Books by Lise Søelund

Den græske filosof Epikur levede i perioden 341-270 f.Kr, og det meste af sit liv boede han i Athen. Han var ikke en helt almindelig filosof, for han ønskede at demonstrere sin filosofi ved den måde han levede på snarere end ved stive teorier. Han fik snart tilnavnet den filosofiske havemand, fordi hans liv og virke altid foregik i hans have, hvor han holdt skole og drøftede det gode liv med sine studerende. I eftertiden blev den epikuræiske filosofi udlagt som en søgen efter nydelse og velbehag, men faktisk advarede Epikur mod det umådeholdne og anbefalede i stedet at holde sig på den gyldne middelvej mellem for lidt og for meget.Bogen har Epikur som den centrale person, men tidligere og samtidige tænkere samt efterfølgernes refleksioner over epikuræismen inddrages også. Endelig er der den lille ekstragevinst ved bogen, at man tillige kan bruge den som en filosofisk guide til alle de filosoffer, der har befundet sig i Athen samt en berømt apostel ved navn Paulus, så man med bogen i hånden ikke blot bliver filosofisk og teologisk bevandret, men også vil kunne vandre fra det ene fysiske minde om en eller flere filosoffer til det andet.

De overordnede spørgsmål i Gjentagelsen er at undersøge, hvorvidt en gentagelse er mulig, og i så fald hvilken betydning den har, men tillige at finde ud af, om man vinder eller taber ved, at noget bliver gentaget. Det hele opstår, fordi et ungt menneske henvender sig til Constantin, der er værkets pseudonyme forfatter, og som har nogle refleksioner angående begrebet gentagelse. Det bliver klart, at begrebet gentagelse hos Kierkegaard er at betragte som en filosofisk kategori, men hvad angår det unge menneske, så er hans udlægning, at et menneske er fanget mellem henholdsvis håb, der går på fremtiden, og erindring, der ser tilbage på fortiden. Hos Kierkegaard derimod gives der potentiale for et nærvær i nuet, og det hele handler som altid hos ham om forholdet til Gud, for gentagelsen er ikke mindre end en religiøs begivenhed, der på en måde giver det troende menneske sit tabte liv tilbage.

Søren Kierkegaards værk Forord er nærmest en hyggelig lille morskabspause med en lystig fætter som udgiver, og det hele handler om de litterære forhold på Kierkegaards tid. Det er ironisk og causerende og kan bestemt anbefales som lidt afslappende og adspredende læsning, for at skrive et forord kan være forbundet med mange stemninger og associationer, hvilket ligeledes gælder læsningen heraf. Læsning af et værk er ofte afhængig af forordet, for hvis ikke forordet vækker lysten til at læse værket efterfølgende, så læser man slet ikke mere, men lægger bogen fra sig, så forretten må vække appetitten for hovedretten. Udgiveren Nicolaus er en forsigtig ægtemand, som gør alt, hvad konen forlanger, og hun forlanger, at hendes mand ikke udgiver bøger, for det er at ligne med utroskab, men hun modsætter sig ikke, at han skriver forord, og hvis man skriver forord nok, så kan det jo også blive til en bog.

I årets Fynbog går turen først til øens hjerte, Odense, hvor vi får historien om to legendariske spasmagere og deres practical jokes samt fortællingen om, hvordan en fransk flygtning endte som odenseansk familiefader. På Langeland hører vi om både sagnkongen Humble og om, da nutidens indbyggere sagde nej til et udrejsecenter på øens sydspids. Vi skal også en tur til Diernæs og høre, hvordan det var at vokse op der i 1960’erne og 70’erne, og bagefter er det tid til lidt afslapning med folkemusikbandet Dræsinebanden. Så går turen til Thurø, som har været hjem for en række kendte forfattere, og til slut tager vi på en charmerende cykeltur på det skønne Ærø.

Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed.

