We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Linda Burlan Sørensen

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Kontrollér tankemylderet med metakognitiv terapi
    by Linda Burlan Sørensen
    £13.49

    Vi kan alle styre udenom en depression, hvis vi ved hvordan. Mennesker kan sagtens lære at leve med svære tanker uden at gruble sig til en depression. Vi får det ikke bedre af at gruble og bekymre os. 5 timers grubleri dagligt i 10 år bliver til 18.000 timer. Og har personen så fundet svaret eller løsningen? Nej, siger psykolog og ekspert i metakognitiv terapi, Linda Burlan Sørensen. I de sidste 3 år har hun skiftet de mere traditionelle terapiformer ud med metakognitiv terapi, og resultaterne er tydelige. Flere af hendes klienter med depression og angst bliver raske, og det sker langt hurtigere. Bogen er et opråb: Mennesker bliver syge, når de overtænker. Mange danskere oplever, at deres tanker styrer dem og ikke omvendt. Det fører til depression og angst. Mange oplever tilmed, at det er smertefuldt at gå i traditionel terapi, hvor de hele tiden skal snakke om tanker og følelser. Men terapi skal ikke gøre ondt. Ifølge forfatteren skal danskerne lære at stole mere på hjernen og dens evne til at hele sig selv. Folk skal ikke hele tiden forstyrrer den med et ekstremt indre fokus på egne tanker og følelser. Bogen giver konkret viden og vigtige redskaber til at styre tankeprocesser og slippe fri af de fængslende tanker, der gør folk syge. Den sætter ligeledes fokus på udfordrende aspekter om regler og normer i samfundet, der danner grobund for overtænkning.

  • - - en håndbog for terapeuter
    by Linda Burlan Sørensen
    £19.49

    Stress er blevet et livsvilkår for alt for mange mennesker. Hidtil har behandlingen af stress mest fokuseret på adfærdsændringer og på at tale om og lægge mærke til enhver tanke, følelse og fornemmelse. Men ifølge den metakognitive teori er det netop det overdrevne selvfokus, der skaber stressproblemerne. De mange grublerier og bekymringer er den reelle årsag til stress.”Stressbehandling med metakognitiv terapi” giver terapeuter og andre der arbejder med stressbehandling en indføring i teorien og viser, hvordan terapiformen kan bruges konkret i forbindelse med stressramte. Læseren bliver inviteret med ind i terapilokalet og lærer, hvordan metodens øvelser og teknikker bruges, hvad behandleren skal huske, og hvilke spørgsmål der er vigtige at stille. Bogen giver gavnlig viden til såvel behandlere, stressramte og pårørende.Linda Burlan Sørensen er autoriseret klinisk psykolog siden 2006 og specialist i psykoterapi, supervision og metakognitiv terapi. Hun er indehaver af Neokognitivt Institut i København, der tilbyder behandling, fagkurser, uddannelser og supervision.

  • - En håndbog for terapeuter
    by Linda Burlan Sørensen
    £17.99 - 24.99

    LÆR AT SKABE METAKOGNITIVE GRUPPEFORLØB"Gruppeforløb med metakognitiv terapi" henvender sig til fagpersoner med kendskab til metakognitiv terapi. Bogen er tænkt som en hjælp eller inspiration til terapeuten, der ønsker at strukturere et færdigt gruppeforløb inden for metoden. Undervejs i bogen får terapeuten huskelister, refleksioner over fordele og ulemper ved gruppeforløb samt en guide til, hvordan et forløb på seks sessioner kan struktureres. Med gruppeforløb kan man som terapeut nå endnu flere mennesker, som har brug for hjælp, og samtidig få nye perspektiver på sit fag.TIDENS NYE TERAPIMETODEDen metakognitive terapi er en del af den tredje bølge af kognitive terapier. Inden for metoden fokuserer man på selvstyring af tankeprocesser frem for tankernes indhold. Metoden er specielt velegnet til behandling af forskellige former for angstlidelser som for eksempel generaliseret angst, social angst og OCD samt depression og stress. Den metakognitive metode er ikke bare en skånsom og effektiv metode i individuelle klientforløb. Den egner sig også til grupper, hvor metoden kan bruges på tværs af psykiske problematikker. Deltagerne træder ind i et læringsrum og lærer at overføre metoden til deres eget liv – ikke kun ud fra deres egen historie, men også ved at se andre deltageres problemstillinger. Hver session indeholder en køreplan til terapeuten med:- En oversigt over sessionens temaer- Forslag til, hvordan man bedst introducerer vigtige begreber til deltagerne- Øvelser- Arbejdsark til deltagerneOM FORFATTERENLinda Burlan Sørensen er autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi og supervision. I årene 2014-2015 uddannede hun sig i metakognitiv terapi ved MCT Institute i Manchester. Siden har hun løbende videreuddannet sig. Hun er indehaver af Neokognitivt Institut i København, der tilbyder metakognitiv terapi samt kurser, uddannelser og supervision for fagpersoner. Derudover er Linda Burlan Sørensen forfatter til bøgerne "Fængslende tanker – kontrollér tankemylderet med metakognitiv terapi" (2018) og "Stressbehandling med metakognitiv terapi – en håndbog for terapeuter" (2019).

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.