Books by Lene Tanggaard

Ambitionen med denne bog er at give næring og inspiration til en tiltrængt diskussion af den æstetiske fagligheds aktuelle vilkår på pædagoguddannelsen og ude i de pædagogiske praksisfelter i bredeste forstand. For hvad er det egentlig, de æstetiske udtryksformer har at tilbyde pædagogikken i dag? Dette højaktuelle spørgsmål er bogens centrale omdrejningspunkt, og hvert kapitel giver et særligt perspektiv på værdien af at revitalisere den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Bogen kan fungere som en bred grundbog både til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller, eller potentielt kunne spille, en rolle. Bogen henvender sig desuden til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og vække til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der går rundt med en spirende nysgerrighed over for de muligheder, som de æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer kan åbne i daginstitutioner, i skoler og på vores uddannelsesinstitutioner i bredere forstand. Bogens bidragydere er: Nils Falk Hansen (red.), Steen Nepper Larsen, Bennyé D. Austring, Allan Baumann, Vicki June Sieling, Lene Tanggaard, Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre, Martin Ladefoged Johnsen, Martin Spang Olsen og Lulle Zahle. Se indholdsfortegnelse og forord til bogenOmtale af bogen'Æstetikken tilbage i pædagogikken består af 9 kapitler, der fra såvel teoretiske som praktiske perspektiver opfordrer til eksperimenterende æstetisk praksis med børn. Bogen er velbegrundet og berigende læsning for alle, der lever og arbejder inden for det pædagogiske felt. Æstetikken som begreb og fænomen er nærværende overalt i teksterne, dog aldrig som et eksklusivt filosofisk anliggende, men snarere som et altomfattende perspektiv på pædagogisk praksis. Ved iagttage og deltage i hverdagslivet gennem æstetiske væremåder bliver konkrete læringsmål fortrængt af eksistentielle temaer. Bogen bidrager til at synliggøre nytten af det tilsyneladende unyttige, hvor det ikke drejer sig om at udfylde en bestemt læreplan, men om at inddrage børn og voksne i et undersøgende og skabende oplevelsesfællesskab. Plads til fordybelse er et gennemgående tema, der står i skarp modsætning til den tendens til instrumentalisering, som har gennemsyret de seneste årtiers økonomisk-politiske styring af det pædagogiske felt. Men æstetisk fordybelse kræver både fagligt og personligt engagement, og derfor peger bogen også på pædagoguddannelsen som et væsentligt grundlag for, at æstetikken virkelig kan komme tilbage i pædagogikken.' - Sven-Erik Holgersen, lektor, ph.d., DPU

Dette er en lille bog, som nogle – måske mange – har brug for. Vi har glemt, at vi nogle gange skal glemme for bedst at lære. Lyder det kryptisk, så er det det ikke. Det er enkelt og indimellem indlysende. Alligevel har vi efterhånden indrettet vores daginstitutioner, skoler, uddannelser og allehånde former for vejledning, sådan at både børn, unge og undervisere gennem rigid målstyring, overdimensioneret selvmonitorering og refleksion over egne læreprocesser kløjs i at lære og i at undervise. Derfor har vi brug for læringsglemsel, som professor Lene Tanggaard giver en introduktion til her. Den er enkel og ikke svær at at gå til. Læs den og kom i gang med at udvise mere vovemod og anarki i Danmarks centralnervesystem: vores enestående institutioner, skoler og uddannelser, som stadig – på trods af epidemien af ‘målstyret læring’ – er blandt de bedste i verden.

Lær! handler om, hvordan man kan arbejde med talentudvikling, med specialisternes viden, med oplæring og videreuddannelse, med udviklingens af en læringskultur, med innovation og ikke mindst med de læringsfælder, som vi risikerer at snuble i.I dagens samfund er det en forudsætning, at mennesker såvel som organisationer er i stand til at lære. Man taler om den lærende organisation. Men hvad skal der til for at etablere forudsætninger for læring på en arbejdsplads? I Lær! – Effektiv talentudvikling og innovation af Lene Tanggaard og Tue Juelsbo kan du læse om mesterlære, kreativitet og håndværk.Forfatterne argumenterer for, at kreativitet er noget, vi lærer, at vi har alt for stort fokus på potentialer og alt for lidt fokus på håndværk, og at vi synes at have glemt læring som en vigtig strategisk faktor i moderne organisationer. De taler for, at virksomheder og organisationer skal opbygge stærke talentmiljøer.