Søren Kierkegaard skrev sit værk Enten – Eller i Berlin, og det var efter, at han have sagt farvel til sin forlovede og sin forlovelse, hvorfor han nu var fri til at gøre det, som formentlig havde trængt sig på i mange år, hvilket var at skrive. Enten – Eller er det mest læste og kendte værk fra Kierkegaards hånd og på en måde tillige en form for guide til det ganske forfatterskab. Imidlertid bliver der alligevel en guide til guiden, hvor der bliver stillet skarpt på de livsformer, som Kierkegaard mener, at et menneske kan bevæge sig imellem. Det er æstetikeren, der nyder at nyde, men ikke er meget for at yde, det er etikeren, der nyder at yde, og så er der den religiøse livsform, der indebærer, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og kaster sig ud på de 70.000 favne vand, hvor den nådige Gud griber og favner en.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst. Uddrag af bogen Der er helkopterperspektiv og myreperspektiv, og fra begge perspektiver må man anskue sit liv og også Søren Kierkegaards værker. Jeg har skrevet mange bøger, som ser det hele lidt fra oven eller fra helikopteren og dermed giver en oversigt over hans mange værker, men skal man i dybden, så skal man som bekendt ned på jorden, hvor myrerne bevæger sig, og herfra kan man få det enkelte værk belyst. Guiderne er myreperspektiver, selvom de ikke skal betragtes som små eller uvæsentlige, og det er mit håb, at man med tiden kan tage ethvert af Kierkegaards værker i den ene hånd og en guide fra mig i den anden hånd, så man kan læse dem sideløbende. Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet.Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør også Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før. Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.Selvom Kierkegaard er fra 1800-tallet, og det kunne anføres, at han er utidssvarende set med et moderne menneskes øjne, må man erkende, at han er mere tidssvarende end nogensinde før. Han kan som en anden psykolog redegøre for, hvad der er karakteristisk for den menneskelige eksistens, og ikke mindst hvad der kan forhindre os i at gøre alvor af de ønsker og drømme, som vi alle undfanger. Han sætter fingeren på de ømme steder. Det drejer sig om en femkant eller pentagon – om en håndfuld eksistentielle vilkår. De presser sig på, efterhånden som vi modnes og ønsker at tage ansvar i vores liv. Lise Søelund er filosof og etnolog og har gennem mange år specialiseret sig i Søren Kierkegaards tænkning. Hendes omfattende forfatterskab tæller blandt andet også "Kunsten at være menneske" og "At være sig selv – en introduktion til Kierkegaards tænkning".

Den filosofiske skolemand er endnu en bog om de filosoffer, der grundlagde filosofien, som vi bygger på i dag, og selvom Zenon er fra Kition, så måtte det blive i Athen, at hans filosofi udbredes, udfoldes og udvikles. Zenon er grundlæggeren af stoicismen, men han er påvirket af de øvrige retninger i byen. Zenon selv får til huse i Stoa poikile, hvor han underviser i sin filosofi, og det herfra, at navnet stoicismen opstår. Zenon pointerer, at et lykkeligt liv er et liv uden bekymringer og materielle fordringer, hvorfor yderlighed er noget, man bør se bort fra, mens inderlighed er det væsentlige i livet, og kun et etisk liv kan blive et godt liv. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan følelser og fornuft påvirker en, og det er en stoisk kendsgerning, at følelserne ikke må få overtaget, for det er fornuften, der skal herske i og styre det enkelte menneske. Uddrag af bogen Det er gennemgående ens indstilling til det, der sker, som er afgørende, så det er ikke af så stor betydning, hvad man udsættes for, som hvordan man reagerer på de konkrete hændelser. Den stoiske ro må for enhver pris bevares, også selvom det hele smuldrer omkring en, og det er ikke det samme som at være ligegyldig over for omverdenen, men et krav om at tilpasse sig i forskellige situationer. Man kan have ønsker og drømme, men det er nu engang virkeligheden og ens forhold hertil, der har betydning, og det, vi udsættes for, virker mange gange større og mere uoverskueligt, hvis vi ikke bevarer roen og står fast. Igen må det understreges, at noget skyldes uvidenhed, og det kommer os til last, mens vores viden bringer dyden, og så er der faktisk en neutral kategori, som Zenon benævner ”ingen af delene” eller noget ligegyldigt og indifferent. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.

