Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Mange skilsmisseforældre vælger i dag deleordning, der indebærer, at børnene bor omtrent lige meget hos hver af forældrene. Det er en stor beslutning, som for mange forældre er forbundet med spekulationer over, om de kan tilbyde barnet at pendle mellem to hjem. Risikerer man at gøre barnet rodløst og forvirret? Kan et barn virkelig have to hjem? Er deleordninger i virkeligheden et kæmpe socialt eksperiment, som man ikke kender konsekvenserne af?Bogens hovedbudskab er, at børn normalt ikke tager skade af at leve i en deleordning, selv om det kan være besværligt for dem. Bogen udpeger en række risiko- og beskyttelsesfaktorer, der kan gøre ordningen mere eller mindre belastende. Ud fra konkrete cases illustrerer bogen, hvilke praktiske konsekvenser, det har for børnene i dagligdagen.Bogen vil således klæde fagpersoner på til bedre at forstå de dilemmaer og udfordringer, som delebørn og deres forældre kan stå i, og den kan dermed være et værktøj, når fagpersonerne har brug for at rådgive eller intervenere. Håbet er, at den også vil finde vej til dem, der på et oplyst grundlag skal tage stilling til, hvilken samværsordning, der er bedst for deres barn.
Fraværet af systematisk viden reducerer disse hændelser til ‘uforklarlige familietragedier’og forhindrer os også i at tale om, hvordan man kan forebyggedrab i familien. I forhold til andre sociale problemer er drab i familien ganskevist et sjældent fænomen, men ethvert meningsløst dødsfald rejser spørgsmåletom, hvad vi kan gøre for at undgå, at det sker.Denne bog formidler resultaterne fra et forskningsprojekt, hvis formål harværet at tilvejebringe mere fyldestgørende viden om, hvorfor børn bliver direkteeller indirekte ofre for et drab i familien. Det empiriske grundlag er 171danske drabssager, som fandt sted i perioden 1986-2018. Kildegrundlaget har iflertallet af sagerne været politiets sagsakter eller andre relevante myndighedsakter,mens en mindre del af drabssagerne alene har været funderet på mediernesomtaler.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.