Books by Ludvig Mylius-Erichsen

Novellerne i "Svanejagt" emmer af længsel efter at leve livet for fuldt blus og at sanse verden i al dens rigdom. Fortællingerne er i tråd med Ludvig Mylius-Erichsens egen usærvanlige tilværelse og store eventyrlyst, der både gav ham fantastiske og enestående oplevelser, men som også fik tragiske følger for ham.Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) var en dansk polarforsker, opdagelsesrejsende og forfatter. Han deltog i Den litterære Grønlandsekspedition (1902-1904) og var leder af Danmarks-ekspeditionen (1906-1908), der skulle udforske og kortlægge det allernordligste Østgrønland. Ludvig Mylius-Erichsen døde under ekspeditionen sammen med Jørgen Brønlund og Niels Peter Høeg Hagen. Mylius-Erichsen Land i den nordlige del af Østgrønland er opkaldt efter ham.

"Nye strandingshistorier" fra 1905 slutter sig til samlingen "Strandingshistorier" fra 1901 og beretter flere historier om strandinger på den jyske Vestkyst, om farefuld redning, de gange hvor man ikke kunne stille op og ligene drev i land, og om folk, der ikke undser sig for at plyndre vragene. Kostelig er historien om dengang et skib med kinesisk besætning drev i land, og de måbende vestjyder så på de fremmede: "Mange Slags Sprog har vi hørt herude, Jøsses ja, mange fler end som baade Præst og Herredsfoged kan magte, men aldrig saadan noget Pludder som Kinesisk: de snadrede ligesom Ænder. Naar en ser kinesisk Skrift paa en Tedaase, kan en da sige sig selv, at den Slags Krimskrams kan ikke blive til et rigtigt Sprog. Der er det grimme Øjesyn ved en Kineser, en véd aldrig, hvor en har hans Øjne henne, han maa jo kunde se udad til begge Sider ligesom et Kreatur."

Polarforskeren og forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen, der omkom i Nordøstgrønland 1907, voksede op i Ringkøbing og elskede sin vestjyske hjemstavn. Han skrev flere bind fortællinger om fiskere og stranding, om købstæderne og om den vidtstrakte, uopdyrkede hede. Hans noveller er præget af hans indsigt og kærlighed til de mennesker, han skriver om. Tiden taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt, at han også har forståelse for tatere og romaer. Hans fortællinger fra havet er fuldt på højde med Drachmanns, og hans fortællinger fra heden kan godt sidestilles med Aakjærs. Meget af det, han fortæller om, forekommer ubegribelig fjernt, men det er ikke mere end hundrede år siden, at folk boede under de fattige forhold, han beskriver - i en verden, hvor en dreng på heden aldrig i sit liv havde set havet eller et træ.

"Isblink" udkom efter Mylius-Erichsens hjemkomst fra den litterære Grønlandsekspedition i 1904 og indeholder blandt andet end række digte om Grønland.***Mylius-Erichsen blev født i Viborg i 1872. Hans familie flyttede til Ringkøbing, da han var 2 år. Det vestjyske miljø med fjord og klitter dannede derfor rammen om Mylius-Erichsens opvækst. Hans far var herredsbetjent, og som sådan begyndte Mylius-Erichsen sin karriere, idet han fulgte i sin fars fodspor på det lokale herredskontor. På egnen stiftede han bekendskab med klitboerne, der trodser Vesterhavets kræfter og desuden taterfolket, som vakte hans sociale indignation. Han skildrede livet her i sine fortællinger og dramaer.Som 28-årig blev Mylius-Erichsen sekretær i Turistforeningen for Danmark, som for alvor vakte hans eventyrlyst. Han blev leder af den danske del af en tur til Island arrangeret af studenterorganisationer. Knud Rasmussen deltog også som udsending for Kristeligt Dagblad. Knud Rasmussen berettede på turen glødende om sit elskede Grønland.Efter hjemkomsten mødtes Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen igen, og de besluttede at forsøge at foretage en ekspedition til Grønland.Det var Mylius-Erichsen, der planlagde de to ture til Grønland: Den litterære Grønlandsekspedition gik til Grønlands vestkyst i årene 1902-04 Danmark-ekspeditionen gik til Nordøstgrønland i årene 1906-08På sidstnævnte rejse blev han sammen med rejsefællerne Høeg Hagen og Jørgen Brønlund overrasket af foråret, som umuliggjorde slæderejsen, og de nåede derfor aldrig tilbage til ekspeditionens base og forsyningerne, men omkom i den stærke kulde.(Wikipedia)Mylius-Erichsen drog til København og blev jurastuderende. Men studiet passede ikke Mylius-Erichsens natur, og han begyndte i stedet som journalist på Dannebrog og Politiken. Han udgav i denne tid også nogle skuespil og fortællinger. I 1890'ernes København færdedes han i miljøet omkring Café Bernina. Han omgikkes datidens kulturradikale, f.eks. Georg og Edvard Brandes og samarbejder med bl.a. Herman Bang, Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen.

Ludvig Mylius-Erichsen var leder af Danmarks-ekspeditionen til Nordøstgrønland og omkom i 1907 sammen med ekspeditionens øvrige deltagere. Mylius-Erichsen stammede fra Vestjylland og havde et indgående kendskab til fiskernes liv og de farlige redningsaktioner, som han skildrer levende i "Strandingshistorier", der er tilegnet kunstnerparret Michael og Anna Ancher.

Glemt er det måske, at polarforskeren Mylius-Erichsen oprindeligt var en udmærket forfatter og journalist. Da han stammede fra Ringkøbing-egnen var det naturligt at hans litterære virke havde omdrejningspunket her. Disse strandingsfortællinger fra 1905 virker idag, gennem deres miljøbeskrivelse, så fremmedartede så de ligeså godt kunne have foregået på den anden side af jorden, og dog er det danmark.Bemærk: Denne bog er scannet således, at "usikre" ord er erstattet af den originale bogtekst. Disse ord kan forekomme mørkere.