I årets Fynbog skal vi høre om komponisten Edvard Griegs forhold til Carl Nielsen og H.C. Andersen og lære mere om Fyns Amts Avis’ historie. Vi skal på slotsbesøg – både Odense Slot, hvor den senere Frederik 7. og grevinde Danner slog deres folder, og på Valdemars Slot, som har utallige store navne knyttet til sin historie. Vi får historien om Chris Madsens urolige år på Fyn, inden han endte som højt respekteret marshal i USA, ligesom vi bliver klogere på, hvordan det var at gå i realen på Mulernes Realskole i Odense i tresserne. Det bliver også til beretningen om, hvordan Fyn afhjalp en livskrise og førte til både den store kærlighed og en karriere i politik til gavn for øen tillige med en mindeartikel om forfatteren Henning Ipsen og hans forhold til Fyn i almindelighed og Kerteminde i særdeleshed. Nordfyns store turistattraktion Ladbyskibet får også nogle ord med på vejen, og en af Odenses ildsjæle fortæller om, hvordan VUC ændrede hans liv. Til slut runder vi af med at udfolde nogle fynske trolddomssager fra 1600-tallet – en artikel, der også rummer et gammelt fif til afhjælpelse af impotens!

Astronautvisdom er et billede på en komprimeret visdom i lighed med astronautføde, der er koncentreret, men nærende og vitaminrigt. Her kommer eksistentielle pointer, tankevækkende ordspil og filosofiske iagttagelser frem i små aforismer eller større maximer, og det har alt sammen til hensigt at være en slags åndelig eller sjælelig føde, som man kan smage, tygge eller reagere på. Der gives indblik i filosoffernes spekulatorium og udsigt til de større perspektiver, som tænkningens historie er rundet af. Når det er astronautvisdom for jordboere, så er det, fordi noget skal ses fra oven, noget er meget jordnært og atter andre udsagn må godt vendes lidt på hovedet, og jordboere er vi jo alle sammen, uanset hvor rummelige vores perspektiver måtte være. Filosofien har aldrig hævdet at have patent på sandheden, men er i en stadig søgen, stræben eller jagt efter at gå i dialog omkring de store spørgsmål, og hertil inviteres læserne. Uddrag af bogen Af og til kan man ikke nære sig for at gøre det forkerte, selv om man kan nære betænkeligheder herfor, og det kan få andre til at nære mistillid til en, betænkeligheder over for en eller endda frygt i forbindelse med en, men der er næsten altid nogle, der alligevel vil nære sympati og beundring for en. Man kan revitalisere, reetablere og få en renæssance, der betyder genfødsel, men man kan aldrig opnå en tro kopi af det, man ønsker at genoplive. Sokrates hævdede, at det i en diskussion, dialog eller debat ikke handler om at vinde diskussionen, men om at finde sandheden. Det er undren, beundring og forundring, der er grundlaget for vores tankevirksomhed og filosofiske stræben. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

I årets Fynbog skal vi høre nærmere om den fynske brunsvigertradition og opleve livet på et kontor i 1960’ernes Odense. Vi aflægger kunstnerisk visit i Kerteminde og besøger bagefter både kro og kirke i Bolbro. Det bliver til herregårdsbesøg på Ærø og til et møde med en ufortjent glemt maler i Nyborg. Vi får også den forrygende historie om den småkriminelle Ørsteddreng, der blev ordenshåndhæver i Amerika, ligesom vi får beretningen om dengang, Frederik 9. kom på uanmeldt besøg hos statsminister Erik Eriksen på slægtsgården i Ringe. Fra Svendborgkanten hører vi om lokalradioernes historie, og tilbage i Odense kan vi slappe af med en kop kaffe i kolonihaven og høre om livet i Haveforeningen Martinsminde. Som dramatisk afslutning får vi lov til at opleve besættelsestidens Odense gennem et par opmærksomme, men skræmte barneøjne.

I dette års udgave af Fynbogen skal vi traditionen tro vidt omkring. Vi tager på byvandring i Bogense, besøger et glemt kunstnermiljø i Lindved og hører om, hvordan det var at være førstegangsfødende i Odense i tressernes begyndelse. Vi bliver klogere på Vollsmose Kirke og dens historie, hører om kunstneren Kent Holm og finder ud af, hvordan en rejsende i 1700-tallet oplevede Ærø. Der er barndomserindringer fra Veflinge i tresserne og halvfjerdserne, og beretningen om, hvordan Bertolt Brecht gik i eksil på Sydfyn, er også med. Vi får fortalt om dengang, svenskerne kom til Fyn i 1650’erne, og slutter af med den triste historie om digteren Carl Baggers sidste år i Odense. Bogens ti artikler, der er rigt illustrerede, henvender sig til alle, der har interesse i fynske forhold.

