Books by Lasse Reichstein

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler:Tag de kritiske briller på og få øje på skole-hjem-samarbejdets blinde vinklerAf Maria Ørskov AkselvollDenne artikel peger på særligt to områder i skole-hjem-samarbejdet, der kalder på mere ledelse: den digitale kommunikation og trivselsarbejdet. Samtidig slår den et slag for, at ledelsen anlægger et mere kritisk perspektiv på forældreinvolvering for at kunne få øje på, hvor samarbejdet ikke virker, som vi tror, det gør.Situationel praksisanalyse som værktøj til forældresamarbejdetAf Ditte Dalum Christoffersen og Laila Colding LagermannDenne artikel tilbyder et bud på, hvor de professionelle med fordel kan rette blikket hen, når de oplever opståede problemer med bestemte børn i skolen, som de professionelle er nødt til at inddrage forældrene i. I artiklen præsenteres ”situationel praksisanalyse” som et værktøj til samarbejdet.Et styrket forældresamarbejde i dagtilbudAf May Britt Drugli og Thomas NordahlFor at børn skal have det godt i dagtilbud, er samarbejdet mellem hjem og dagtilbud af uvurderlig betydning. Alle børn vil lettere finde sig til rette og trives, hvis de oplever, at forældrene og de ansatte har en god kontakt og et godt samarbejde. Denne artikel ser nærmere på, hvordan forældresamarbejdet kan iscenesættes i praksis.Forældreskab med fokus påfællesskabet Af Marco DamgaardI denne kronik fortæller skoleleder Marco Damgaard om det arbejde, Tingbjerg Skole har igangsat for at styrke skole-hjem-samarbejdet. Det afgørende er skolefællesskabet og en italesættelse af skolen som et samlende fællesskab af elever, forældre, personale og ledelse.

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:"Lad nogle andre gøre arbejdet" af Lasse Reichstein, Skoleleder på Hellerup Skole."Afstemt distribueret ledelse: Hvorfor og hvordan? af Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh AndersenDenne artikel giver en introduktion til distribueret ledelse og pointerer vigtigheden af, at delingen af ledelsesopgaver er afstemt.En fælles opfattelse af målsætninger, rammer og handlerum er en forudsætning for, at distribueret ledelse kan forventes at bidrage til at skabe værdi. "Distribueret ledelse gennem skolens ressourcepersoner" af Micki Sonne Kaa SunesenDenne artikel giver et bud på, hvad distribueret ledelse er, og kommer med eksempler på, hvordan distribueret ledelse kan anvendes i skolens praksis via skolens ressourcepersoner. "Faglig ledelse – en balance mellem direkte og indirekte ledelse af samarbejdet i skolen" af Malene Ringvad, Frank Jensen, Henrik Fenger Lynggaard og Lene ZachariasDenne artikel argumenterer for, at ledere træder til som trænere, der hvor samarbejdet halter, og lærer at balancere mellem indirekte og direkte faglig ledelse af samarbejdet. Lederen skal påtage sig opgaven at facilitere samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber i skolen. "Få jeres vejledere og teamkoordinatorer ud over rampen" af Kim Martin Nielsen og Christian Nyvang QvickDenne artikel sætter fokus på de udfordringer, der kan der opstå, når ressourcepersoner uden personaleansvar eller formelle ledelsesbeføjelser skal udøve indflydelse på kolleger, og på, hvordan den formelle leder kan understøtte ressourcepersonerne, så de trives og lykkes i rollen. "Distribueret ledelse skal ikke distribueres" af Frode Boye AndersenDenne artikel giver en forståelse af distribueret ledelse, der peger på, at vi, hvis vi iagttager ledelse gennem et distribueret perspektiv, kan komme i lag med noget af den organisatoriske opgaveløsning, der ellers nogle gange forekommer at være uden for den formelle ledelses rækkevidde.

