Books by Lilli Lund Christensen

Da Lilli Lund Christensen blev pensionist, tog hun med sin kæreste ud på en rejse i hans båd. Den rejse skulle vise sig at vare i mange år med ture frem og tilbage mellem hjemstationen i norden og nye stationer i syden. Hun og hendes kæreste kom tæt på folk, fordi de i længere perioder opholdt sig på ét sted. De oplevede mange skæbner og også pudsige og "skæve" situationer. Af rejsebrevene fra disse år er denne bog blevet til.

Her er de hyggeligt uhyggelige historier til lænestolen, mens det stormer og regner udenfor ... De er spændende, og måske bliver din nattesøvn ødelagt. Der garanteres også for et spøgelse eller flere ...Fortællingerne foregår ikke alle i nutiden, men det fremgår af historien, hvis den udspiller sig noget væk fra vores tid. For eksempel 'Trunte og Amadeus', hvor handlingen starter i København sidst i 1940'erne.

Jorden er ubeboelig på grund af radioaktivitet og ødelæggende jordskælv. De reddede i månedomerne har fået et liv i indelukkethed ... Blandt de unge månefødte breder der sig både en vrede imod den jordfødte ældre generation og en underlig form for depression, der bliver kaldt "witty". Den sidste viser sig som selvødelæggende, aggressiv og ondskabsfuld adfærd. De unge månefødte synes, at Jorden er blevet taget fra dem. De vil aldrig opleve vinden eller havets brusen ... Vi følger Drake, en ung puertoricaner. Hvordan han uventet og hovedkuls kom til Månen. Hans nye liv og menneskene omkring ham. Deres kamp mod nedtryktheden over indelukketheden. Intriger og kærlighed. Vi møder mærkelige sorte kugler, som dukker op. Det lader til, at nogle af dem gerne vil være i menneskenes selskab. Hvorfor?

Hvide udladninger og børn med kulsorte øjne I en lille fiskerbygd langt oppe mod nord er der i løbet af århundreder sket underlige ting. Med mellemrum er der forekommet store hvide lydløse "eksplosioner'" over havet ud for bygden, og i tidens løb er der vokset et par nye klippeskær op over havets overflade ... og de er efterhånden blevet så store, at de nu kan kaldes små øer. I samme tidsspand sker der det mærkelige, at fiskerne begynder at lande fisk med helt sorte øjne, samtidig med, at der fødes børn også med helt sorte øjne. Disse børn har den evne, at de kan forudsige, hvornår de hvide udladninger kommer - og det er en lykke for fiskerne, for er nogle af dem på havet, mens det sker, forsvinder de sporløst. Alligevel er bygdefolket ikke glade for de sortøjede børn. For når de kan forudsige udladningerne - så må de jo have noget med dem at gøre. De bliver kaldt djævleyngel, bliver ikke døbt og må ikke gå i skole sammen med de andre børn. De får heller ikke lov til at leve længe, for når de bliver ældre, forsvinder de. Dog er det gennem årene lykkedes for en del af dem at flygte fra bygden i tide. En af dem er Bjørnulf, som vi følger. Bygdefolket er meget isoleret. De bloter stadig til Odin og Thor, selv om de også kalder sig kristne og har en lille kirke. Det lille samfund styres med hård hånd af et ældsteråd. Nu skrives 1950. Videnskabsmænd i landets hovedstad er blevet opmærksomme på de uforklarlige og stadig stærkere magnetiske tilstande oppe over bygden - hvor de hvide lydløse "eksplosioner" desuden er taget til i hyppighed og styrke.