Verden er en mangfoldighed af kulturer og traditioner, og vi har altid interesseret os for, hvordan mennesker andre steder i verden ser ud og lever. Da de første opdagelsesrejsende drog ud i verden, var det ikke alene for at bemægtige sig nye landområder, men lige så meget for at finde det anderledes. Mange fordomme eller stereotyper om andre mennesker eksisterede, og man forestillede sig antipoder, der gik med fødderne opad og hovedet nedad, enøjede kykloper og sultne kannibaler, men virkeligheden var, at mennesker trods ulig hudfarve og skikke lignede hinanden. I dag, hvor globaliseringen har bragt os tættere sammen reelt og via teknologien, kan vi ikke være i tvivl om, at mennesker i verden er mere ens end forskellige, og alligevel er vi stadig tilbøjelige til at danne stereotyper af flygtningene og anderledes troende, som kommer til vort land. Bogen bekæmper stereotypdannelserne og motiverer til medmenneskelighed, tolerance og åbenhed. Uddrag af bogenKundskab og viden er lys, og det findes kun der, hvor solens stråler kan nå ind, men med kundskaben følger også tolerance, forståelse og forsonlighed. Alt sammen forhold, som vi har brug for, når vi skal forholde os til den verden, som solen lyser på, og de mennesker, vi støder på. Først med udgangen fra hulen forstår vi, hvad rigtige mennesker er, og erfarer, at de findes bag hudfarven, tørklædet, hundehovedet, barbarsproget, rosenkransen og andre ydre fremtoninger, for kort sagt, så finder vi indgangen til mennesket og selve hjertet. Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Dét, at finde sig selv, kommer ikke af sig selv. Dette og meget mere slog teologen og filosoffen Søren Kierkegaard fast, da han brugte det meste af sit liv og flere tusinde sider på at skrive om selvforholdets betydning. De færreste finder det umagen værd at læse så omfattende et forfatterskab, men de fleste vil gerne følge hans tanker og bruge hans ideer.På spring med Kierkegaard gør det muligt at få overblik over og indblik i Kierkegaards tænkning. I højt tempo springer vi med Kierkegaard fra kapitel til kapitel og gennem de afgørende livs- og eksistensfaser.Det bliver en jagt efter vores eget selv, såvel som en jagt på sandheden, for de to forhold viser sig at hænge nøje sammen.Bogen fungerer som en usædvanlig brugervenlig dåseåbner til den store tænkers forfatterskab, og den kan med stort udbytte betjenes af alle fra den nysgerrige konfirmand, over den (selv)søgende førstegangsforælder,til den nyslåede pensionist.Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og forfatter til bl.a. Flyder alting? - et filosofisk blik på singlekulturen (2013), De tre vise mænd - Sokrates, Platon og Aristoteles (2014), Den sunde sandhed - Henry David Thoreaus biografi og filosofi (2015) og Benyt øjeblikket med fornuft - Kejser Marcus Aurelius' filosofi (2016).

