Books by Lotte Nyboe

Denne bog giver lærere indsigt i det særlige ved sociale medier, så de på et kvalificeret grundlag kan inddrage medierne i undervisningen og i kommunikationen mellem skole og hjem.Gennem konkrete undervisningseksempler og cases fra skolers kommunikation med forældre og elever får læseren viden og inspiration til undervisningen og til udformningen af retningslinjer og strategier for kommunikation via sociale medier.Forfatterne tegner udviklingen fra traditionelle massemedier til digitale metamedier og går i dybden med de deraf følgende forandringer i vores måder at interagere med andre mennesker på. Grænsen mellem offentligt og privat udviskes i nogle sammenhænge. Forskellige typer af sociale medier giver afsæt for forskellige former for samvær og videndeling. Unge ’hænger ud sammen’ på og omkring medierne. Og de henter specialiseret viden gennem forskellige fora. Det kan lærere bruge i deres didaktiske planlægning.Forfatterne præsenterer en model, der sikrer sammenhæng mellem sociale medier, fagligt indhold og pædagogik, så undervisningen på én gang lever op til faglige læringsmål og understøtter elevernes digitale dannelse og aktive deltagelse i samfundet.Bogen er henvendt til studerende på læreruddannelsen og til lærere i praksis."Skoler og lærere er forskellige og vægter digital kommunikation og undervisning forskelligt. Det samlede udgangspunkt bør dog være det samme, nemlig aldrig at spørge: "Hvad kan mediet gøre for mig?", men altid: "Hvad kan jeg gøre med mediet?" Det er vores håb, at bogen kan inspirere til skolernes og lærernes fortsatte arbejde med digitalisering af såvel læring som kommunikation i almindelighed."Fra bogens forordLotte Nyboe er cand.mag., ph.d. i medier og kultur og ansat som lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun forsker i børne- og ungdomsmedier med særligt fokus på digitale medier og læring og har blandt andet skrevet bogen Digital dannelse: Medieleg og læring inden for og uden for institutionerne (2009/2014). Overordnet beskæftiger hun sig med medialiseringens og digitaliseringens betydning for mennesker, kultur og samfund.Anette Grønning er cand.ling.merc., ph.d. i kommunikation og ansat som lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet. Hun forsker i digitale medier, herunder særligt e-mail, chat og blogging, og har blandt andet skrevet bogen E-mail-kommunikation (2007). Hun har i sit arbejde fokus på struktur, kompleksitet, samarbejde, dialog og nærvær. Derudover beskæftiger hun sig med organisatoriske spørgsmål og politikker for digitale medier.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering.Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet.Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab.Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Kapitel 7 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.