Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.
Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen. Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere. Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari). Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.
"Modvind og mascara" består af en lang række enkeltstående øjeblikke, som hver især er et nu i tiden, udtrykt med sproglig præcision og dybde, en sansning og en overvejelse eller ofte begge dele, der resulterer i en personlig sensibilitet i rendyrket form.Lilian Munk Rösing er optaget af ting og verden, af sammenhænge set igennem tankens filter, i en stadig vekslen mellem litterære erfaringer og levet liv: en ny genre, nu-romanen, ser dagens lys. Det er, som om sproget har ventet på denne bog. Her er den.Lilian Munk Rösing (f. 1966) er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken. Men hendes interessefelt og emneområde overskrider litteraturen, hun har bl.a. også skrevet om film og billedkunst og det at lære at se. Blandt hendes seneste udgivelser kan nævnes "Anna Anchers rum" (2018) og "Kaplevej 97" (2021).
Alain Badious klassiske tekst om kærlighedens væsen. Teksten følges op af fire artikler der belyser kærlighedens filosofi; i forhold til både Badious samlede forfatterskab og kærligheden som et tema i hele filosofihistorien
Denne bog ønsker at mane faderautoritetens spøgelse i jorden igen. Med udgangspunkt i krisen efter Muhammed-tegningerne, og gennem en blanding af essay og litteraturanalyse, forsøger bogen at skrive sig ud af det dødvande, som vi synes politisk fanget i i dagens Danmark: det store ideologiske frigørelsesprojekt – som 68-oprøret var udtryk for – synes afsluttet, og det eneste alternativ til markedsøkonomisk liberalisme synes at være populisme eller autoritetstro nykonservatisme.Pressen skrev:"Det lykkes Rösing bestandigt at (gen)finde litteraturen, snarere end at læse sin egen teori ind i den. Læserens bydes indenfor i et ambitiøst projekt, der kun skitseres, men alligevel hele tiden er spillevende i teksten. Vi er på jagt efter dét, den store litteratur virkelig handler om. Giv bogen til et ungt menneske, der kan tænke, og som elsker at forundres og genfinde mening i stor litteratur, der måske er stivnet i tvangslæsning og uengageret repetition." – Information"Autoritetens genkomst er en debatbog, men samtidig et usædvanligt godt argument for, at litteratur kan meget mere end t underholde os med en god historie ( … ) Det er ikke bare en væsentlig, men en nødvendig bog." - Weekendavisen"Begavet analyse og debat på akademisk niveau, elegant og vittig." - Bibliotekernes lektørudtalelse
Udgivet af Det danske Proust-selskab.Hvem er det "jeg", vi møder i "På sporet af den tabte tid"? Hvad er forholdet mellem forfatterens jeg og værkets? Og hvad er forholdet mellem værkets mange jeg'er: mellem det fortalte og det fortællende jeg, mellem det søvnløse jeg og det madeleinekagespisende? Forholdet mellem liv og værk, mellem værkets mange jeg'er, er temaet for dette nummer af Proust-bulletinen, hvor vi på den ene side stiller skarpt på værkets jeg-fortæller, og på den anden side stiller spørgsmålet om forholdet mellem værk og biografi.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.