Alle er kreative! I denne bog viser Lene Tanggaard (professor i kreativitet) og Christian N. Stadil (ejer af bl.a. Hummel), at alle kan blive endnu mere kreative. De har interviewet en række af Danmarks mest kreative mennesker, for at finde ud af, hvordan de gør. Picasso gik i bad, når han skulle få nye ideer. I bogen hører du om Ingolf Gabolds blå elefanter, Kenneth Bagers bad, Bjarke Ingels visioner, René Redzepis lørdagssessioner, Jørgen Leth gåture og Søren Rasteds tvivl. Du får inspiration til at udfordre dig selv og arbejde med din egen kreativitet. 

Elevens læring og dannelse er en grundbog fortrinsvis rettet mod læreruddannelsen og fagområdet 'lærerens grundfaglighed'. Her anlægges fem forskellige læringspsykologiske optikker på skolerelaterede temaer som motivation, identitet, læring og dannelse. Ved hjælp af fire gennemgående cases tydeliggøres det, hvad der kommer i forgrunden, når den samme case analyseres fra forskellige teoretiske ståsteder.Indholdet er struktureret ud fra akronymet KAPSEL: Kognitionspsykologi Adfærdspsykologi Psykodynamisk psykologi Sociokulturel psykologi Eksistenspsykologi Læring og dannelseHver af de læringspsykologiske positioner uddybes grundigt i det fagsprog, der hører til den specifikke tradition, og casene analyseres kort og enkelt ud fra hver læringspsykologiske position. De fem læringspsykologier bindes sammen af en opsummerende del, der sammenstiller de forskellige teoriers forhold til læring og dannelse. Afslutningsvis argumenteres der for en integrativ psykologi og læringsforståelse kaldet refleksiv praksislæring.Alle skribenterne er blevet udfordret med krav om at medtænke dannelsesforestillinger i de forskellige kapitler under skyldig hensyntagen til det læringspsykologiske udgangspunkt. Denne sammentænkning er ikke tidligere set så eksplicit udfoldet i teoretisk litteratur om læringspsykologi. Med dette ønsker forfatterne sammen at bygge bro hen over to dominerende og til tider unødigt rivaliserende diskurser i pædagogikken: læringsdiskursen og dannelsesdiskursen.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen og sekundært til universiteternes uddannelser inden for pædagogisk psykologi, psykologi, pædagogik og sociologi. Men også praktiserende lærere kan med fordel læse med for at få nye perspektiver at betragte, udvikle og forandre egen praksis ud fra.Omtale af bogen'Her har vi en super god antologi! Den nye udgivelse, Elevens læring og dannelse, som er redigeret af Søren Pjengaard, er en relevant og velskrevet antologi. Undertitlen Fem læringspsykologiske forståelser af motivation, identitet, læring og dannelse indikerer et bredt begrebsmæssigt felt, når vi beskæftiger os med læring og dannelse. Det virker godt. Styrken er i særdeleshed de dygtige bidragydere, for eksempel Lene Tanggaard og Pjengaard selv, der alle er stærke forskere og formidlere af teori og praksis til lærere og ledere i folkeskolen og til studerende på professionshøjskoler. Bogen indeholder emner, som synes 'glemt' i andre lignende bøger, så derfor er bogen også et frisk pust og relevant på læreruddannelsen. Jeg anvender selv bogen på læreruddannelsens modul Elevens læring og udvikling.' - Karsten Mellon, ph.d., lektor, Professionshøjskolen Absalon.'Selv om denne bog henvender sig til lærere, så kan den læses med udbytte af alle, som på den ene eller anden måde arbejder med læring og dannelse. I bogen (som beskrives som en grundbog) præsenteres læseren for en bred vifte af læringsteorier. Bogen er redigeret af Søren Pjengaard, og kapitlerne er skrevet af en serie af veloplagte bidragsydere, herunder Jørn Bjerre og Lene Tanggaard. Bogen trækker tråde tilbage i især psykologihistorien, men også frem til aktuelle tendenser og diskussioner. På den måde sættes indholdet fint i relief og bogen bliver derved meningsfuld og relevant. Jeg lærte selv en masse af at læse bogen. Særligt bogens del 3, synes jeg var spændende. Her sættes fx kognitive læringsteorier i forbindelse med dannelsesbegrebet. Jeg vil give bogen mine aller bedste anbefalinger med på vejen.' - Micki Sonne Kaa Sunesen, konsulent, Undervisningsministeriet'Det er en velredigeret bog, der giver mange gode og velskrevne bidrag til indføring i en række af de læringspsykologiske positioner, der har haft størst indflydelse på forståelsen af læring og undervisning de sidste 100 år. En vigtig pointe i bogen er, at de forskellige læringspsykologiske tilgange ikke hænger sammen i en udviklingshistorie, hvor de nye afløser de ældre. Tværtimod viser bogen, at alle de læringspsykologiske tilgange har en egen udviklingshistorie, så de er i konstant udvikling, og at de forskellige positioner kan forstås på en måde, så de belyser forskellige sider af det læringsteoretiske felt. (...) Bogen er primært tænkt til læreruddannelsen og læreres efteruddannelse, og især til første gruppe må den siges at være yderst relevant, da man får en fin indføring i de forskellige positioner.' - FolkeskolenLæs hele anmeldelsen fra Folkeskolen

