Books by Ludvig Holberg

En jøde er på slavelignende vilkår kommet i besiddelse af en ung smuk kvinde. Leander er dødeligt forelsket i hende, men jøden har til hensigt at sælge hende til en officer.

Denne komedie af Holberg hører ikke til de mest kendte eller opførte, men det gør den ikke automatisk dårligere eller mindre samfundskritisk.

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden.Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, var professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere tog han en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Dette er litteraturforsker og Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Hobergs erindringer. Billeskov Jansen anses, med sine omfattende studier af Holberg og historiske viden om det danske 1700-tal, for at være grundlæggeren af det moderne studium af Holberg.Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, var professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere tog han en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Denne komedie hænger noget sammen med "Julestue" - mascarader var på dette tidspunkt forbudt, hvilket Holbeerg syntes var idiotisk - men det var ikke forbudt at skrive en komedie om det.

Da Holberg skrev denne komedie var hekseafbrændingernes tid forbi, men et og andet blev dog hængende og der gik nogen tid før samfundet indrettede sig på, at der ikke fandtes hekse. Da det stykke opførtes i midten af 1700-tallet var heksetiden så tilpas på afstand så man kunne lave grin med det.

I denne komedie spilles alle roller af kvinder.Komediens Intrige består i, at man indbilder Fru Terentia, at hendes udkårne Kaptajn er forvandlet til en ung Pige, et Tegn paa at Himlen misbilliger hendes utidige Attrå.

Den gamle Jerunimus gider ikke Jul - så allemulige kunster må der til, før han giver sig. Dette giver anledning til utallige komiske optrin.Ifølge Holberg selv, er denne en-akter kun skrevet for at få publikum til at le.

Holberg-ekspert og litteraturforsker F. J. Billeskov Jansen har i dette værk udvalgt et antal historiske portrætter i Ludvig Holbergs værker, som han underkaster en ny og original læsning. Indhold: Hertugen af Marlborough og Prins Eugen ; Kardinalerne Fleury ; Richelieu og Mazarin ; Kejser Claudius ; Kejser Frederik II ; Hipparchia og Marie Grubbe ; Johannes II af Portugal ; Aleksander den Store og Karl XII ; Christian IV og Peter den Store ; Korfitz Ulfeld og Peder Griffenfeld ; Oliver Cromwell ; Peder Tordenskjold og Cort Adeler ; Dronning Elisabeth og Dronning Anna ; Kardinal Alberoni ; Axel Oxenstierna ; Muhammed ; Karl X og Karl XII ; Dronning Elisabeth af Spanien ; En dansk Statsmand.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

Niels Klims underjordiske rejse er en vaskeægte fantasy-roman fra 1741 med et ordentligt stænk af satire. Den unge teolog Niels Klim falder under en fjeldvandring gennem en hule i jordskorpen og lander på en underjordisk planet ved navn Nazur. Dette er historien om hans eventyrlige rejser rundt i de absurde verdener. Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Den lokale godsejer udfører et ondsindet socialt eksperiment ved at lægge den døddrukne og ynkelig fæstebonde Jeppe i sin egen fine seng på godset. Da Jeppe vågner, lader godsejeren ham tro, at han ved et lykketræf er blevet godsejer. Nu begynder Jeppe at ændre sig efter sine nye omgivelser, og inden længe bliver det før så underkuede og forpinte udskud lige så grusom over for de andre, som de før var over for ham.Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.Den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg (1684-1754) bliver kaldt den danske litteraturs fader. Han skrev om både historie, filosofi og geografi, men det er hans skønlitterære værker inden for genrerne poesi, prosa og komedie, som han er mest kendt for. Hans værker ”Jeppe på bjerget”, ”Erasmus Montanus” og ”Den politiske kandestøber” er blandt den danske litteraturs største klassikere.

Rasmus Berg tager til København for at studere, og flere år senere vender han tilbage til sin fødeegn under sit latinske navn, Erasmus Montanus. Det viser sig hurtigt, at det ikke kun er hans navn, der er blevet raffineret og prætentiøst under studierne. Hans overlegne og bedrevidende optræden skaffer ham store problemer med kæresten og familien, der ikke kan holde hans arrogance ud, og folkene på hjemegnen beskylder ham for kætteri, fordi han hårdnakket fastholder, at Jorden er rund og ikke flad. ”Erasmus Montanus” er et af Ludvig Holbergs mest berømte værker, og de problemstillinger, der satireres i komedien, gør sig stadig gældende den dag i dag.Den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg (1684-1754) bliver kaldt den danske litteraturs fader. Han skrev om både historie, filosofi og geografi, men det er hans skønlitterære værker inden for genrerne poesi, prosa og komedie, som han er mest kendt for. Hans værker ”Jeppe på bjerget”, ”Erasmus Montanus” og ”Den politiske kandestøber” er blandt den danske litteraturs største klassikere.

