Books by Lotte Bøgh Andersen

Styringen i den offentlige sektor bliver ofte kritiseret for ikke at understøtte arbejdet og for at virke demotiverende. "Styring og motivation i den offentlige sektor" tager fat på denne problemstilling.Bogen fokuserer på forholdet mellem den ansatte, lederen og de anvendte styringsredskaber. Hovedpointer inkluderer, at styring kan indføres på en sådan måde, at den offentlige medarbejder ser den som understøttende for arbejdet fremfor demotiverende. Du får bl.a. anvisninger på, hvordan man som offentlig leder kan rekruttere og fastholde medarbejdere og tilrettelægge arbejdet, så medarbejdermotivationen understøttes. Samtidig diskuteres også faldgruberne i en styring, der stoler for meget på de ansattes indre motivationsformer.

Offentlige styringsparadigmer tager afsæt i og søger at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Bogen giver en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den offentlige sektor. Derfor skal bogen følge med styringsudviklingen i forhold til både fremkomsten af nye paradigmer og øget vigtighed af flere dimensioner. Denne andenudgave er udbygget med en ekstra dimension i styringsdiamanten og med to nye kapitler, der henholdsvis opdeler kapitlet om bureaukrati og professionsstyre og introducerer et nyt kapitel om Public Value Management (PVM).Med styringsparadigmer menes et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Selvom paradigmebetegnelsen ofte bruges om den dominerende måde at anskue et givet felt på, opereres der ikke med denne afgrænsning, da en af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig. De kan hver især være dominerende i forskellige dele af den offentlige sektor og hos forskellige aktørgrupper. De vil ofte være i indbyrdes konkurrence om at levere legitimitet til reformtænkning og organisatorisk struktur og styringsmæssigt design. Det handler med andre ord om forståelsen af, hvad der er ønskværdig styring. Bogen giver et samlet og systematisk overblik over de mange konkurrerende og sameksisterende styringsparadigmer, som hver især rummer deres bud på organisering, styring og ledelse af politiske og administrative processer i den offentlige sektor.Offentlige styringsparadigmer er målrettet offentlige ledere og beslutningstagere samt til undervisning på diplom-, master- og kandidatuddannelserne inden for ledelse og offentlig forvaltning hvor bogen kan bidrage til at give et fælles ordforråd i diverse samfundsmæssige debatter om hensigtsmæssig styring og ledelse.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Hvad gør en skoleledelse for at udvikle elevers motivation og læreresrelationskompetence?Af Dorte ÅgårdLærernes relationskompetence har betydning for elevernes motivation for skolearbejdet. Artiklen præsenterer den nyeste forskningsbaserede viden på området, herunder forskning om lærer-elev-relationens betydning. Desuden giver den et bud på, hvad skoleledelser konkret kan gøre for at øge elevmotivation gennem et bevidst arbejde med lærerudvikling med fokus på relationskompetence.Synlig læring er synlig succesAf Jesper BodingLæringsmålstyret undervisning skaber grundlaget for, at eleven løbende oplever at have lært noget nyt. Når læringen synliggøres for eleven, styrkes deres oplevelse af self-efficacy, som kort fortalt er elevens tro på egne evner. Artiklen beskriver en måde at arbejde med læringsmålstyret didaktik, hvorskoleledelsen løbende følger op for netop at sikre, at elevernes læring synliggøres, og deres motivation for læring gennem troen på egne evner derved styrkes.Skoleledere kan understøtte lærernes motivationAf Lotte Bøgh Andersen, Stefan Boye og Ronni LaursenMed udgangspunkt i arbejdstidsregler og folkeskolereform ser denne artikel nærmere på lærernes motivation. Artiklen bygger på en analyse af styring i folkeskolen og sætter særligt fokus på motivation blandt lærere før og efter arbejdstidsregler og folkeskolereformen. Derudover undersøger artiklen, hvadskolelederne kan gøre for, at lærerne opfatter denne styring som understøttende og derved forbliver motiverede.Klumme: Kreativitet og motivation – det bliver ikke mere hot! Not?Af Lene Tanggaard

