Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Lige siden vores forældres celler smeltede sammen til et nyt verdensmirakel, har cellerne delt sig. Tarmceller deler sig ofte, nerveceller sjældent, mens strenge kontrolsystemer altid råber vagt i gevær, når en rask celle forvandler sig til en syg. For kræft er en uønsket følgesvend til alle flercellede organismer. Selv dinosaurerne blev ramt. Kimen til kræft sås i bare én af vores 50 billioner celler. Og enten ofrer den syge celle sig i ren kamikazestil, eller også løber den løbsk forbi et utal af barrierer for at ende som alt fra bryst- til knoglekræft. Mens vi beskyder syge celler med deres eget våben, og rammer dem på evnen til at dele sig, har hvaler og elefanter taget helt andet skyts i brug. Naturen gemmer uden tvivl på flere hemmelige strategier, og i fremtiden kan vi måske endda bekæmpe sygdomme, allerede inden de opstår.
DNA er en sladrehank. Det røber forfædres eskapader og afslører forbrydere og fjerne slægtninge. Vi kan ikke løbe fra vores arv. Men DNA angår ikke bare fortidens anliggender. Ifølge Lotte Bjergbæk, medfødt nysgerrig molekylærbiolog ved Aarhus Universitet, er det ældgamle molekyle fremtiden. For det kan have stort potentiale at være lille. I teorien kan vi lagre hele verdens data i et par kilo DNA, og med kun en smule kan vi klone uddøde arter. Uden DNA fra fortidens kæmper får vi dog ikke dinosaurerne tilbage. Således er biologien fortsat herre over eget liv.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.