I ”Den politiske kandestøber” sætter Ludvig Holberg samfundsmagtens filosofi til debat. Den københavnske håndværkermester Herman von Bremen bliver så optaget af sin dilettantiske politiseren i sit selvskabte ”collegium politicum”, at han helt forsømmer sit borgerlige arbejde og sin familie. For at det ikke skal være nok, udnævnes han til borgmester af folk, der blot ønsker at udstille ham som en elendig politiker og et sølle menneske, og efterhånden må den arme kandestøber indse, at livet som politiker mere drejer sig om ansvar og svære beslutninger end agtelse og rigtig magt.Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.Den dansk-norske forfatter Ludvig Holberg (1684-1754) bliver kaldt den danske litteraturs fader. Han skrev om både historie, filosofi og geografi, men det er hans skønlitterære værker inden for genrerne poesi, prosa og komedie, som han er mest kendt for. Hans værker ”Jeppe på bjerget”, ”Erasmus Montanus” og ”Den politiske kandestøber” er blandt den danske litteraturs største klassikere.

Komedien om den studerede bondesøn der vender hjem til landsbyen kender de fleste - her er nu muligheden for at læse den.

Niels Klim er en science fiction-roman anno 1741! Her har fornuftmennesket Holberg sluppet fantasien løs og skabt en storartet satire og utopi. Der er tale om et genoptryk af den udgave, som Jens Baggesen oversatte fra latin i 1789, og som Nicolai Abildgaard illustrerede. Efterskrift af Thomas Bredsdorff.

Polydor er besat af tanken om, at kunne frembringe guld. I årevis har han slidt og slæbt og brugt det meste af sin formue på det, og nu truer ruinen. En alkymist kommer til byen, og tilbyder Polydor sin assistance - mod betaling ganske vist - Dene komedie indeholder mange gammeldags ord, men kan sagtens forståes alligevel.

Holberg står som grundlæggeren af den danske essaykunst med sine epistler og moralske tanker. "Moralske Tanker" fra 1744 er en klog mands overvejelser - indbegrebet af oplysningstidens tolerance og humanisme og en tro på, at vi bør stræbe efter det gode, det sande og det skønne. På mange måder var Holberg langt forud for sin tid - som når han for eksempel skriver, at det er et stort spild, hvis halvdelen af menneskeheden - kvinderne - ikke kan udfolde deres evner frit, eller når han omtaler fremmede kulturer og religioner med forståelse og indsigt og uden fordømmelse og racisme. Holbergs Moralske Tanker er en gave fra en oplyst tid til nutiden.

Erasmus Montanus er en komedie skrevet i 1723 af den kendte forfatter og komedieskriver, Ludvig Holberg. Det blev opført første gang i Danmark enten i 1747 eller i 1751.Stykket handler om den unge Rasmus Berg der er taget til København for at studere. Efter nogle år er han blevet belæst, og vender tilbage til sin fødeegn. Han har ændret sit navn til det latiniserede navn Erasmus Montanus. Da han vender tilbage optræder han arrogant og bedrevidende over for alle. Han er nu for fin til at have en bonde som bror. Han mister næsten sin kæreste for videnskaben. Han skaber uro og snakken i den lille bondeby. Folk mener at han spreder falsk lærdom, fordi han mener at jorden er rund. Til sidst bliver han dog nødt til offentligt at sige: "Jorden er så flad, som en pandekage", da det er det eneste, der kan fri ham for at blive soldat, og lade ham få sin elskede Lisbet.Komedien Erasmus Montanus bliver kaldt en af de aller største bedrifter i Holbergs forfatterskab. Den er i fem akter.Filosofien henter et eksempel i komedien til at komme med et eksempel på en logisk fejlslutning: "En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!". Se også syllogisme.(Wikipedia)