Denne bog udfordrer den dominerende personfokuserede ledelsespsykologi, hvor den enkelte leders kapacitater, evner og personlighedstræk er i fokus. Med afsæt afsæt i det fællesskabs- og netværksorienterede paradigme, mener forfatterne, at ledelse i højere grad forstås og beskrives som et socialt fænomen i organisationer. En social ledelsespsykologi inkluderer også lederen som person, men betoner nødvendigheden af at udnytte samtlige organisationens humane ressourcer og få fællesskaber til at blomstre og gro. Ledelse er altså en situeret og refleksiv praksis, der i vid udstrækning skal læres. Fås i anden udgave, benyt SBN 9788759332788

Vi har brug for flere opfindsomme Georg Gearløs-typer, som kombinerer kreativ skaberglæde med nytænkning. De har nemlig den nødvendige opfindsomhed, som skaber nye produkter og nye forretningsmodeller, og som får forskningen til at søge nye veje. Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, og heldigvis kan vi alle sammen lære at blive mere opfindsomme, og vi kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Professor Lene Tanggaard skitserer i denne korte bog, hvad vi skal gøre for at fremelske opfindsomheden hos os selv og andre. Bogen er en del af High Performance-serien. Det er korte og præcise bøger, og seriens omdrejningspunkt er menneskers udfoldelse og præstation med fokus på ledelse, motivation og viljen til at gøre sig umage.

