP-modellen.dk - University College Nordjylland.

Religion er med fornyet kraft blevet en levende del af virkeligheden. Religionen har til alle tider spillet en betydningsfuld rolle i forhold til teatret. Som modspiller, som inspiration, som beslægtet dimension, der gestalter det uhåndgribelige. Forståelsen af både religion og teater er under opbrud i disse år. Faste grænsedragninger og begrebsdannelser er ikke længere en selvfølge. Der åbnes for afsøgninger af krydsfelter mellem de to områder.I bogen behandler en række forskere – fra Canada, Danmark, Italien, Sverige, USA – relationen mellem Religion og Teater ud fra en række tilgange: teologiske, filosofiske, sociologiske, teatervidenskabelige, psykologiske m.fl. – og ud fra tre overordnede perspektiver: Tradition, Modernitet, Hyperkompleksitet.

Ledelse og læring - i organisationer ser læring som omdrejningspunkt for moderne organisationer, der skal ledes under et vilkår af foranderlighed. I bogen bliver ledelse ikke belyst som endnu en "bindestregs-ledelse", men som refleksioner af en række muligheder for at lede kultur, relationer, medarbejdere, forandringsprocesser, evaluering, beslutninger mv. hvor læring er en grundbetingelse. Vilkår for ledelse i den private og offentlige sektor ligner hinanden mere og mere selv om der naturligvis stadig er afgørende forskelle. Bogens afsæt er, at ligheder er mere markante end forskelle. Bogens kapitler fokuserer derfor på ledelse som generelt fænomen - og det nævnes eksplicit når fx ledelse i den offentlige sektor i kapitlet er gældende. Ledelse i det offentlige har tradition for at spejle sig i den private sektors billede; med åbning i denne bogs kapitler lægges der op til, at inspirationen også kan gå den modsatte vej. Bogens målgruppe er ledelsesstuderende og folk der navigerer i ledelsespraksis; derved henvender den sig til ledelsesstudier på diplom- og masterniveau samt til ledere, der ønsker at kvalificere deres ledelsespraksis gennem et teoretisk perspektiv. Bogen er redigeret af Frode Boye Andersen, Cand. pæd.pæd., lektor ved JCVU. Lise Hounsgaard, adjunkt, Ph.d., Enheden for sygeplejeforskning, SDU. Birgit Ryberg, Cand. pæd. psych, Ph.d.. lektor ved JCVU. Erik Elgaard Sørensen, ph.d., postdoc. i klinisk sygepleje Forskningens hus Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital.