Books by Lennart Lynge Andersen

En fremtidsfuldmagt er ifølge loven et dokument, som skal træde i kraft, hvis udstederen på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten. Nærværende værk indeholder kommentarer til den nye lov, der trådte i kraft i eftersommeren 2017.Loven omhandler dermed et nyt retsinstitut. Der er kun et lovforslag samt høringssvar med ministerielle kommentarer at holde sig til, og inspiration til uddybning heraf må i vidt omfang hentes udenlands. De kan findes i (nyligt gennemførte) norske og svenske love samt i en Europarådsrekommendation fra 2009 med en forklarende rapport. Bidrag fra disse kilder er derfor medtaget i et vist omfang.

Siden Forsikringsaftalelovens gennemførelse i 1930 har denne lov reguleret en række spørgsmål om begunstigelsesindsættelse i livsforsikringsvirksomheder. I 1996 blev der gennemført en tilsvarende lovgivning for pengeinstitutter, ved » lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter.« Disse ord dækker først og fremmest over, at der blev givet regler om pensionskontohaveres indsættelse af begunstigede på en pensionskonto, kontohavers råden over kontoen samt om kreditorernes retsstilling.Professor Lennart Lynge Andersen, Center for kreditret og kapitalmarkedsret ved Handelshøjskolen i København, har tidligere udarbejdet en kortfattet kommentar til 1996-loven (1. udg. 1996 og 2. udg. 1999). Medlemschef, cand.jur. Lisbeth Faurdal fra Finanssektorens Pensionskasse, er nu indtrådt som medforfatter, og bogens titel er ændret. Det sker for at tilkendegive, at bogen nu i videre omfang sammenholder de tilsvarende bestemmelser i forsikringsaftaleloven med bestemmelserne i 1996-loven. Desuden behandler bogen flere steder pensionsinstitutternes rådgivningsforpligtelse i relation til begunstigelser, ligesom skattereglernes indflydelse på begunstigelsesindsættelse gennemgås.

Efter at vi i 2018 udgav en kommentar til lov om fremtidsfuldmagter,er dialogen fortsat, bl.a. fordi en lovkommentarsætter visse begrænsninger i forhold til større undersøgelser.Dette var også baggrunden for Lennart Lynge Andersensbog om emnet tidligere i 2021.Vi har fundet, at lovens § 10, der omhandler fremtidsfuldmagti personlige forhold, er meget vanskelig at håndtere,og det er der kommet en lille bog ud af.Bogen afsluttes med en »tilstandsrapport«, der indeholdervort bud på en række forhold, der bør tages i betragtningved den bebudede lovevaluering i 2022.

En fremtidsfuldmagt er et dokument, der skal træde i kraft, hvis udsteder på et senere tidspunkt som følge af sygdom eller lignende ikke længere har evnen til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten. I ‘Fuldmagt og fremtidsfuldmagt’ analyserer professor, lic. jur. Lennart Lynge Andersen fremtidsfuldmagten ud fra en række nye synsvinkler. Det gælder bl.a., hvorledes disse fuldmagter forankres i den almindelige fuldmagtsret. Forfatteren konkluderer bl.a., at en fremtidsfuldmagt vedrørende økonomiske forhold må kategoriseres som en fuldmagtstype sui generis, mens han afviser, at en fremtidsfuldmagt vedrørende personlige forhold kan karakteriseres som en fuldmagt.Bogen henvender sig primært til advokater, domstole, kommuner og interesseorganisationer, der beskæftiger sig med ældres retsforhold, herunder særligt værgemål og anvendelsen af fremtidsfuldmagter.

På aftalelovens område er der kommet en række domme og afgørelser siden femte udgave. Denne sjette udgave af kommentaren til aftaleloven er både en ájourføring og en revision, hvori ny teori og praksis er reflekteret. Aftaleloven er opdateret med materiale tilgængeligt frem til den 1. april 2014. Senere materiale er undtagelsesvis medtaget.

Titlen er en ajourførende undersøgelse af praksis om tilkendelse af ægtefællebidrag, dvs. pligten til at betale bidrag, dels for første gang en undersøgelse af bidragsudmålingen i Familieretsafdelingens klagesager i perioden 2009-2013.Bidragsretten danner udgangspunkt for udførlig analyse i ”Fra forsørgelse til omstilling – underholdsbidrag til ægtefælle.”

Afhandlingen Fra stiftelse til fond behandler en række fondsretlige problemstillinger og er samtidig et bidrag til debatten om den retlige indretning af den offentlige forvaltning. Bogen er skrevet af Lennart Lynge Andersen, der er professor ved Handelshøjskolen i København. Forfatteren undersøger, hvorfor regeringen i 1978 nedsatte et Fondsudvalg, og hvorfor lovgivningen i 1984 fik den udformning, som det er tilfældet. Undersøgelsen af dette tema er central for forståelsen af de øvrige (hoved)temaer, og det er samtidig første gang, der knyttes nogle kommentarer til udvalgets historie og baggrund. Det påpeges bl.a., at det var embedsmændene i udvalget, der fik størst indflydelse på regelsættet. Fondslovene blev herved i hovedsagen en kodifikation af den legatpraksis, der eksisterede for de kongeligt konfirmerede fonde. Derimod var medlemmerne ikke særlig informative med hensyn til, hvorledes de øvrige fonde fungerede. Forfatteren foretager med udgangspunkt i en historisk gennemgang af fondsbegrebet og af forarbejderne til fondslovene af 1984 en intensiv analyse af de karakteristika, der kendetegner fonde i fondslovenes forstand. Endelig foretages der i afhandlingens 3. del en intensiv analyse af det offentliges engagement på fondsområdet, dvs. de tilfælde, hvor det offentlige står som kapitalindskyder, (større) tilskudsgiver, deltager i ledelsen eller har forbeholdt sig såkaldt hjemfaldsret til institutionens midler ved dennes opløsning. Forfatteren har foretaget en detailleret undersøgelse af fonde, der er stiftet ved lov, aktstykke e.l. og selvejende institutioner, hvis eksistens er forudsat i lovgivningen. Analysen omfatter institutionernes stiftelsesgrundlag, navn, hvorfor man valgte denne form, vedtægter, formål, kapitalforhold, ledelsen, tilsyn og godkendelse, regnskab og revision samt stillingen ved ophør. Af overbliksgrunde er nogle ministerområder udskilt til særlig behandling. Det gælder bl.a. Undervisningsministeriets område, hvor undersøgelsen dokumenterer, at man arbejder med en begrebsdannelse, der ikke er sprogligt eller retligt funderet. Det påvises, at man har arbejdet så meget med at skabe uafhængighed i forhold til tredjemand, at man har overset, at der tillige er spørgsmål om uafhængighed i forhold til staten. Den statslige styring og regulering har antaget et sådant omfang og er så intensiv, at mange skoler m.v. reelt ikke er selvstændige juridiske personer, men i dag er statslige eller kommunale filialer. En nøje gennemgang af loven om Danmarks Tekniske Universitet dokumenterer, at der ikke er tale om en selvejende institution, og at universitetet er forblevet en statsinstitution. Der sættes spørgsmålstegn ved den slags lovgivning. Forfatteren konkluderer, at næsten alle offentlige fonde savner et eller flere væsentlige fondskarakteristika. Brugen af fonde har været øget i 1990'erne, og først fra 1998 er det offentlige for alvor blevet klar over, at brugen ikke er uproblematisk. Dette ses dog typisk ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel, hvor afhandlingen i særligt grad fokuserer på, om der retligt foreligger fonde, og på en række retlige konsekvenser af den hyppige brug af offentlige fonde, herunder hvornår institutionerne er en del af den offentlige forvaltning. I den sidstnævnte henseende peges der på, at en række institutioner ikke er selvstændige juridiske personer. Det retligt og sprogligt selvmodsigende i begrebet statslig selvejende institution, der står centralt i den verserende retssag mellem Københavns Havn og staten, påvises. Endvidere giver undersøgelsen belæg for, at man inden for den offentlige ret bør nytænke det udgangspunkt (den organisatoriske afgrænsning), eksempelvis forvaltningsloven og offentlighedsloven, hviler på.

Denne bog er den første i en lille serie, som udgives som en af aktiviteterne i Kreditretsprojektet 2002-2004. Kreditretten vil igennem de næste tre år foregå på Juridisk Institut på Handelshøjskolen i København, og her foreligger denne første bog om Pengeforsyning og betalingsformidling. Ansvarlig for dette projekt er professor Lennart Lynge Andersen, som sammen med en række kolleger og en gruppe på 25 personer med en omfattende baggrund og viden om dette aktuelle juridiske område, vil foretage en række undersøgelser inden for kreditretten. Resultaterne af denne forskning vil, i projektets løbetid, udmønte sig i en serie af udgivelser inden for kreditretten. Pengeforsyning og betalingsformidling omhandler følgende tre kreditretlige emner: 1. Nationalbanken - i kreditretlig belysning. Afhandlingen er udarbejdet af Andreas Tamasauskas, der er ph.d-studerende på Juridisk Institut, og omhandler en række af Nationalbankens funktioner, der har betydning for den enkelte borger, for erhvervslivet og for samfundet som helhed. 2. Retlig regulering af pengeoverførsler af Peter Møgelvang-Hansen, professor på Juridisk Institut. Artiklen foretager en sammenligning af dansk og norsk ret om pengeoverførsler, herunder implementeringen af direktivet om grænseoverskridende pengeoverførsler, og belyser spørgsmålet om, hvorvidt det, set fra et dansk synspunkt, er en god idé at lovgive om pengeoverførsler ad modum den norske finansavtalelov og de i henhold hertil udstedte forskrifter. 3. Betalingskort - fra en praktisk vinkel af Henrik Juul og Birgitte Drewes. Artiklen focuserer på, hvorledes et betalingskort fungerer og afsluttes med nogle legislative overvejelser. Forfatterne er henholdsvis vicedirektør og juridisk chef i Lån & Spar Bank. Henrik Juul er tillige ph.d-studerende på Juridisk Institut.Forfatteren, Lennart Lynge Andersen, er professor på Handelshøjskolen, Center for kreditret og kapitalmarkedsret.