Den Stundesløse er skrevet med Molières Den indbildt syge som skabelon. Hos Molière forlanger en hypokonder far for sit eget helbreds skyld, at hans datter skal giftes med en læge; hos Holberg kræver en fortravlet borger, der i realiteten intet har at forrette, at datteren ægter en bogholder, som kan gå faderen til hånde. Intrige og enkelte replikskifter har Holberg direkte hentet hos Molière. Helt original er imidlertid Holbergs brug af figuren Pernille, ikke kun som slagfærdig medspiller, men som reflekterende meta-figur, der som komediens skabende centrum indvier publikum i en intriges anatomi. Metoden forklares og udfoldes programmatisk i fire punkter:1. I komediens første scene præsenterer Pernille komediens hovedkarakter for publikum: „Der skrives nu saa mange Comoedier i Verden, og ingen skriver om en Stundesløs. Dersom nogen vilde tage sig saadan en for, kunde jeg give skiønne Materialier dertil af min Herre.“2. I anden scene diagnosticeres karakterens psyke: „Jeg har merket tit, at Herren har været gandske roelig, men saa snart han har hørt tale om Breve og Forretninger, er han bleven ligesom Don Qvichot, naar man taler om vandrende Riddere.“3. Derefter forklares et bedrageris anatomi og metode: „Den, som vil spille noget Puds, maa først søge at komme i dens Credit, som han vil optrække. (…) En Habil Tiener, der vil giøre et Skielmstykke, maa først udstudere sit Herskabs Naturel og iføre sig det samme (…) naar han for sine Forretningers Skyld finder det raadeligt at give sin Datter bort til en Bogholder, roser jeg saadant Partie, skiøndt jeg i mit hierte er saa lidt derfor.“4. Efter denne karakteranalyse følger den konkrete strategi. Metoden går ud på at „bringe Herren udi Forretninger og Urolighed“, og til det formål instruerer hun de øvrige sammensvorne i de roller, de skal agere.(Dansk Litteraturs Historie)

Handlingen i Metamorphosis udspiller sig i en mytologisk skov. Digtet består af en række historier, eller fabler, om dyr og planter der forvandles til mennesker - og derved gives forklaringer på bestemte mennesketypers oprindelse. Digtet er inspireret af den romerske digter Ovids store latinske epos Metamorphoserne, men med omvendt fortegn: Ovid fortæller om forvandlinger fra menneske til dyr, mens Holbergs forvandlinger går fra dyr og planter til mennesker. Se et resume af digtets handling her.Holberg skrev under pseudonymet Hans Mikkelsen - som han også gjorde i de tidlige komedier og Peder Paars. Metamorphosis er indledt af to fortaler, den ene skrevet i Hans Mikkelsens navn, den anden i Just Justesens.

Da Holberg var blevet professor i historie i 1730, blev han grebet af en historisk raptus og skrev en række historiske værker, deriblandt Danmarks Riges Historie, der udkom i tre bind 1732-1735. Holbergs Danmarkshistorie er så velskrevet, som man kunne forvente af et værk fra hans hånd, og giver et levende indblik i den danske historie, sådan som den blev opfattet på den tid, hvor hovedvægten lå på kongernes bedrifter og krige.Danmarkshistorien er omfattende og udførlig - i bogform fylder den mere end 2000 sider.

Der er slør af tåge, men også høj og frisk luft over levnedsbrevene. Noget forbillede for den meget personlige form synes ikke at kunne påvises; ved deres fascinerende blanding af åbenhjertighed og mysteriøse antydninger, af bekendende alvor og underfundigt vid, er de enestående i hvert fald i dansk memoirelitteratur. Heller ikke tør hverken Holberg eller vi benægte, at de slet og ret er et af vor litteraturs mest tiltrækkende og underholdende værker. (Historisk Tidsskrift)