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod.Bogen består af forstyrrelser, kritikker, destruktioner og opløsninger samt nogle upraktiske råd og sære opbyggelige bemærkninger, der kan rive pædagogikken løs fra dens aktuelle ensomhed og bringe den i kontakt med dens kulturelle, sociale og politiske virkelighed og baggrund. Når du er færdig, er du efterladt kompetence- og læringsløs.Til gengæld får du måske lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt?Uren pædagogik 3 er tredje bog i serien om Uren pædagogik, hvor en række forskere og pædagoger drøfter begrebsmæssige, praktiske og videnskabelige problemer ved det eksisterende sprog om pædagogik og uddannelse.Bogen indeholder følgende bidrag:Indledning Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard, Svend BrinkmannSagspædagogik – om lidenskab, opslugthed og fordybelse som pædagogiske drivkræfterLene Tanggaard Pædagogikkens placebo?Kirsten HyldgaardDen rene læreanstalt? Læreren på mellemhåndErik SchmidtPædagogik og kausalitetThomas Aastrup RømerSe ud i verden! Uren pædagogik og opmærksomhedens dannelseSvend BrinkmannUren pædagogik i pædagoguddannelsen – et grundtvigsk korrektivHans Henrik HjermitslevPædagogikkens fortællingerJan Jaap RothuizenRen uroThomas SzuleviczRefleksioner over den ‘rene’ op­deling mellem den ‘rene’ og ‘urene’ pædagogik: ligheder mellem John Hattie og Gert BiestaJacob KlitmøllerUndervisningens indhold mellem læring og dannelse: kampen om kundskabsbegrebetFrederik PioDen rene urenhed – en drøftelse af kærligheden til mennesket som absolut postulat i en uren pædagogikBrian Degn MårtenssonSkolens paradoks og det beskidte principAlexander Von OettingenKritikken af den ‘rene’ pædagogik rammer kun konceptforskningPer Fibæk Laursen

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Hvad gør en skoleledelse for at udvikle elevers motivation og læreresrelationskompetence?Af Dorte ÅgårdLærernes relationskompetence har betydning for elevernes motivation for skolearbejdet. Artiklen præsenterer den nyeste forskningsbaserede viden på området, herunder forskning om lærer-elev-relationens betydning. Desuden giver den et bud på, hvad skoleledelser konkret kan gøre for at øge elevmotivation gennem et bevidst arbejde med lærerudvikling med fokus på relationskompetence.Synlig læring er synlig succesAf Jesper BodingLæringsmålstyret undervisning skaber grundlaget for, at eleven løbende oplever at have lært noget nyt. Når læringen synliggøres for eleven, styrkes deres oplevelse af self-efficacy, som kort fortalt er elevens tro på egne evner. Artiklen beskriver en måde at arbejde med læringsmålstyret didaktik, hvorskoleledelsen løbende følger op for netop at sikre, at elevernes læring synliggøres, og deres motivation for læring gennem troen på egne evner derved styrkes.Skoleledere kan understøtte lærernes motivationAf Lotte Bøgh Andersen, Stefan Boye og Ronni LaursenMed udgangspunkt i arbejdstidsregler og folkeskolereform ser denne artikel nærmere på lærernes motivation. Artiklen bygger på en analyse af styring i folkeskolen og sætter særligt fokus på motivation blandt lærere før og efter arbejdstidsregler og folkeskolereformen. Derudover undersøger artiklen, hvadskolelederne kan gøre for, at lærerne opfatter denne styring som understøttende og derved forbliver motiverede.Klumme: Kreativitet og motivation – det bliver ikke mere hot! Not?Af Lene Tanggaard

Både pædagogisk forskning og praksis får stor bevågenhed i disse år. Folkeskolens resultater måles og sammenlignes i internationaleundersøgelser. Kravene til øget konkurrenceevne i det åbne, globale marked stiger, og uddannelserne skal levere videnskytset. Der sker en centralisering af beslutningsprocesserne i uddannelsessystemet, mens de økonomiske tøjler strammes. Men hvilken rolle kan og skal pædagogikken spille her? Må vi gå påkompromis med uddannelsestraditioner, for at vi i krisetider kan få mere viden til flere elever for færre penge, og er blåstemplede pædagogiske metoder vejen frem? Eller udfolder pædagogikken sig mere kreativt og uregerligt, alt imens den er med til at skabe mindre målbare værdier i vores samfund?’Uren pædagogik 2’ er en opfølgning på den debat, som udgivelsen ’Uren pædagogik’ igangsatte. I bogen udbygges ognuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sigeknyttet til kultur, fag, kontekst og materie. Begrebet uren pædagogiksættes ind i en aktuel sammenhæng, hvor mangeartedeparametre er med til at forme de krav, som møder dansk pædagogiki daginstitutioner, folkeskole og videregående uddannelser– og bogens forfattere giver bud på, hvad den urene pædagogikkan bidrage med i dette udfordrende landskab.Med bidrag af:Søren BengtsenGert BiestaSvend BrinkmannJørgen CarlsenStefan HermannPeter KempLeo Komischke-KonnerupSteen Nepper LarsenKlaus NielsenOve Kaj PedersenThomas Aastrup RømerLene TanggaardKarsten Tuft

Fra universiteterne uddannes der psykologer som aldrig før, og opgaver og arbejdssteder for psykologer forskellige steder i samfundet er i vækst. Psykologi vokser således både som akademisk fag på universiteterne og som professionsfelt. Sommetider er universitetet og professionen i dynamisk samspil, og andre gange lever de hvert deres liv og bevæger sig i forskellige retninger.De fleste psykologer gives legitimitet i samfundet på baggrund af deres akademiske titel, og universitetsforankringen af psykologers virke fremhæves ofte som en kvalitetssikring af virket i forhold til psykoterapeuter på det såkaldte "grå marked". Men er det overhovedet muligt for den enkelte psykolog at koble mellem forsknings- og professionspraksis, og kan viden erhvervet på universitetet være meningsfuld for professionsudøvelse? Bogen tematiserer dilemmaer i dette felt, der er nærværende for både forskere, praktikere og ikke mindst psykologistuderende, der har som mål at bevæge sig fra forsknings- til praktikerverdenen.  Bogen er redigeret af Svend Brinkmann, adjunkt i social- og personlighedspsykologi ved Århus Universitet, og Lene Tanggaard, adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Den indeholder bidrag fra såvel danske som udenlandske kapaciteter: Espen Hougaard, Gudrun Olsson, Donald Polkinghorne, Steinar Kvale, Claus Elmholdt, Fransisco Pons, Pierre-André Doudin, Frédérique Cuisinier, Seth Chaiklin og Søren Willert.

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

Undersøger målstyring og standardisering i arbejdslivet og belyser både muligheder og mangler. Med et kritisk perspektiv på ’målstyringens herredømme’ er bogen et oplæg til debat om den udvikling, der påvirker arbejdslivet for hundredtusindvis af danskere. Samtidig introducerer forfatterne alternative måder til at organisere arbejdet på og sikre tilfredsstillende resultater.

I Det kreative nej giver professor i kreativitet, Lene Tanggaard, nye svar på, hvordan vi kan bruge afvisning som en kreativ drivkraft.Hun giver indblik i, hvordan vi kan omfavne de fejl og de afvisninger, vi støder på livet igennem, så de giver os positiv energi og bliver værdifulde medspillere i vores kreativitet.Bogens rummer inspirerende eksempler på, hvordan et nej kan katapultere os videre til noget, der får positiv betydning for vores liv.

Forbindelsen til livet og til livsoplysningen blev et særkende for højskolen, der således kom til at stå i modsætning til den eksamenstunge latinskole. Læringen skal drives af lyst, ikke af pensum, karak¬terer og eksamen. Lene Tanggaard sætter den eksa¬mensfrie skole under lup, og fire fortællinger viser, hvordan buddet realiseres i højskolens praksis. De er skrevet af Christian Hjortkjær, Thomas Vigild, Kachi A. Ozumba og Lars Hazelton.

Links to life and to enlightenment for living became a characteristic of the folk high school and placed it in direct opposition to the traditional so-called ‘Latin’ school, with its heavy emphasis on exams. Learning should be driven by the desire to learn, not by a syllabus, by grades or exams. Lene Tanggaard submits the exam-free school to careful analysis, while four accounts from a range of viewpoints reveal how this lesson is realised in folk high school practice.