Personlige og organisatoriske ledelsesgrundlag: Erfaringer og potentialerAf Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen og Anne Mette KjeldsenDenne artikel beskriver, hvad et personligt ledelsesgrundlag er, og hvordan det kan bruges inden for de organisatoriske målsætninger, samt hvilke potentialer og faldgruber der ligger i arbejdet med et ledelsesgrundlag. Artiklen skitserer tre mekanismer, hvorigennem et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse: ledelsesudvikling, ledelseskommunikation og selvbinding.Skoleleder – hvem er du?Af Henrik Stokfleth OlsenDenne artikel præsenterer to forhold, der er med til at gøre ledelsesopgaven i skolen kompleks – styring og mennesker. En måde at håndtere det på kan være bevidsthed om egen ledelse og egne værdier belyst i et såkaldt ledelsescredo. Igennem en praksiscase belyses kompleksiteten i skoleledelse, og redskaber til at navigere i feltet præsenteres.Det personlige ledelsesgrundlag:Hvad står du egentlig for som leder?Af Henrik Jungersen, Susanne Folsach Klessen, Jacob Falkner Larsen, Katja Kjær Rask og Carsten SøndergaardDenne artikel handler om, hvordan alle skoleledere i Aalborg Kommune har arbejdet systematisk med at udfærdige et personligt ledelsesgrundlag. Hvad kom der ud af processen, og hvordan kan det bruges til at komme tættere på, hvad ens skole kalder på, og hvor man selv er i livet som leder?Pas på med identitets-styring af offentlige ledereAf Joachim MeierDenne artikel stiller det relevante spørgsmål, om en masseproduktion af personlige ledelsesgrundlag ude i kommunerne ikke nemt bliver til en formmæssig metervare? Bør vi ikke i stedet fokusere på at styrke opmærksomheden på de værdier, der løbende er til stede i ens praksis?Hvad er dit ledelsesgrundlag?Sidder du selv med tanker om at udforme dit personlige ledelsesgrundlag? Her får du et håndgribeligt redskab, der gør det let for dig at komme i gang med arbejdet med dit eget ledelsesgrundlag.af Skolens fraværende børn – årsager og indsigterAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Spiller I hinanden bedre i ledelsesteamet?Af Signe Bonnén og Janne SkakonDenne artikel sætter fokus på, hvordan man kan styrke og opbygge tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet. De gode relationer sættes under pres i en travl hverdag, og lederen må derfor være en relationsskabende rollemodel. I denne artikel får du inspiration til, hvordan man ved at styrke tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet kan skabe en bedre hverdag for teamet selv, medarbejdere og børnene.Ledelse og professionelle fællesskaber i FGUAf Micki Sonne Kaa Sunesen, Jonas Sprogøe, Suna Christensen og Laila Colding LagermannDenne artikel handler om bedre møder, og hvordan facilitering kan erstatte styring på dine møder. Artiklen giver konkrete tips til, hvordan man får det bedste ud af de møder, man har ansvaret for, herunder bl.a. vigtigheden af forberedelse, opmærksomhed på selve mødeformen og vigtigheden af at få alle deltagere i mødet til at tale sammen.Skal vi danse det næste personalemøde som en ballet?Af Lise Bech AndersenDenne artikel beskriver Kærbyskolens arbejde med at blive profilskole i æstetiske læreprocesser og de strategiske tanker, skolens ledelse har gjort sig i forhold til at lede en æstetisk profilskole i arbejdet med æstetisk dannelse, og hvad det har betydet for ledelsesopgaven. Et vigtigt mål har været, at æstetikken skal danne ramme om inkluderende fællesskaber, hvor alle elever oplever at blive set, hørt og forstået.Samarbejde om inklusion: Et spørgsmål om skolekultur og ledelse af flerfagligt samarbejdeAf Mette Molbæk, Janne HedegaardHansen, Charlotte Riis Jensen og Maria Christina Secher SchmidtDenne artikel handler om vigtigheden af at kvalificere den undersøgende skolekultur og det flerfaglige samarbejde for at styrke og fremme den inkluderende skole. Forfatterne argumenterer for, at der er behov for en ny samarbejdsforståelse og -praksis med plads til forskellige fagligheder og perspektiver.

