Books by Linda Lassen

1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.Henriette Gubi blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem med mange søskende, hvoraf de fleste døde som børn/unge. Hun var også selv svagelig, og som ca. 15 årig fik hun fjernet det ene øje. Hun kom på højskole og på Zahles seminarium i København. Fra 1882-91 underviste hun i private hjem og på en lille skole ved Rejsby, indtil hun i 1890, af H. P. Hansen, blev opfordret til at blive vandrelærer. I Men sko må jeg ha’ optræder en ung mand fra Sundeved, Knud Sørensen parallelt med Henriette.De unge mænd skulle derfor i preussisk militær når var fyldt 17 år. For at undgå dette udvandrede mange. Således også Knud. Men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem igen, og i 20 år levede han illegalt derhjemme. Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894. Henriette når således ikke at opleve genforeningen i 1920.Henriette Gubi, biografiske romaner, dagligliv, Danmark, Sønderjylland, 1800-1899

1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. I skolerne blev dansk fortrængt, og i 1888 blev dansk helt forbudt – også i frikvartererne. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.Henriette Gubi blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem med mange søskende, hvoraf de fleste døde som børn/unge. Hun var også selv svagelig, og som ca. 15årig fik hun fjernet det ene øje. Henriette begyndte i ungdomsårene at skrive digte, som hun sendte til avisen Dannevirke. Hun kom på højskole og på Zahles seminarium i København. Fra 1882-91 underviste hun i private hjem og på en lille skole ved Rejsby, indtil hun i 1890, af H. P. Hansen, blev opfordret til at blive vandrelærer. Hun boede rundt om på gårdene og underviste børnene i dansk, danmarkshistorie, bibelhistorie, geografi o.a., og hun vejledte forældrene, så de efter hendes afrejse kunne fortsætte undervisningen på egen hånd.I Men sko må jeg ha’ optræder en ung mand fra Sundeved, Knud Sørensen parallelt med Henriette.Da de første 6 år efter 1864 var gået, kunne sønderjyderne ikke længere optere ( dvs. søge om at bevare deres danske statsborgerskab og alligevel blive boende.) De unge mænd skulle derfor i preussisk militær når var fyldt 17 år. For at undgå dette udvandrede mange. Således også Knud. Men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem igen, og i 20 år levede han illegalt derhjemme. Et lille værksted med et klædeskab ,der førte ned til en gammel kartoffelkælder blev hans “hjem.” Han fik en håndfuld børn med forældrenes tjenestepige og forsøgte gentagne gange at komme ud af “Fangenskabet,” men i modsætning til Henriette der øvede aktiv modstand mod det preussiske styre, blev Knud mere og mere forknyt.Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894. Henriette når således ikke at opleve genforeningen i 1920. Der er tidligere skrevet en biografi om Henriette Gubi.

Da Hans Egede i 1721 kom til Grønland, var han ledsaget af sin hustru Gertrud og deres fire børn. Det er om deres, familiens, liv og om Grønland, Linda Lassen har skrevet en gribende roman.Første del foregår i Nordnorge. Gertrud Rask bliver født (1673) og vokser op som lensmandsdatter i et lille bondesamfund.Som 33-årig møder hun den meget yngre teolog Hans Egede og bliver gift med ham. I det første embede føder Gertrud parrets fire børn, og Hans Egedes drøm om at tage til Grønland – som missionær – tager form. Romanens anden del foregår i Grønland og er fortalt i tilbageblik af den yngste datter Petronelle. Hun er fem år, da familien ankommer til Håbets Ø, og 20, da de forlader Grønland.Da Gertrud dør i 1735, er de fleste grønlændere i kolonien døde af kopper.På regnebrættet var familiens liv og virke i Grønland således ikke nogen succes efter en moderne målestok. Linda Lassen viser imidlertid, at det virkelige liv er sammensat, og at Hans Egede og hans familieliv i rigt mål rummede det hele - også tro, håb og kærlighed.Hans Egede, Gertrud Rask, missionærer, religion, familien, historie, biografiske romaner, 1680-1689, 1690-1699, 1700-1799, Grønland, Danmark, Norge

Malene er utilfreds med sit udseende – den brede næse, de lidt for store tænder og de brune øjne. Øjnene er egentlig pæne nok, men håret! Hun hader de mørke krøller.Julie har godt nok sagt, at hun ligner Obamas datter, og det er der jo noget om. Hendes mor havde jo også været samme sted som Obama engang. Kunne hun være i familie med Obama? Der er kun én måde at finde ud af det på. Hun må skaffe noget af Obamas dna.Malene udtænker en plan sammen med Kedde og Emma. De kan jo ikke bare skrive til ham. Det letteste er, hvis Malene kan komme i nærheden af ham, og det er måske ikke helt umuligt. Obama kommer til Danmark, og de tre ved, hvor han skal bo. De laver en plan, så de kan skaffe en af hans sko eller sokker.En historie om teenagere, deres forhold til hinanden, følelser - og så et mageløst projekt.

Malene skal starte i en ny skole, og det er hun lidt nervøs over. Det går nu hurtigt med at lære kammerater og lærere at kende. Hun er hjemme hos den rige Julie med de mange ting, og hos Emma, som har en hund og bor ved skoven.I den nye by er der et slot. Her bor de kongelige om sommeren. Malene elsker at sidde på en bænk ved søen og se over på slottet. Her kan hun tale med de døde i fred og ro, selv om hun har lovet sin mor, at lade være. Det er her, hun møder H.C. Andersen.En dag ser hun nogle mystiske lysglimt fra slottets kælder. Tre små grønne glimt hurtigt efter hinanden. Hvad betyder de grønne blink fra slottets kælder?I byen er der også et gult hus. Det er tomt og uhyggeligt. En rude er smadret og rygtet går, at der både er lig og tyvekoster derinde. Sammen med Kedde og Emma vil Malene undersøge sagen. Hvad gemmer sig i Det gule hus?Spændende og dramatisk historie, der også kommer omkring flygtninge og poser med etmærkeligt, hvidt pulver.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie.Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra,Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat.Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand?Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland.Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.