Dannelse er både komplekst, abstrakt, vigtigt og særligt, og folkeskolen spiller en unik rolle i børns dannelsesproces.Undervisning i fagene udgør skolens DNA og er kernen i skolens hverdag. Hvert fag har et sprog og en faglighed, som er forskellig fra hinanden, og hvert fag har desuden et dannelsessigte. Men fagene tilsammen indeholder også et alment dannende blik, som går på tværs af fag.Denne bog gør dannelsen mere håndgribelig gennem konkrete bud på, hvordan undervisning i fagene kan danne - samtidig med at man har folkeskolens samlede formål for øje. Bogen giver et sprog for, hvad dannelse er, og den giver grundlag for drøftelser på skoler og lærerværelser om undervisning, der danner. I en sådan undervisning åbner fagene verden for eleverne, og eleverne åbner sig for verden. Bogen indeholder kapitler af skoleforskere, læreruddannere samt nyuddannede og mere erfarne lærere, hvorved mange forskellige perspektiver sættes i spil.Dannelse i alle fag er udgivet i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening og Dafolo. Den er tænkt som en inspirationsbog for lærere og skoleledelser.'Mit håb er, at bogen kan medvirke til at løfte fokus op fra en ensidig interesse for, hvilke færdigheder eleverne skal opnå, til de store spørgsmål om, hvad vi skal med skolen, fagene og undervisningen, og hvordan vi bedst understøtter elevernes dannelsesprocesser med undervisningen i skolen.' - Anders Bondo Christensen fra bogens forord.Bogens forfattere er: Michael Wahl Andersen, Søren Hattesen Balle, Volker Berthold, Bjørg Bogisch, Jeppe Bundsgaard, Helle Brønnum Carlsen, Anders Stig Christensen, Mette Frederiksen, Ole Goldbech, Trine Elisabeth Hyllested, Kirstine Jordan, Louise Klinge, Anne-Kirstine Kristensen, Heidi Eskelund Knudsen, Eva Lindhardt, Merete Olsen, Michael Svendsen Pedersen, Solveig Fogh Rostbøll, Lene Tanggaard, Alexander von Oettingen, Peter Weng og Dorte Østergren-Olsen.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Ledelse af kreativitet i skolen Af Lene Tanggaard I denne artikel undersøges det, hvordan skolens ledelse kan understøtte, at elever og medarbejdere arbejder kreativt ind i fagene. Det fordrer en ledelse, der er opmærksom på vigtigheden af at skabe gunstige betingelser for aktiviteter i skolen og har fokus på fire kerneelementer, som gennemgås i artiklen.Ledelse af digtal udvikling i pædagogisk praksis Af Jeanette Svanholm og Astrid Kilt-Lindblad Artiklen identificerer fem pejlemærker, man som leder kan læne sig op ad i enten en implementerings- eller støtte- og udviklingsproces af allerede eksisterende brug af digitale midler. Artiklen argumenterer for, at hvis den digitale udvikling skal blive meningsgivende for medarbejderne, er det vigtigt at basere den på den gældende virkelighed og ikke følge et bestem koncept.Udvikling af et eksperimenterende og problemløsende fællesskab Af Lene Hvilsom Larsen Denne artikel beskriver Mellervangskolens arbejde med at udvikle en innovativ organisation med et kreativt klima og en innovattiv praksis i alle fag. Det har man bl.a. gjort ved at arbejde i procesorienterede innovative team og ved at opbygge en kreativ proces omkring fire faser: problemudforskning, idégenerering, udvikling og implementering.Kunst som resonansrum for lederes kreativitetAf Lene Tortzen Bager og Mette MøllerDenne artikel præsenterer et alternativt kompetenceforløb, hvor der åbnes for lederens kreative udvikling gennem en faciliteret dialog med kunstværker. Artiklen beskriver de første testforløb og giver indblik i, hvordan ledere oplever at kunne reflektere over deres hverdag fra et uventet perspektiv, og hvordan dette kan bruges i hverdagen.

A hands-on guide supporting both students and supervisors on the doctoral journey, helping make the process of achieving a PhD both enjoyable and productive.

