Books by Mads Lidegaard

Naturen har altid spillet en stor rolle i de danske sagn og den danske folklore. Men træerne forsvinder og formulder med tiden, ligesom de mennesker, der endnu husker de gamle fortællinger om de majestætiske træer, efterhånden falder fra.Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at indsamle historier og sagn om de gamle træer. Undervejs hørte han historier om andre træer, han ikke kendte til, og nye historier om de i forvejen kendte gamle træer."Danske træer fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Det danske landskab har til enhver tid spillet en stor rolle i den danske folklore og de danske sagn. Men med tiden ændrer landskabet sig, og de søer og vandløb, der igennem generationer er fortalt sagn om, tørrer ud, bliver omlagt til landbrug eller ligger hen som moser. I takt med at landskabet forandrer sig, falder de mennesker, der endnu kan huske de gamle sagn, også fra én for én.Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at indsamle historier og sagn om de mange søer og vandløb, der stadig findes, og dem, der allerede er tørret ud."Danske søer og vandløb fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Høje og bakker har altid spillet en stor rolle i den danske tro og de danske sagn. Hvad end der er tale om menneskeskabte gravhøje og borgtomter, som har haft deres specifikke formål og betydning, eller det er naturskabte høje, som menneskene har digtet historier om, så hører de alle med til Danmarks kulturelle historie og folklore. Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at indsamle historier og sagn knyttet til de danske høje og fortæller her om intet mindre end 700 høje og deres betydning for danskerne."Danske høje fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Landskabet og naturen har altid spillet en stor rolle i de danske sagn og den danske folklore, og der er blevet fortalt historier om danske sten i mange år, selv efter stenene er forsvundet.Mads Lidegaard har rejst Danmark rundt for at kortlægge stenene, men også de historier og sagn, der er blevet fortalt om dem gennem generationer."Danske sten fra sagn og tro" indgår i en serie på fire bøger, hvori Mads Lidegaard ud fra folkesagn og overtro forsøger at kortlægge danske sten, træer, høje samt søer og vandløb, der har spillet en særlig rolle for folk i gamle tider, og som på en eller anden måde har været hellige eller farlige. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Grønlændernes kristning" omhandler grønlændernes forhold til kristendommen og danskernes forsøg på at omvende dem. Bogen begynder helt tilbage ved de første kristne, der satte fod på grønlandsk jord, nordboerne, omkring år 1000. Disse indvandrere forsvandt ud af historien, uden nogen helt ved, hvad der overgik dem, og i 1700-tallet rejste den dansk-norske missionær Hans Egede til Grønland med det ene formål at kristne grønlænderne. I løbet af de følgende århundreder vandt kristendommen større og større indpas blandt grønlænderne, skønt mange stadig forsøgte at bevare deres gamle traditioner og folketro.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"1982 er 1000-året for sagatidens største bedrift: Koloniseringen af Grønland og dermed europæernes første bosættelse på det amerikanske kontinent. Slutningen af 900-tallet var samtidig sagatidens centrale periode. Og nu, 1000 år senere, befinder vi os midt i kvindefrigørelsen, hvor kvinder kæmper sig ud af den glemsel, der har været deres skæbne i 1000 års historieskrivning og litteratur."Selvom der er kvinder med i de islandske sagaer, har hver saga navn efter manden, der altid spiller hovedrollen. I "Sagakvinder" fra 1982 har Mads Lidegaard stykket historierne sammen af brudstykker fra de sagaer, hvor kvinderne er nævnt. På den måde gør han kvinderne til hovedpersoner i de forskellige sagaer, og mændene til bipersoner.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I denne bog, der oprindeligt blev udgivet i 1991, fortæller Mads Lidegaard grundigt og indlevende Grønlands historie, helt fra de første mennesker kom til landet i stenalderen og op til indførelsen af hjemmestyret. I bogen berettes om nordboernes ankomst og liv i Grønland og om de inuitter, der kom til på nogenlunde samme tid. Lidegaard beskriver desuden koloniseringen, der begyndte med Hans Egedes ankomst og dennes indsats for at gøre grønlænderne kristne samt grønlændernes lange og brave kamp for hjemmestyre. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder. I "Hærvejen mod grænsen" følger vi den gamle hovedvej ned gennem Sønderjylland og over den tyske grænse, der har skiftet placering et utal af gange i den tid, Hærvejen har krydset den. Vi kommer blandt andet forbi Sønderå, Vedsted, Gejlå og Olmersdiget.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"I mere end 400 år har Europa og dets aflæggere ude i de andre verdensdele vedholdende og enøjet udviklet en teknisk-industriel kultur, der allerede har ændret kloden næsten til ukendelighed og i stadig hurtigere tempo er i færd med at forvandle grundvilkårene for alt menneskeligt liv."I hundredvis af år var de fleste enige om, at det tekniske fremskridt og den industrielle udvikling udelukkende førte gode ting med sig. I 1970’erne begyndte folk at se anderledes på sagen. Man stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt udvikling – det værende teknisk, kulturel eller demografisk – altid var noget positivt. Med sit indgående kendskab til naturfolks kultur, vilkår og traditioner forsøger Mads Lidegaard i 1981 at nuancere debatten om, hvordan det moderne menneskes grundlæggende livsværdier og levevej kan reformeres eller udvikles, så det sker i overensstemmelse med både dets egen og den omkringliggende natur.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder. "Hærvejen i Viborg amt" tager os blandt andet med til Hald Sø, Tempelbakken, Stenholt Skov, Kragelund-Funder og en række andre dejlige steder i det daværende Viborg amt.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder. I "Hærvejen over Kongeåen" følger vi den store hovedvej langs Kongeåen og det skønne landskab, der omgiver den. Vi kommer blandt andet forbi Egtved, Sommersted, Vojens og Skærsø.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder. I "Hærvejen langs Gudenåen" går turen langs Danmarks største å forbi steder som Blaksdal Høj, Dybdal Bæk, over det store vandskel og gennem Margrethediget.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder. I "Hærvejen i Himmerland" følger vi den gamle hovedvej gennem den enorme Rold Skov, over Løvel Bro og langs med Trend Å helt op til Limfjorden, hvor vejen hører op.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år har folk bevæget sig ad Hærvejen, der går gennem Jylland. I løbet af tiden har den haft mange navne, der alle vidner om dens mange forskellige formål: kongevej, oksevej, studevej og adelvej er blot nogle af navnene. Folk har vandret ind og ud af landet ad den store hovedvej, og varer og kreaturer er blevet transporteret ad ruten, der lagde vejen forbi så mange købstæder.I en serie på seks bøger fortæller Mads Lidegaard om Hærvejens historie og giver en spændende og fyldestgørende vejledning til, hvordan man selv kan følge den gamle rute, som går gennem noget af Jyllands skønneste natur og forbi de mest interessante historiske steder. I "Hærvejen i Vejle amt" følger vi den gamle hovedvej fra det store vandskel ved Rørbæk Sø, omkring Jelling og langs med Vejle Å og det smukke landskab, der omgiver den.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Det danske landskab bugner af spændende stier og veje, hvoraf mange har ligget der i den ene eller anden form i hundredvis af år. Mads Lidegaard tager os med på Ravvejen, som siden oldtiden har snoet sig ned langs Jyllands vestkyst fra Nordjylland til Ejderen. I bogen fortæller Mads Lidegaard om Ravvejens oprindelse og historie og tilbyder desuden en vejledning til, hvordan man selv kan følge den spændende sti, der både fører os gennem Danmarks historie og det vidunderlige og foranderlige danske landskab.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Flere steder i Danmark har man kunnet påvise oldtidens vejsystemer, og de bevæger sig, hvor det er muligt, altid netop på vandskellene i højlandet, typisk som selve Hærvejen på det store jyske vandskel ned gennem halvøen, men ellers på et af de øst-vest gående vandskel mellem de store åer. Støt og målbevidst strider de sig frem, men møder de en hindring, en sø, en mose, en å eller en voldsom stigning, viger de udenom, for så at genoptage hovedretningen, når hindringen er lagt bagud."I århundreder har Hærvejen snoet sig gennem Jylland, og den har været brugt til alverdens ting. Mads Lidegaard har skrevet flere bøger om de forskellige stykker af Hærvejen. Denne turfører gør det nemt og ligetil at vandre ad Hærvejen fra Limfjorden til Dannevirke og samtidig sætte sig ind i historien om de forskellige steder, man kommer forbi undervejs. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Selvfølgelig har jægerkulturerne rundt om på jorden været meget forskellige, men de har også mange fællestræk, som også gælder nutidens jægerfolk, f.eks. eskimoer, urskovsindianere og afrikanske junglejægere. Og de træk har også været at finde hos stenalderens jægerfolk i Danmark, fordi de netop er et produkt af jægerlivet."Stenalderen er den første og længste tidsalder i den danske oldtid. Den starter omkring år 12.000 f.Kr. og afløses af bronzealderen ca. 1800 f.Kr. Mads Lidegaard beretter om livet i stenalderen i Danmark, hvor landskabet og livsvilkårene var helt anderledes end i dag. Vi hører både om naturen, dyre- og planteliv, om menneskenes primitive jagtteknikker og landbrug samt om gravhøje og begravelsesritualer.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Men jernalderen er ikke bare elendighedens tidsalder, hvor vore forfædre i fortvivlelse greb til at forlade det gamle land – det er også den store guldtid, hvor ufattelige rigdomme som guldhornene og Gundestrupkarret blev lagt i jorden. Det er ikke bare de mishandlede moselig og de blodige krige, der bærer bud om denne tid, det er også gennem de århundreder, at det land og det folk skabtes, som i dag er Danmark og danskerne."Midt imellem bronzealderen og vikingetiden finder vi jernalderen, som varede fra 500 år f.Kr. til 800 e.Kr. Mads Lidegaards bog handler om jernaldermennesket, dets livsbetingelser, tro og hverdag. Samtidig omhandler bogen de mange berømte fund af smykker, guldhornene og moselig samt de store begivenheder, der var med til at forme Danmark under jernalderen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år. I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Men samfundet var dog dengang langt mere statisk og uforanderligt, end vi forestiller os. Ændringer kom der, men de var få og langsomme og mærkedes vel ikke inden for et menneskes liv. Man har næppe opfattet dem som en udvikling, selv om vi, der måler på afstand med århundreders alen, kan få øje på dem, netop set i det store perspektiv."Midt imellem urtiden og jernalderen finder vi bronzealderen, som varede fra 1800 år f.Kr. til 500 år f.Kr. Mads Lidegaards bog handler om bronzealdermennesket, dets livsbetingelser, tro og hverdag og om de mange berømte fund af smykker, våben, tøj og skibe, der har lært os så meget om bronzealderen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Siden Hans Egede begyndte sit missionsarbejde i Grønland, har det grønlandske folk i høj grad accepteret kolonimagtens fortællinger om Gud og de højere magter, selvom det var helt anderledes end den folketro, der havde været en del af den grønlandske mentalitet i generationer. I slutningen af 1700-tallet skete der imidlertid noget, som kolonimagten havde svært ved at begribe. En religiøs vækkelsesbevægelse formede sig om de to profeter, ægteparret Habakuk og Maria Magdalene, i Evighedsfjorden i det afsidesliggende Vestgrønland, hvor lokalbefolkningen havde haft nemmere ved at bevare deres åndelige og materielle uafhængighed fra kolonimagten. Mads Lidegaard fortæller om dette spændende kapitel af Grønlands historie, der kom helt bag på danskerne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Hans Egede (1686-1758) var dansk-norsk præst og missionær, og blev kendt som manden, der koloniserede Grønland. I 1721 rejste Hans Egede af sted for at finde vikingerne i Grønland, men han fandt dem aldrig. I stedet mødte han inuitterne og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godthåb, der i dag er den grønlandske hovedstad Nuuk, og i 1740 blev han udnævnt til biskop over Grønland. Mads Lidegaard fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet ønskede at omvende til sin egen tro.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Hans Hendrik var en grønlandsk fanger, der i sidste del af 1800-tallet blev verdensberømt for sin deltagelse i flere farlige ekspeditioner til Nordpolen. Hans erindringsbog om ekspeditionerne blev den første bog skrevet af en grønlænder, og den giver et spændende og levende indtryk af en grønlandsk fanger, der oplevede eventyr, som de færreste turde drømme om.Mads Lidegaard supplerer Hans Hendriks egne erindringer med andre ekspeditionsmedlemmers beskrivelser af den gæve eskimo og tegner et spændende portræt af en grønlænder med en helt utrolig overlevelseskraft og en mindst lige så utrolig skæbne.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Eskimoerne bebor et enormt område af den nordlige halvkugle. Fra Sibiriens østspids, over Alaska og Canada til Østgrønland strækker eskimoernes land sig, skønt det er sparsomt befolket af de få eskimoer, der findes i verden. Mads Lidegaard fortæller om eskimoernes møde med den kristne kirke, som i mange tilfælde faldt sammen med, at man fra syd begyndte at kolonisere deres territorier. Bogen omhandler kun eskimoerne i Alaska, Canada og Sibirien, da fortællingen om de grønlandske eskimoer behandles separat i bogen "Grønlændernes kristning".Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I midten af det tyvende århundrede gennemgik det grønlandske samfund en voldsom udvikling fra små bygder, hvor man levede som fangere, til et moderne samfund, der mindede om det danske. Mads Lidegaards fortælling om drengen Pavia giver et indtryk af Grønland og det grønlandske folks udvikling, fra Pavia bliver født i 1930 og op til 1973, hvor bogen udkom. På godt og ondt beskrives udviklingen, de forandrede forhold, danskernes tilstedeværelse og indblanding og livet for en ganske almindelig grønlænder som Pavia. Bogen er skrevet som supplement til undervisningen for de ældste klasser i folkeskolen, men den kan læses af alle, der interesserer sig for Grønland. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

”Problemerne omkring Grønland optager en stor plads i pressen og i den almindelige bevidsthed. Alligevel er forestillingerne om Grønland tit meget vage og uklare i den danske befolkning, og man tager derfor stilling til mange spørgsmål ud fra forkerte forudsætninger. Hensigten med nærværende bog er at give en bred og elementær orientering i de grønlandske spørgsmål, specielt ved behandling af de problemer, som nyordningen har skabt. Herudover gives der en vurdering af denne problematik, som jeg selv anskuer den.”Mads Lidegaard opnåede under sin tid som præst i Grønland en enorm viden om landets historie og kultur og gjorde sig samtidig en række observationer, som han her deler ud af. Han beskriver problemerne i det grønlandske samfund, som ofte har dybe rødder i landets historie med Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Det var et chok for de fleste danskere, da Grønlands Landsråd i 1972 bad Ministeriet for Grønland om at nedsætte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for, at Grønland kunne få mere selvstyre. Da de to grønlandske folketingsmedlemmer kort efter antydede, at man skulle afholde en folkeafstemning i Grønland om tilhørsforholdet til Danmark, opfattede mange danskere det som utaknemmelighed over al den hjælp og støtte, Danmark gennem tiden havde ydet Grønland. Men har denne hjælp monstro været et misforstået forsøg på at hjælpe et folk, der ikke selv mente, det havde brug for hjælp? Er der tale om gavmildhed eller imperialisme?Mads Lidegaards bog fortæller Grønlands historie helt tilbage fra 1000-tallet, hvor landet blev befolket af nordboerne fra Skandinavien og eskimoerne fra Canadas nordligste øer. Han fortæller om, hvordan Grønland endte i danske hænder, om kolonistyret, om landets rolle under 2. verdenskrig, integration, politik, identitet og en lang række andre emner, der endnu i dag er relevante, hvis vi skal forstå Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Vores egen kultur befinder sig i en krise. Efter at vi gennem generationen målbevidst har arbejdet på at forøge vores velstand og magt og bekvemmelighed, er vi pludselig standset op over for en række uhyggelige problemer. Teknikken har vist sig at have så destruktive kræfter, at den vil gøre det muligt for den ene gruppe mennesker at udrydde den anden eller alle andre totalt – og måske mennesket og med det alt liv på jord. De moderne kernevåben, bakterievåben, kemiske våben – alle kan de føre til menneskets udslettelse."I starten af 1970’erne stillede Mads Lidegaard en række spørgsmål, som kun er blevet mere relevante, som årene er gået. Er vækst og fremgang altid ønskværdigt? Hvad er risiciene ved det øgede overforbrug, der kommer mere og mere ud af kontrol? Og har vi ikke pligt til at beskytte livsmønstret hos de oprindelige befolkninger i Grønland, Australien og andre steder, hvis liv vi har grebet så voldsomt ind i, mod det kaos af overforbrug og den forurening, der truer vores egen eksistens?Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.