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i morgen indeholder følgende artikler: Faglig ledelse i skolenAf Malene RingvadHvad indebærer faglig ledelse i skolen? Denne artikel argumenterer for, at kvaliteten af de pædagogiske ydelser på en almindelig dansk skole langt fra er så høj, som der er ressourcer til – grundet fraværet af en direkte faglig og elevcentret ledelse.Faglig ledelse: Hvad er det?Og hvordan ser det ud i praksis?Af Caroline Howard Grøn ogAnne Mette MøllerI denne artikel er fokus på, hvordan man forskningsmæssigt arbejder med begrebet faglig ledelse, og hvad det kræver at bedrive faglig ledelse. Hvorforer begrebet i fokus netop nu, og hvad skal man være opmærksom på for at udøve faglig ledelse?God skoleudvikling kræver dialog,prioritering og vedholdenhedAf Anne Grosen og Caspar TheutDenne artikel har fokus på de forskellige skoleindsatser, der igangsættes af det politiske niveau eller skolerne selv for at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen peger på tre elementer, der kan hjælpe med at skabe en bedre balance i indsatsarbejdet.Turnaround-ledelse:Når der er behov for en ny retningAf Thomas Johansen, Søren Kjær Jensen ogMicki Sonne Kaa SunesenDenne artikel handler om turnaround-ledelse i pædagogiske organisationer og beskriver seks temaer, som hjælper lederen til at ændre kursen i organisationer, hvor arbejdsklimaet er i bund, og har særligt fokus på samarbejdet med medarbejderne.Få det til at ske – adfærdsledelse og implementering i den lærende organisationAf Henrik DresbøllDenne artikel – den første i en serie på fire artikler – handler om adfærdsledelse og implementering af dette. Hvordan får vi ønsket adfærd til at ske i hverdagen, og hvorfor udfordres vi, når vi skal gå fra strategi til handling?Anmeldelse af Gør en forskel med distribueret ledelseAf Grethe Andersen

Denne nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:Dataarbejde som led i en bæredygtig forbedringsstrategiAf Anne Krøger og Karen Schmidt PoulsenI denne artikel beskrives det strategiske arbejde med data i kollaborative fællesskaber i skoler og dagtilbud i Horsens Kommune. Dataarbejdet er et gennemgående element i udviklingen af de fagprofessionelles kompetencer og praksis og gør, at alle arbejder sammen om at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen ser derudover nærmere på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i dataarbejdet, og hvordan data bliver en naturlig del af det daglige arbejde.Redskaber til datainformeret læringsledelse til kvalitetsudvikling i dagtilbudAf Mai-Britt Herløv PetersenDenne artikel sætter fokus på, hvordan man via analyse og refleksion over indsamlet data kan arbejde systematisk med at udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud. I artiklen beskrives forskellige metoder til dataindsamling, og forfatteren præsenterer en model for, hvordan man kan arbejde med en datainformeret læringssamtale med analyse af data og på baggrund heraf udarbejde en handleplan til at styrke kvalitetsudviklingen.Data vi værdsætter – om brug af data i skoleledelseAf Lise Ammitzbøll la Cour og Helle BjergDenne artikel beskriver, hvordan ledelsesteamet fra en skole på Frederiksberg har anvendt data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen stod i. Ledelsen har identificeret skolens største udfordringer og har på baggrund af dette tegnet et systematisk billede af de igangværende indsatser, set på, hvor der var behov for nye indsatser, og arbejdet med at skærpe den strategiske retning, den ønsker at bevæge skolen i.At lære at mestre livet: Er det også relevant på videregående uddannelser?Af Susanne Østergaard Olsen og Mette Risgaard OlsenDenne artikel giver et indblik i nogle af de første erfaringer fra et projekt på Erhvervsakademi Aarhus omkring et konkret undervisningsforløb, der har haft til henblik at fremme de studerendes dannelse og karakteregenskaber. Ideen