Den politiske Kandstøber blev Holbergs scenedebut. Om det også er den først skrevne komedie, ved vi ikke. Måske valgte Grønnegadescenen for at tækkes kongehuset at lægge ud med dette stykke politisk teater, der demonstrerer det oplyste enevoldsstyres rationelle overlegenhed. Holberg nævner dog, at nogle misforstod tendensen og mente, at komedien var vendt mod øvrigheden, hvad der bekræfter, at der var brug for Paullis belæring, „at de feyl, som i en Comoedie belees, ikke altid imodsigis“. Selv om Holberg mente, at komedier skulle udspille sig i en hjemlig lokalitet, er handlingen her henlagt til Hamburg, hvor en labil politisk situation gjorde den realistisk. Her møder publikum kandestøberen Herman von Bremen, en uvidende og brovtende kværulant, som på værtshuset gør sig klog på politik og kritiserer byens råd. Komediens mission er at sætte denne potentielle oprører på sin rette plads, dvs. sende ham fra det offentlige rum tilbage til privatsfæren. To rådsherrer diskuterer i komedien, hvad man skal stille op med ham. Den ene vil have ham straffet, men den anden har en mere subtil idé: „thi at straffe eller arrestere saadan Mand, opvækker kun Oprør iblant Almuen, og giør saadan Giæk meer anseelig. Min Meening var derfor at spille heller en Comoedie med ham, som skulde have bedre Virkning.“ Her formuleres genrens pædagogik. At spille en komedie vil sige at spinde en intrige, en komedie i komedien, hvori hovedpersonen bindes en historie på ærmet, der lokker ham til at udleve sin drøm. Herved vil den blive konfronteret med virkeligheden og afsløre sig som en illusion. Illusionens udfoldelse og sammenbrud er knudepunkterne i komediens bevidstgørelsesproces. I Den politiske Kandstøber udnævner rådsherrerne på skrømt Herman til borgmester for derefter at overdænge ham med en sådans administative byrder, så han til sidst segner under dem og i de afsluttende moralevers erkender sin mangel på kompetence: „Et er et Søe-Kort at forstaae,/ Et andet, Skib at føre“.(Dansk Litteraturs Historie)

Efter skæmtedigtenes misantropiske udladninger, der konkluderer, at det er klogere at være tilskuer til livet og le ad det hele end at involvere sig og græde, er det overraskende i samlingens sidste tekst, „Zille Hans Dotters Gynaicologia eller Forsvars Skrift for Qvinde-kiønnet“, at møde en person, der sukker efter at prøve kræfter med livets mangfoldige udfordringer. Skridtet fra satirernes bistre mandsstemme til Zilles muntre pigerøst betyder en ny synsvinkel i forfatterskabet. Med Zilles Forsvarstale overskrider Holberg det psykologiske felt, Skiemtedigtene begrænser sig til. I en vis forstand er dette sidste digt Holbergs mest radikale, fordi det ikke fokuserer på psykologiske skævheder, men på den samfundsskabte virkelighed, som satte grænser for kvindekønnets udfoldelse.I digtet fortæller Zille om, hvordan hun allerede som lille bemærkede, at samfundet ikke giver piger de samme muligheder som drenge, selv om de har evnerne. Så for at piger ikke „ved Naturens Dom / Til Spinderok bør nødes“, foreslår det kvikke barn, at man venter med at give børn navne, til man kender deres evner. Så kan man kalde en dreng „Ingebor, Lucie eller Marthe“, hvis han har en „Rokke-Hierne“, og en pige Peder, hvis hun viser tegn på visdom og dyd. Ved således at skelne mellem evner, som naturen giver os, og samfundets roller tager Zille livet af gamle fordomme og slår optimistisk vinduet op til nye samfundsmæssige perspektiver. Enevælden løste individet ud af traditionens standsfængsel; Zille løser kvinden ud af et endnu ældre køns-fængsel. Som bilag til sit forsvarsskrift serverer hun med et glimt i øjet en strøm af muntre eksempler på mandlig uduelighed og kvindelig formåen for dog til sidst at præcisere sit anliggende: „Jeg Sværdet ei af Skeden tar, / Naar man kun tilstaaer dette: / Hvis Mere os betroet var, / Vi kunde Meer forrette.“Med Zille Hans Dotter lukker Holberg rollebegrebet ind i sit forfatterskab i en dobbelt betydning. Samfundsteoretisk ved at vise, at de funktioner, som henholdsvis mand og kvinde varetager, ikke er naturgivne, men samfundsskabte. Og teatralsk ved med Zille som debattør at skabe en „rolle“, hvor Mickelsen og Justesen blot er masker.At „Zille Hans Dotters Forsvars Skrift“ peger frem mod Holbergs senere komedieproduktion, er evident, men Holberg havde aldrig på egen hånd kastet sig ud i denne, hvis København ikke på dette tidspunkt havde fået et komediehus. At et sådant imidlertid kunne åbnes, viser, at Holbergs digtning – trods al modstand – imødekom et behov i tiden.(Store Danske Encyklopædi)

Stakkels Lerbeutel er i gæld til op over ørene. Hans pige Pernille finder på råd. Man får en bondeknold til at spille en fin og velhavende greve - Alle falder for tricket, lige indtil........