Det hævdes i dag fra flere sider, at Danmark i en globaliseret verden skal udmærke sig ved kreativitet. Flere mener desuden, at vi som børn er kreative, men at uddannelsessystemet og vores socialisering gennem opvæksten betyder, at vi aflærer de kreative kvaliteter. Vi bliver dårlige til at associere, til at tænke på nye måder og få ideer, til at turde prøve nyt og meget mere. Det er alvorlige anklager, men vi har brug for at vide mere om, hvad kreativitet kan være, hvad såkaldt kreative mennesker gør for at være kreative, og om hvordan man kan lave kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen.

Pædagogikken er blevet alt for ren og pæn. Store dele af den pædagogiske forskning er i disse år optaget af at finde metoder, der kan rejse rundt fra fag til fag og fra skole til skole. Pædagogik reduceres dermed til anvendelse af disse metoder, og den pædagogiske forsknings opgave bliver at blåstemple bestemte metoder med en særlig forskningsmæssig evidens. Metoder bliver kongevejen til sikkerhed, kontrol og mere læring. UREN PÆDAGOGIK gør op med dette syn. Med baggrund i discipliner som pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi og litteraturforskning argumenterer forfatterne for, at pædagogik er besværlig, overraskende og uren, og at den er tæt knyttet til kulturen, faget, konteksten, indholdet, personen og materien. Bogen udgør dermed en kritik af det eksisterende rene syn på pædagogik og pædagogisk forskning – samtidig med at dens forfattere forsøger at pege på andre og mere urene veje for vores forståelse af pædagogik og uddannelse.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Entreprenørskab, skole og dannelseAf Anders RasmussenI artiklen stiller Anders Rasmussen spørgsmålet: Hvordan skaber og danner vi elever og studerende, som er i stand til at tage initiativ til og indgå i entreprenørielle processer? På den baggrund præsenteres fire dimensioner, som kan understøtte dannelsen af det entreprenørielle menneske, ligesom detkonkretiseres, hvordan de fire dimensioner kan inddrages. Er innovation og entreprenørskab overhovedet noget for skolen?Af Lene Tanggaard og Rikke JohannesenArtiklen opridser mulige forskelle og ligheder mellem populære begreber som kreativitet, innovation, iværksætteri, entreprenørskab og foretagsomhed og uddyber, hvordan entreprenørskabsundervisning kan være en bæredygtig fornyelse af pædagogisk praksis. Desuden drøftes kort skoleledelsens rolle iambitionen om at skabe en mere innovativ kultur i skolen.Innovation på skolens indre linjer - skolereformens dobbelte bundlinjeAf Morten FiskerFolkeskolen, som vi kender den i dag, er i klemme mellem sine fysiske rammer og sin pædagogiske og organisatoriske intention. Nok så mange strukturændringer løser ikke opgaven – det gør kun mentale ombygninger, ændringer i den måde hvorpå vi tænker og brugers skolens rum. Forfatteren oplister en række eksempler på, hvordan der kan skabes forandringer i skolerne, som kan levere bedre læring for pengene og tilbyde synlig merværdi for lærere, elever og forældre.

Følelser er ikke længere nogen, vi gemmer væk i privatlivet. De betragtes tværtimod som intelligente værktøjer for den selvbevidste leder. Denne bog henvender sig til dig, der ønsker at vide mere om, hvad den emotionelle vending kan betyde for dagligdagen som leder eller medarbejder i nutidens organisationer. Når det gælder ledelse, så er følelserne nemlig for alvor kommet på mode. Følelserne er kommet ud af skabet, ikke for følelsernes skyld, men fordi følelserne i dag betragtes som en ressource og produktivkraft – et redskab i jagten på trivsel, effektivitet og bedre bundlinje. Ledelse er blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence. Denne bog rummer bud på, hvordan du kan bruge følelser på arbejde og derved øge energien og engagementet. Samtidig leverer bogen kritiske perspektiver, der belyser, hvad der sker, når følelserne på arbejde tager overhånd, eller når medarbejdere og ledere kommer i klemme i kravet om at det personlige engagement.