Books by Lise Jeremiassen

Interview er en udbredt praksis i forbindelse med forskning, opgaveskrivning, kommunikation, journalistik og på arbejdspladser ved bl.a. ansættelse. I alle tilfælde er hensigten at opnå systematisk og brugbar viden om de områder, man spørger ind til. Men interviewet er en kompleks genre med mange faldgruber, og derfor er det afgørende at planlægge grundigt og følge en stringent metodisk praksis. Interview i praksis giver praktiske redskaber og guidelines til udførelse af kvalitative personlige interview – også kaldet dybdeinterview eller uformelle interview. Bogen gennemgår interviewets stadier fra forberedelse over selve interviewet og til den efterfølgende bearbejdning og formidling. Ud over at give praktiske guidelines sætter bogen fokus på en række spørgsmål, der opstår i forbindelse med interviewet, bl.a. praktiske forhold som stedet for interviewet og brug af båndoptager samt spørgsmål om etik, tavshedspligt og interviewpersonens ret til at afbryde interviewet. Interview i praksis henvender sig til studerende, forskere og projektmedarbejdere samt til fagfolk, der har interview som del af deres dagligdag. Jan Trost er professor emeritus i sociologi ved Uppsala Universitet. Lise Jeremiassen er ansat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Univeristet.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.