Syv er et tal, der har været betragtet som et magisk eller helligt tal, og i det gamle Grækenland kunne man da også pege på syv mænd, der efter sigende var særligt vise. I det hele taget har det været mænd, der har repræsenteret visdommen eller filosofien igennem historien, og det må der en kvinde til at rette op på. Bogen om de syv vise kvinder af idéhistoriker og forfatter Lise Søelund er svar på den provokation, og de omtalte kvinder står bestemt ikke i skyggen af vismændene, for de har både tænkt store tanker såvel som kæmpet store kampe for deres køn og medsøstre. De filosofiske kvinder er Diotima af Mantinea, Hypatia af Alexandria, Hildegard af Bingen, Mary Wollstonecraft, Madame de Stäel, Hannah Arendt og Simone Weil, og som det anes, er de fra forskellige lande og historiske epoker, men fælles for dem er deres kærlighed til visdom. Uddrag af bogen Hypatia fik derfor ikke en lang filosofisk karriere, skønt hun selv anfører, at man udvikles i livet, og jo længere man færdes her, jo mere sandhed kan man lære. Hun mente desuden, at når man sætter sig ind i de lokale og nære forhold, så vil man være godt forberedt til at forstå og sætte sig ind i de fjerne og større problematikker. Det er en god øvelse at tænke og gruble over livets små tilskikkelser, for det gør en godt rustet til de store eksistentielle anliggender. Fra myreperspektiv breder man sig til helikoptersigtet. Kunstneren Rafael har medtaget Hypatia på sit billede Skolen i Athen fra Vatikanet, hvor hun er ene blandt de mange mænd. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Lise Søelund formidler bibelhistorie på en hel ny måde, dog ved at bruge en gammel digtform, idet hun anvender det japanske haiku som den lyriske tilgang, og dermed kommer den vesterlandske tradition med sin Bibel i clinch med den orientalske digtning. Det er en fornyelse af det traditionelle, og med digtets nutidsform levendegøres den gamle tekst. Først digtede Søelund over Prædikerens bog, og nu er tiden kommet til den allerførste tekst i Bibelen, som er Skabelsesberetningen. En tekst, der understreger, at Gud er ophavsmand til verden, og at Han skabte alting af ingenting. Dag for dag sker der nye ting, og det hele sker i kraft af Guds ord. Når Han siger, at der skal være lys, så kommer der lys, og et kaos bliver transformeret til et kosmos. Seks dage varede det hele, og så var det tid til at hvile ud. Læs digtene, brug sanserne og tænk over, hvor meget vi fik og stadig får forærende, og overvej så, om ikke det hele er værd at passe ekstra godt på, og også om den kostbare hviledag, der engang var en selvfølge, burde genindføres, for en sådan dag er oplagt til at nyde hele skaberværket i og finde den indre ro. Uddrag af bogen Krybe og kravle Liv, bevægelser og gang Hoppe og springe Kvæg, kryb og katte Levende og livlige Vilde dyr på jord I Guds billede Skabes som kvinde og mand De levendes land Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Man kan med rimelighed mene om sig selv, at man er velbevandret i filosofi, uden at have kendskab til Thoreau. Han er en af de mere ukendte filosoffer på vores breddegrader. Men er ikke desto mindre interessant og relevant. Gennem denne lille introduktion kan man få et hurtigt og effektivt indblik i en spændende filosofs tanker. Thoreau har mange fællestræk med Rosseau og hans tankegods, og der er også paralleller til vores egen Kierkegaard. Han var en stor naturelsker og hyldede det enkle liv, hvilket fik indflydelse på hans livsanskuelse, og han boede i lange perioder i skoven, afsondret fra folk og by. Thoreaus hovedværk Walden – Livet i skovene har opnået klassikerstatus og er en kærkommen replik til det moderne menneskes fortravlede liv i en forbrugsorienteret æra.Lise Søelund samler i denne bog essensen af Thoreaus liv og tanker. Til personlig fornøjelse og opbyggelse. Eller til undervisning på gymnasie- og seminarieniveau.

De tre filosoffer er hovedhjørnesten i vores historie, kultur, etik og politik. Forfatteren samler hovedlinjerne i deres lære og afdækker hvad vi bruger deres visdom til i en moderne stat.Bogen kan læses af enhver med interesse for en ukompliceret indføring i filosofi. Bogen er også velegnet til undervisning på gymnasie- og seminarieniveau.

Singlekulturen er stigende – og nok kommet for at blive. Lise Søelund beskriver fænomenet idéhistorisk og trækker linjerne fra antikken til i dag – med udgangspunkt i Heraklits kendte udsagn om at alting flyder. Og der kastes et blik på de kendte ’singletyper’ fra fx Tv-serien Matador: Den rare, den sære og den tjenende single. Bogen er både et filosofisk essay og et oplæg til debat: Hvad sker der med vores samfundsstrukturer, når vi ikke længere bor i familier? Den er skrevet i et friskt sprog og med humoristiske indfald.Om forfatteren Lise Søelund er cand. mag i idéhistorie med speciale i Kulturbegrebet. Hun er ansat som filosof i Silkeborg kommune og en flittig foredragsholder.

Filosofikongen Marcus Aurelius tænkte og skrev om alt det en leder til alle tider burde være optaget af: menneskerettigheder, social omsorg, fattiges vilkår og social og moralsk ansvarlighed. En lettilgængelig indføring i den bemærkelsesværdige kejser. Når man tager et vue ned igennem den europæiske historie, skiller kejser Marcus Aurelius sig ud som en særegenog fremsynet leder. Han var i besiddelse af egenskaber, der er en moderne leder værdig. Han havde omsorg for fattige, tænkte i menneskerettigheder og havde en høj moral. Han levede næsten op til Platons utopiske forestilling om den optimale regent. Lise Søelund har i sin gennemgang af kejseren sit fokus på den filosofiske side af hans liv, mere end på det biografiske og historiske. Og tegner de linjer i hans liv og ledelse, der peger frem mod nutiden, og samlæser ham med de filosoffer, han deler tanker og lære med. Bogen er tiltænkt den læser, der har brug for en enkel indføring i politik og idehistorie under kejser Aurelius. Bogen er også velegnet til undervisning på gymnasie- og seminarieniveau.