Denne bog er den fjerde i Kreditretsprojektet 2002-2004. Projektet - der nu er forankret i Center for kreditret og kapitalmarkedsret på Hanelshøjskolen i København - tager sigte på over den nævnte periode at undersøge en række kreditretlige spørgsmål såvel på struktursiden som på adfærdssiden (forholdet mellem institutionerne og kunderne). Projektet vil have interesse for en bred kreds, herunder navnlig rådgivere i kreditretlige spørgsmål, og den finansielle sektor i vid forstand. Undersøgelserne vil være forskningsmæssigt baserede, men det tilstræbes fra starten, at resultaterne skal kunne anvendes i det praktiske liv.Bogen indeholder følgende artikler:1. Center for kreditret og kapitalmarkedsret- introduktion og perspektivaf Lennart Lynge Andersen, der er professor på Handelshøjskolen i København og leder af det nye Center for kreditret og kapitalmarkedsret.2. Betydningen af en god relation mellem långiver og låntager af Søren Buhl, der er forskningsassistent på centeret og har netop færdiggjort sit cand.merc.(jur.)-studium.3. Cashpooling og Koncernkonti af Bernhard Gomard, der er adjungeret professor ved Center for kreditret og kapitalmarkedsret.4. Varför skall man lita på banker? - Några synpunkter på tillit och intressekonflikter af Lars Gorton, der er professor i bankret ved Lunds Universitet.5. Kapitalmarkedsrettens grænser og udfordringer af Jesper Lau Hansen, der er professor i kapitalmarkedsret ved Københavns Universitet.6. Offentligrättslig normgivnings påverkan på banks privaträttsliga förpliktelser af Lennart Johanson, der er doktorandstuderende ved Lunds Universitet.7. Egen (særlig) interesse- Fra P.A: Alberti til god-skik for finansielle virksomheder af Henrik Juul, der er vicedirektør i Lån & Spar Bank og samtidig ph.d-studerende på Handelshøjskolen.8. Legal protection of databases af Mette Winther Nielsen, der er kandidatstipendiat på Center for kreditret og kapitalmarkedsret.

Bogen omhandler finansselskabsretten, der angår de særlige selskabsretlige regler, som er bygget oven på eller ved siden af den almindelige selskabsret, der gælder for alle aktieselskaber. Finansselskabsretten kan bl.a. findes i den nye selskabslov, men den findes først og fremmest i den lovgivning, som regulerer kapitalmarkedsretten (dvs. lov om finansiel virksomhed, værdipapirhandelsloven og firmapensions-kasseloven).Finansselskabsretten er i de senere år vokset dramatisk i omfang og kompleksitet, hvilket medfører et behov for at afdække de spørgsmål, denne disciplin rejser. Frem for at behandle hele finansselskabsretten har bogens forfattere udvalgt centrale områder fra selskabs- og finansselskabsretten og behandlet disse områder mere dybde- og tværgående.

Denne bog er den niende i en serie fra Center for kreditret og kapitalmarkedsret på Handelshøjskolen i København, som udgives som en af aktiviteterne i Kreditretsprojektet 2002-2007. Projektet tager sigte på over den nævnte periode at undersøge en række kreditretlige spørgsmål såvel på struktursiden som på adfærdssiden (forholdet mellem institutionerne og kunderne). Projektet har vist sig at have interesse for en bred kreds. Undersøgelserne vil være forskningsmæssigt baserede, men det tilstræbes, at resultaterne skal kunne anvendes i det praktiske liv. Kreditretsprojektet udføres inden for rammerne af forskningen på Center for kreditret og kapitalmarkedsret. Bestyrelsen for Margot og Thorvald Dreyers Fond har i 2005 støttet Kreditretsprojektet med endnu en 3-årig bevilling, der dækker 2005-2007.   Forfatteren, Lennart Lynge Andersen, er professor på Handelshøjskolen, Center for kreditret og kapitalmarkedsret.