Selvom Holbergs geniale komedie "Barselstuen" ikke spilles på teatret såmeget mere (det hele er jo "kun" Jeppe på Bjerget) - så kan man jo altid med stort udbytte læse den.

Fem af Ludvig Holbergs populære komedier: Den politiske kandstøber, Jeppe på bjerget, Den Vægelsindede, Erasmus Montanus og Den Stundesløse.

Ludvig Holbergs ’Niels Klims underjordiske rejse’ udkom første gang i 1741 i Leipzig. Forfatteren var anonym og teksten på latin, hvorved Holberg skød en genvej til det dannede europæiske publikum og samtidig sejlede den danske censur agterud.I løbet af få år var romanen oversat til en række europæiske sprog, naturligvis også dansk, hvor der efterhånden er kommet flere oversættelser. Jens Baggesens version fra 1789 er klassikeren, der har stået distancen og blev genudgivet så sent som i 2005....Ved at forvrænge velkendte europæiske samfundsforhold og anskuelser eller se en tilsvarende fornuft (eller mangel på samme) i fiktive kontrastsamfund og gennem ’fremmede’ øjne stimulerer Holberg tvivl og skepsis over for samtidens modeluner og magthavere på en måde, det ville være vanskeligere og farligere at italesætte alt for direkte.Der er drøje hug til de barske forhold for bønderne, »stønnende under et afskyeligt slaveri«, og en hånd til kvinders ligestilling. Der er polemiske udfald mod tidens teologer, hvis højtravende skænderier om Guds attributter ville gøre dem til strafskyldige sindslidende i landet Potu frem for at udstyre dem med doktorhatte og laurbær. Genopdagelsen af religiøs tolerance er det store tværgående oplysningstræk, som Holberg på linje med andre af tidens nytænkere som Bayle, Locke og Voltaire advokerer for i skyggen af århundreders religionskrige, tvang og censur.At tolerere betyder ikke at bifalde, som Montesquieu påpegede, men tolerancen åbner for, at nuancer trænger gennem fordomme, så vi lettere forstår frem for blot at foragte ’det fremmede’. Niels Klim må f.eks. erkende, at i det barbariske land Mardak (næsten et anagram for ’Danmark’), hvor hykleriet råder, er man lige så intolerant som der, hvor han selv kommer fra: »Så gik jeg rødmende derfra, og fra da af har jeg altid agiteret for tolerance og fældet mildere dom over de vildfarne«.(Rune Engelbreth Larsen i Politiken)

Jeppe på Bjerget

"Der sad han i sin stue i Fiolstræde og skrev 539 epistler, som ikke er breve til nogen bestemt, men henvendelser til menneskeheden. Alting interesserede ham. Han skrev om Gud og materien, og han skrev om Tjære-Vands Cuur. Han skrev om kys og kinesiske skuespil. Han skrev om kvægsyge og den tyrkiske sultan... Han beskæftigede sig med de små ting og de store problemer, med det dagligdags og det ophøjede, liv og død og hunde og katte.. Der er stadig megen aktualitet i disse meddelelser fra Holberg. De narre, han afslørede, lever endnu iblandt os."(Hans Scherfig: "Om Holbergs epistler")Indeholder bl.a. disse epistler:Forholdet mellem Fornuft og AabenbaringKan et Samfund bestaa uden LasterMit Helbred og mine religiøse BekymringerJeg lærer meget ved Omgang med BønderHar Dyrene en SjælForsvar for FandenPolypdyrene og Sjælens EnhedDen religiøse Tolerances FremskridtFor og imod Te, Kaffe og TobakDer er Hvile for Hjernen i DameselskabIndbildt Sygdom er virkelig SygdomJeg holder mere af Katte end af HundeFiduser for ForlæggereHvorfor jeg blev BaronKan en Stat af Ateister bestaaKinesiske SkuespilMine teologiske SærmeningerEr vor Verden den bedst muligeArbejdsnedlæggelser i KøbenhavnUrimelig Helgen- og HeltedyrkelseHvem tjener paa DyrtidenGrønlændernes NaturbegavelseMuhammed og hans LæreIndtægten af min Formue bortgives straksEr Universet uendeligtGud har forment os at flyveMenneskenes Behandling af DyreneAlderdommen er Skrøbelighedernes TidGrønlænderne og det Ondes ProblemMontesquieu's Brev fra en Jøde