I denne udgave af Ledelse i Morgen kan du læse om:• hvordan et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse• hvad skolevægring egentlig er for en størrelse, og hvilket ansvar man som skoleleder har i den sammenhæng• hvordan man konkret kan arbejde med at begrænse præstationskulturen på skoler og ungdomsuddannelser• hvad man som skoleleder skal være opmærksom på for at få arbejdet med co-teaching til at udfolde sig i skolens praksis• hvordan man som skoleledelse kan bruge data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen står i• hvordan man opnår velfungerende professionelle læringsfællesskaber med en høj grad af psykologisk tryghed.

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:"Lad nogle andre gøre arbejdet" af Lasse Reichstein, Skoleleder på Hellerup Skole."Afstemt distribueret ledelse: Hvorfor og hvordan? af Anne Mette Kjeldsen og Lotte Bøgh AndersenDenne artikel giver en introduktion til distribueret ledelse og pointerer vigtigheden af, at delingen af ledelsesopgaver er afstemt.En fælles opfattelse af målsætninger, rammer og handlerum er en forudsætning for, at distribueret ledelse kan forventes at bidrage til at skabe værdi. "Distribueret ledelse gennem skolens ressourcepersoner" af Micki Sonne Kaa SunesenDenne artikel giver et bud på, hvad distribueret ledelse er, og kommer med eksempler på, hvordan distribueret ledelse kan anvendes i skolens praksis via skolens ressourcepersoner. "Faglig ledelse – en balance mellem direkte og indirekte ledelse af samarbejdet i skolen" af Malene Ringvad, Frank Jensen, Henrik Fenger Lynggaard og Lene ZachariasDenne artikel argumenterer for, at ledere træder til som trænere, der hvor samarbejdet halter, og lærer at balancere mellem indirekte og direkte faglig ledelse af samarbejdet. Lederen skal påtage sig opgaven at facilitere samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber i skolen. "Få jeres vejledere og teamkoordinatorer ud over rampen" af Kim Martin Nielsen og Christian Nyvang QvickDenne artikel sætter fokus på de udfordringer, der kan der opstå, når ressourcepersoner uden personaleansvar eller formelle ledelsesbeføjelser skal udøve indflydelse på kolleger, og på, hvordan den formelle leder kan understøtte ressourcepersonerne, så de trives og lykkes i rollen. "Distribueret ledelse skal ikke distribueres" af Frode Boye AndersenDenne artikel giver en forståelse af distribueret ledelse, der peger på, at vi, hvis vi iagttager ledelse gennem et distribueret perspektiv, kan komme i lag med noget af den organisatoriske opgaveløsning, der ellers nogle gange forekommer at være uden for den formelle ledelses rækkevidde.