Kreditretsprojektets 7. bog fra Center i kreditret og kapitalmarkedsret på Handelshøjskolen i København focuserer på de erhvervskreditretlige emner. Følgende forfattere har bidraget:Niels Christian Andersen fra Danmarks Nationalbank skriver om clearing og afvikling i et retligt perspektiv.Lektor ved Århus Universitet Lasse Højlund Christensen skriver om behovet for at ændre konkurslovens § 70. Endelig bidrager ph.d.-stipendiat Andreas Tamasauskas på Center for kreditret og kapitalmarkedsret og advokat Vibeke Krag med en række formueretlige og tilsynsmæssige problemstillinger i forbindelse med gennemførelsen af securitisation transaktioner i Danmark. Kreditretsprojektet ledes af professor Lennart Lynge Andersen, Center for kreditret og kapitalmarkedsret ved Handelshøjskolen i København.

Bogen behandler og analyserer en række aktuelle spørgsmål i forbrugerkreditkøb. Dette område er bl.a. præget af, at der i de senere år har været en række sager ved ankenævn og siden 1995 mere end 100 sager ved domstolene, selv om man fraregner de mere trivelle tilbagetagelser i fogedretten, når køber har misligholdt aftalen. Bogen er hverken en forbruger eller kreditgiverguide, der giver et hurtigt svar, idet forfatterne sigter på at kunne give et lødigt bidrag til forståelsen af kreditaftalelovens aktuelle spørgsmål. Dette sker ved, at der som indledning til hvert kapitel i kort form redegøres for regelsættet, men hvor fremstillingen i øvrigt koncentrerer sig om, hvor der har vist sig problemer. Dette sker i afsnittet "problematisering". Der ofres ikke meget plads på de spørgsmål, hvor der er (opnået) enighed, medmindre disse spørgsmål har betydning for de dunkle punkter i lovgivningen.Bogen er disponeret således:Kapitel 1. Temaet. Kort historisk indføring Kapitel 2. Kreditaftale/kreditkøb Kapitel 3. Oplysningsreglerne Kapitel 4. Misligholdelsesprocessen Kapitel 5. Forholdet mellem flere rettighedshavere, herunder betydningen af henstand og kreditudvidelse Kapitel 6. Forhandlerregres Kapitel 7. Panthaverdeklarationer - Finansieringsdeklaration F Blandt de mange emner, der tages op, kan nævnes anvendelsesområdet for trepartsforhold i kreditaftalelovens forstand, forholdet mellem forhandleren (sælgeren) og tredjemand, hvor der er afgivet svigagtige oplysninger, og bogen indeholder den første gennemgang af den nye panthaverdeklaration. I kapitlet om fogedprocessen er der en særlig gennemgang af de sager om "økonomisk spekulation og kreditaftalelovens § 41", hvor forbrugere blot afleverer bilen for at få afsluttet retsforholdet til kreditgiver. Det pointeres, at loven er en forbrugerbeskyttelseslov men ikke en social beskyttelseslov.

Kreditrettens udvikling er en samling af artikler med det fælles sigte at illustrere nogle væsentlige temaer i den løbende udvikling inden for kreditretten. Bogen indeholder tre artikler om forbrugerkredit. Nina Dietz Legind, adjunkt på Syddansk Universitet, skriver om udviklingen inden for privat kaution, medens Henrik Juul, vicedirektør i Lån & Spar Bank, skriver om udkastet til bekendtgørelse om god skik, særligt med henblik på forholdene i pengeinstitutsektoren. Der er tale om en særdeles konstruktiv kritik af udkastet, der, hvis det gennemføres, vil give en uklar retstilstand på et område, hvor antallet af tvister ikke er for nedadgående. Lennart Lynge Andersen har skrevet om Europa-Kommissionens forslag fra september 2002 om et nyt forbrugerkreditdirektiv. Emnerne virksomhedspant og behovet for fleksible panteregler, der er aktuelle i den legislative debat, præsenteres fra to synsvinkler. Lasse Højlund Christensen, lektor på Århus Universitet, skriver om virksomhedspant ud fra en insolvensretlig synsvinkel, medens Erik Werlauff, professor på Aalborg Universitet, konkluderer, at det er på tide at smidiggøre og liberalisere den danske pantelovgivning som sådan, og at indførelse af virksomhedspant kun er et af elementerne. Endelig skriver Peer Schaumburg-Müller, underdirektør i TDC, om kapitalmarkedsrettens og selskabsrettens grundlæggende formål, medens Andreas Tamasauskas, der er ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København, behandler emnet securisation. Det er den tredje bog i en serie, der udgives som en af aktiviteterne i Kreditretsprojektet 2002-2004 på Handelshøjskolen i København.