har været at undersøge, om man ved at arbejde med de studerendes personlige dannelse og karakteregenskaber kan booste potentialet hos de studerende og derigennem ruste dem til det arbejdsmarked, de skal fungere i efter endt uddannelse.Anmeldelse af ViljestyrkeAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet i morgen indeholder følgende artikler:Mere tilstedeværelse, ja tak!Af Lasse Reichstein, skoleleder på Hellerup SkoleTænk i tilhørsforhold for børn med skolevægringAf Frederikke Skaaning KnageVi har brug for mere viden om, hvordan man kan tilgå problematikken med skolevægring på de enkelte skoler og for de enkelte børn. Ligeledes mangler vi viden om, hvordan man som skoleleder forholder sig til skolens ansvar i sager med skolevægring. Denne artikel konkretiserer, hvad skolevægring egentlig er for en størrelse, og hvilket ansvar man som skoleleder har i den sammenhæng.Sammen kan vi gøre noget ved skolefraværAf Tilde Kirstine Kok og Gurli Bjelskou JensenDenne artikel beskriver, hvordan man i PPR i Aarhus Kommune har gjort sig forskellige erfaringer med at arbejde løsningsorienteret i forhold til en fraværsproblematik for den enkelte elev, samtidig med at man også har arbejdet med en mere systematisk forebyggende indsats. Bl.a. har systematisk fraværsregistrering og etableringen af et fraværsteam været blandt tiltagene.Indsats i praksis: Aalborg Kommunes handlevejledning mod bekymrende fraværI dette interview fortæller Kari Rune Jacobsen, chef for PPR i Aalborg Kommune, og Kate Kudahl Østergaard Jørgensen, viceskoleleder på Sønderbroskolen i Aalborg, om Aalborg Kommunes tværprofessionelle fraværsindsats og om, hvordan den konkret har udmøntet sig på kommunens skoler.Hvordan hjælper vi børn med problematisk skolefravær?Af Johanne Jeppesen Lomholt, Daniel Bach Johnsen, og Mikael ThastumI denne artikel præsenteres den århusianske fraværsindsats Back2School, og vi får indblik i nogle af de første resultater af effekten af denne indsats. Derudover går artiklen tæt på de forskellige typer af fravær, der findes, og hvordan man spotter et mønster i elevernes fravær og ved, hvornår fraværet har nået et niveau, som skønnes at være problematisk.Anmeldelse af Den modige lederAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i Morgen indeholder følgende artikler:Ledelseskommissionens 7 anbefalingerLedelse i dag og ledelse i morgen – hjælper Ledelseskommissionens anbefalinger os på vej?Af Lene MagnussenI denne artikel anlægges et forvaltningsperspektiv på anbefalingerne. Artiklen har bl.a. fokus på, hvorfor der er brug for et styrket ledelsesmæssigt fokus med større kendskab til og udnyttelse af hinandens forskellige fagligheder og gensidig feedback mellem leder og borgere og medarbejdere.Medvind og rygstød til dagtilbudAf Stine Kart SkytteDenne artikel går tæt på de forskellige anbefalinger og relaterer dem til hverdagen i en københavnsk dagtilbudsledelse. Artiklen taler for, at anbefalingerne kan hjælpe den offentlige leder til mere handlekraft, samtidig med at de også er særligt relevante for et dagtilbudsområde i en brydningstid.Ledelseskommissionens anbefalinger i folkeskolen – og hvad så?Af Torben Møller NielsenI denne artikel tager en skoleleder de kritiske briller på, når han ud fra 12 års erfaring kommer med et svar på, hvorvidt folkeskolen egentlig har brug for Ledelseskommissionens anbefalinger, hvilken retning fremtidens skoleledelse bør gå i, og hvordan den gode ledelseskæde ser ud.Tilbage til kerneopgaven – styring skal understøtte fagligheden, ikke overstyre denAf Nicolaj EjlersDenne artikel ser nærmere på det udskældte styringsparadigme New Public Management og argumenterer for, at styring ikke kan undgås, men at det i stedet handler om at finde en balance i den styring, vi allerede har, og at finde en måde, hvorpå de fagprofessionelle igen kan føle ansvar for egen faglighed.Anmeldelse af VanebrudAf Sophie Ellgaard Soneff