Distribueret ledelse er en ledelsesform, hvor personer på forskellige niveauer i en organisation samarbejder om ledelse. Bogen viser, hvordan distribueret ledelse kan bidrage til værdiskabelsen i offentlige organisationer til gavn for borgere og samfund. Den fremhæver en række opmærksomhedspunkter, som ledere og medarbejdere kan have blik for, når de vil arbejde med denne ledelsesform. Bogen står på et solidt fundament af forskning, egen erfaring og masser af konkrete eksempler fra danske offentlige organisationer, og den klæder ledere og medarbejdere på til at lykkes med en afstemt deling af ledelsesopgaver.Bogen henvender sig især til offentlige ledere på alle niveauer, der ønsker at arbejde med distribueret ledelse i deres egne organisationer. Det gør den også relevant for alle andre, der bidrager til løsningen af ledelsesopgaver som f.eks. projektledere, teamkoordinatorer, kvalitetsansvarlige og faglige vejledere. Endelig henvender bogen sig til undervisere, konsulenter, studerende og andre med interesse i distribueret ledelse.Anne Mette Kjeldsen, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og ledelsesudviklingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.Christian Nyvang Qvick er organisationskonsulent og forskningsformidlingsansvarlig ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.Thomas Faurholt Jønsson, ph.d., er lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og tilknyttet Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.Lotte Bøgh Andersen, ph.d., er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Personlige og organisatoriske ledelsesgrundlag: Erfaringer og potentialerAf Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen og Anne Mette KjeldsenDenne artikel beskriver, hvad et personligt ledelsesgrundlag er, og hvordan det kan bruges inden for de organisatoriske målsætninger, samt hvilke potentialer og faldgruber der ligger i arbejdet med et ledelsesgrundlag. Artiklen skitserer tre mekanismer, hvorigennem et ledelsesgrundlag kan bidrage til bedre ledelse: ledelsesudvikling, ledelseskommunikation og selvbinding.Skoleleder – hvem er du?Af Henrik Stokfleth OlsenDenne artikel præsenterer to forhold, der er med til at gøre ledelsesopgaven i skolen kompleks – styring og mennesker. En måde at håndtere det på kan være bevidsthed om egen ledelse og egne værdier belyst i et såkaldt ledelsescredo. Igennem en praksiscase belyses kompleksiteten i skoleledelse, og redskaber til at navigere i feltet præsenteres.Det personlige ledelsesgrundlag:Hvad står du egentlig for som leder?Af Henrik Jungersen, Susanne Folsach Klessen, Jacob Falkner Larsen, Katja Kjær Rask og Carsten SøndergaardDenne artikel handler om, hvordan alle skoleledere i Aalborg Kommune har arbejdet systematisk med at udfærdige et personligt ledelsesgrundlag. Hvad kom der ud af processen, og hvordan kan det bruges til at komme tættere på, hvad ens skole kalder på, og hvor man selv er i livet som leder?Pas på med identitets-styring af offentlige ledereAf Joachim MeierDenne artikel stiller det relevante spørgsmål, om en masseproduktion af personlige ledelsesgrundlag ude i kommunerne ikke nemt bliver til en formmæssig metervare? Bør vi ikke i stedet fokusere på at styrke opmærksomheden på de værdier, der løbende er til stede i ens praksis?Hvad er dit ledelsesgrundlag?Sidder du selv med tanker om at udforme dit personlige ledelsesgrundlag? Her får du et håndgribeligt redskab, der gør det let for dig at komme i gang med arbejdet med dit eget ledelsesgrundlag.af Skolens fraværende børn – årsager og indsigterAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Bidrager lederudvikling til bedre resultater i skoler og andre offentlige organisationer?Af Lotte Bøgh Andersen, Anne Bøllingtoft, Ann-Louise Holten, Christian BøtcherJacobsen og Niels Westergaard-Nielsen I denne artikel fremlægges resultater fra både amerikanske og danske undersøgelser af, hvorvidt lederudvikling bidrager til bedre resultater i skolen. Ved at sætte fokus på, hvilke typer lederudvikling – og dermed ledelsesadfærd – der har de mest positive effekter, giver artiklen endvidere input til, hvordan skolelederne bedst muligt sætter sig selv i stand til at håndtere de udfordringer, de står overfor.Kaldet der ikke kunne høresAf Charlotte Larsen og Steen HildebrandtMed afsæt i bogen 'Lær af de gyldne øjeblikke' (2015) beskriver denne artikel, hvordan man som organisation kan få meningen tilbage. Ud fra den såkaldte MeningsMetode præsenterer artiklen konkrete redskaber til, hvordan den samlede medarbejderstab, med lederen i spidsen, kan genfinde og genskabe kaldet og meningen med deres arbejde.Opløftende ledelse i en dansk kontekstAf Lasse ReichsteinTidligere i år udkom Andy Hargreaves, Alan Boyle og Alma Harris’ Uplifting leadership på dansk, og denne artikel er det danske forord til oversættelsen. I artiklen præsenteres forfatternes forståelse af begrebet ”opløftende ledelse”, og de seks faktorer der kendetegner virksomheder og skolesystemer, der mod alleodds hæver deres præstationsniveau. Desuden indskriver artiklen bogen i en højaktuel dansk kontekst.