Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I denne udgave af Ledelse i Morgen kan du læse om:• hvordan et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse• hvad skolevægring egentlig er for en størrelse, og hvilket ansvar man som skoleleder har i den sammenhæng• hvordan man konkret kan arbejde med at begrænse præstationskulturen på skoler og ungdomsuddannelser• hvad man som skoleleder skal være opmærksom på for at få arbejdet med co-teaching til at udfolde sig i skolens praksis• hvordan man som skoleledelse kan bruge data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen står i• hvordan man opnår velfungerende professionelle læringsfællesskaber med en høj grad af psykologisk tryghed.
Det gode tankesæt er en håndsrækning til ledere, lærere, pædagoger, studerende og andre med interesse for emnet, som søger viden om og konkrete redskaber til, hvordan der kan arbejdes med det gode tankesæt i skolen. Den introducerer, hvad det gode tankesæt er og giver tips til arbejdet med det i en form, hvor man som lærer eller pædagog kan lade sig inspirere og tilpasse til egen praksis efter behov.I bogen bliver Carol Dwecks begreber fikseret tankesæt (fixed mindset) og et dynamisk tankesæt (growth mindset) præsenteret, men med en særdeles konkret og praksisnær vinkel med gode redskaber til lærer og elever.
Denne bog præsenterer en række konkrete ideer, værktøjer og anvisninger til, hvordan læreren i praksis kan strukturere den gode time. Værktøjerne og metoderne er funderet i den nyeste forskning og kan anvendes i alle fag og på alle klassetrin. Det er ikke tanken, at bogens ideer og værktøjer skal bruges slavisk, men læreren tilbydes inspiration og konkrete redskaber som udgangspunkt til at udvikle egen praksis.Hvad er en god time? En god time har den ønskede effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Her er der forskningsmæssigt belæg for, at måden, læreren strukturerer og organiserer timen på, har afgørende betydning. Der er i bogen fokus på læreren og de redskaber til planlægning, målsætning og vurdering for læring, han eller hun kan anvende for at opnå en god struktur og organisering og derved øge kvaliteten i undervisningen.Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række digitale redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.Bogen kan læses i sin helhed fra start til slut, eller den kan bruges som en opslagsbog. Den er et bidrag til lærere og lærerstuderende, som søger viden om og konkrete værktøjer til, hvordan den gode time kan organiseres og struktureres.
En god vurderingspraksis har stor effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. De faktorer inden for evaluering og vurdering, som ifølge den nyeste lærings- og uddannelsesforskning virker mest læringsfremmende, kobles i bogen til praksis og eksemplificeres med en række konkrete ideer, metoder, værktøjer og anvisninger til, hvordan man kan gøre i praksis.Denne bog konkretiserer, hvordan man kan arbejde med blandt andet tydelige og differentierede mål, selvvurdering, kammeratvurdering, måltaksonomier og feedback med fokus på udvikling og læring for den enkelte elev. Metoden indebærer at træne eleven i at tænke over egen læring og involvere sig aktivt i mål og retning for sin egen læreproces. Derudover er der fokus på at afhjælpe fejl og forbedre undervisningen for både lærer og elever.Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.Bogen kan læses i sin helhed fra start til slut, eller den kan bruges som en opslagsbog. Det er ikke tanken, at bogens ideer og værktøjer skal bruges slavisk, men læreren tilbydes inspiration og konkrete redskaber som udgangspunkt til at udvikle egen vurderingspraksis i alle fag og på alle klassetrin.Den gode vurderingspraksis er et bidrag til lærere og lærerstuderende, som søger viden om og konkrete værktøjer til, hvordan vurdering kan bruges som et læringsfremmende redskab i undervisningen.
Mål er et styrende element for skolen. Som lærer i skolen bør man altid vide, hvad målet med undervisningen er – hvad man ønsker, eleverne opnår og får ud af undervisningen. I denne bog rettes fokus på de gode læringsmål. Med læringsmål menes de mål, som reelt beskriver, hvad det er, eleverne skal lære. At læringsmål er gode betyder, at de har stor effekt i forhold til elevernes læringsudbytte.Læringsmål skærper skolens opmærksomhed på undervisningsdifferentiering og den enkelte elevs læringsprogression. De gode læringsmål er overordnet i denne bog afgrænset til mål, der kan støtte eleverne i deres læring. De er karakteriseret som:•tydelige mål, som eleven forstår og har medejerskab til.•tydelige mål, som kan udgøre et grundlag for vurdering og feedback.Bogen kan læses i sin helhed fra start til slut eller bruges som en opslagsbog af lærere i alle fag og på alle klassetrin. Læreren kan dermed udvælge netop de redskaber og den inspiration, der giver bedst mening i egen kontekst.Digitale redskaber til praksisTil bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række digitale redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.