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:Lederens rolle i at skabe kvalitet i refleksive samtalerAf Kim Martin NielsenDe tre faser i skolers turnaroundAf Kenneth Leithwood, Alma Harris og Tiuu Strauss"Det kan man da ikke med vores børn..."Af Rani Bødstrup HørlyckProfessionelle læringsfællesskaber og turn-/stay around-processerAf Peter AndersenTurnaround - til hvad?Af Lasse Reichstein

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler: Skoleledelse i krokodillens gab – at effektivisere og innovereAf Sophie Holm StrømDet forventes i dag, at pædagogiske ledere skal effektivisere, finde besparelser og samtidig producere mere og bedre for færre ressourcer. Baseret på en undersøgelse på seks gymnasier kommer denne artikel med bud på, hvordan uddannelsesledere kan være effektive og innovative på samme tid. Det sker bl.a. via opbygningen af en samarbejdskultur og en ledelsesmæssig prioritering af kerneopgaven.Mulighedernes holdepladsAf Lasse ReichsteinI denne artikel beskrives det arbejde og de vilkår, som gælder for skoler og skoleledere i dag. Samtidig gives nogle bud på, hvordan man lykkes med et komplekst job, hvor mange forventer noget af én. Artiklen gennemgår, hvordanman gennem involvering af alle skolens medarbejdere, læringsfællesskaber og fortsat faglig udvikling kan skabe en bedre folkeskole og derigennem bedre læring og trivsel for eleverne.Den synligt lærende organisationAf Stine ElverkildeDen pædagogiske praksis i dagtilbud er en del af en organisatorisk rammesætning, der rækker ud over den enkelte institution. Dagtilbud er en del af en politisk styret organisation, der i samspil med forvaltningen omsætter eksterne vilkår og ønsker til konkret praksis. Denne artikel, der er et uddrag af Stine Elverkildes nye bog, viser, hvordan en kommune har anvendt Synlig Læring til at forstærke arbejdet med at skabe pædagogisk kvalitet.New Public Management – en fejlagtig dødsdom?Af Jens LinderNew Public Management har igennem en årrække været prügelknabe og er af flere forsøgt erklæret død. I denne artikel gennemgås tre af de vigtigste forhold omkring implementeringen af New Public Management, og der gives eksempler på, hvordan ledere i det offentlige har tænkt nyt og arbejdet med at øge kvalitet og effektivitet. Derudover præsenteres overvejelser om, hvordan man kan komme tilbage på kursen med New Public Management.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Bidrager lederudvikling til bedre resultater i skoler og andre offentlige organisationer?Af Lotte Bøgh Andersen, Anne Bøllingtoft, Ann-Louise Holten, Christian BøtcherJacobsen og Niels Westergaard-Nielsen I denne artikel fremlægges resultater fra både amerikanske og danske undersøgelser af, hvorvidt lederudvikling bidrager til bedre resultater i skolen. Ved at sætte fokus på, hvilke typer lederudvikling – og dermed ledelsesadfærd – der har de mest positive effekter, giver artiklen endvidere input til, hvordan skolelederne bedst muligt sætter sig selv i stand til at håndtere de udfordringer, de står overfor.Kaldet der ikke kunne høresAf Charlotte Larsen og Steen HildebrandtMed afsæt i bogen 'Lær af de gyldne øjeblikke' (2015) beskriver denne artikel, hvordan man som organisation kan få meningen tilbage. Ud fra den såkaldte MeningsMetode præsenterer artiklen konkrete redskaber til, hvordan den samlede medarbejderstab, med lederen i spidsen, kan genfinde og genskabe kaldet og meningen med deres arbejde.Opløftende ledelse i en dansk kontekstAf Lasse ReichsteinTidligere i år udkom Andy Hargreaves, Alan Boyle og Alma Harris’ Uplifting leadership på dansk, og denne artikel er det danske forord til oversættelsen. I artiklen præsenteres forfatternes forståelse af begrebet ”opløftende ledelse”, og de seks faktorer der kendetegner virksomheder og skolesystemer, der mod alleodds hæver deres præstationsniveau. Desuden indskriver artiklen bogen i en højaktuel dansk kontekst.