en schweizisk-franske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseaus tanker om børn og opdragelse bliver starten på den moderne pædagogik, som vi kender i dag. Med Rousseau (1712-78) behandles barndommen for første gang systematisk og som selvstændigt fænomen. Barnet opstår, så at sige, som individ. Samtidig rykker Rousseau pædagogen ind som central aktør i opdragelsen af barnet.Selv om Jean-Jacques Rousseaus pædagogik udspringer af den franske oplysningstid, leverer hans antagelser om barnets natur stadig stærke referencer frem til vore dages pædagogiske teori og diskussion. Som sådan forbliver Rousseaus forståelse af barndom og barnets natur vedkommende og aktuel.I Pædagogikkens univers følger vi trin for trin filosoffens idéer om børneopdragelse, dannelse og uddannelse. Bogen kan læses som almindelig introduktion eller af studerende ved de pædagogiske uddannelser, som ønsker at beskæftige sig mere indgående med Rousseaus pædagogiske tankegods.Uddrag af bogenEn dejlig sommerdag, hvor solen skinner og læreren for en tid har ladet Emile holde pause fra de opgaver, som han dagligt får, kommer postbuddet til deres hus. Emile løber begejstret over til den rare mand, som altid har tid til en sludder. De snakker om vejret, årstiden og lidt om de breve, buddet har med. Oftest er det breve til hans ven og opdrager, men af og til er der også noget til Emile. Emile får somme tider indbydelser fra slægtninge og venner. Det kan være invitationer til en middag, en køretur, en sejltur eller andre former for fornøjelse. Emile synes altid, at det er spændende, når der er post til ham, for han vil gerne med til alle disse hyggelige aktiviteter, og han nyder at møde andre mennesker – han er jo temmelig isoleret til hverdag. Der er bare det lille men, at Emile ikke selv kan læse.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør også Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før. Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.  Selvom Kierkegaard er fra 1800-tallet, og det kunne anføres, at han er utidssvarende set med et moderne menneskes øjne, må man erkende, at han er mere tidssvarende end nogen sinde før. Han kan som en anden psykolog redegøre for, hvad der er karakteristisk for den menneskelige eksistens og ikke mindst, hvad der kan forhindre os i at gøre alvor af de ønsker og drømme, som vi alle undfanger. Han sætter fingeren på de ømme steder. Det drejer sig om en femkant eller pentagon – om en håndfuld eksistentielle vilkår. De presser sig på, efterhånden som vi modnes og ønsker at tage ansvar i vores liv. Lise Søelund har gennem mange år specialiseret sig i Kierkegaards tænkning. Hendes omfattende forfatterskab tæller også Kunsten at være menneske og At være sig selv – en introduktion til Kierkegaards tænkning om den store dansker. Hun er udover forfatterskabet ansat som filosof ved Silkeborg Bibliotekerne.

Vi ved, at alting har en tid, at man skal gøre hver ting til sin tid, og kommer tid, kommer råd. Alligevel er vi konstant i tidsnød, føler, at tiden render fra os, og at vi er bagud med alting. Vi vil gerne lære af fortiden og tillige være forudseende, men faren ved det er, at vi glemmer at leve i nuet eller gør nærvær til fravær. Vi kan lære en del af Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente, for det er ham, der anfører, at alting har en tid, og det mener han alvorligt.Lise Søelund tager også denne tidsopfattelse alvorligt. I Tid til alting digter hun med udgangspunkt i Prædikerens kloge ord om tidens gang og livets forskellige faser. Det gør hun i haikuform, for haikuet er altid i nutid, hvilket understreger vigtigheden af, at det eneste vi har, er det nærvær og den fylde, vi skaber i fællesskab.Uddrag af bogenHimmelen er blåTiden er for altid nuEn fugl synger blidt***Den gamle mindesGråden bryder igennemSolnedgang i vest***Våde sten samlesRuller i barnets hænderEt samleobjektOm forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og ansat på Silkeborg Bibliotek som filosof, fortæller og foredragsholder. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt.