Books by Maria Helleberg

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy. Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed. Pressen skriver: »Helleberg skriver, så siderne vender sig selv.« ***** – Femina »Ligesom Kvinderne fra Thy lever fortsættelsen på at være skrevet af en stor fortæller.« ***** – Kristeligt Dagblad »Begavet og gribende (…) Med en nænsom og samtidig nærgående pen portrætterer [Helleberg] ikke bare de to kvinder men det samfund, de levede i, og de mennesker, de mødte på deres vej. Hun nuancerer umiddelbart kritisable handlinger og lægger flere farver og facetter ind i figurer, der ellers oftest optræder som statister på den store historiske scene.« **** – Berlingske »Meningsfuld, farverig underholdning.« – Weekendavisen

Barnet fra Thy er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy. Bogen kan læses selvstændigt.Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle, de hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, hemmelige affærer og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad.Barnet fra Thy er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1960’ernes Danmark. En intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider.Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.

Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.

Maria Helleberg, f. 1986, debuterede 1986 med romanen Seersken. Hun har skrevet en lang række historiske romaner, senest Dronningeskolen, 2004. Hun bidrager også til Aschehougs store, historiske roman-serie, Slægten

Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning.  Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.

To unge mennesker ønsker et bedre liv. Hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han vil væk fra en underordnet stilling. I løbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun en kirke i Europa. Alle tror på den samme indiskutable historie om liv, død og Gud. Men mens en ung mand finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en ung nonne. Om lidt vil alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning. Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve? Kan man finde ro i et forhold, uden for ægteskabets beskyttelse, men som heller ikke hverken stivner eller ældes?

I denne spændende bog graver historiker Maria Helleberg og retsmediciner Jørgen Lange Thomsen ned i historiens mest berømte dødsfald og årsagerne hertil.“Berømte dødsfald” er historier om dødelige sygdomme og epidemier, men også om mord, forgiftninger og selvmord. Det er sandheden om de myter, der i flere århundreder har floreret om nogle af tidens mest kendte dødsfald, og som eftertiden har undret og forarget sig over. Jesus blev korsfæstet, Jeanne d’Arc blev brændt, og Tove Ditlevsen tog sit eget liv. Men hvordan foregik det, og hvilken betydning har deres død?

I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? Teenageren fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.I samme serie findes: Kvinderne fra Thy, Søstrene fra Thy og Barnet fra Thy.

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.LEKTØRUDTALELSE"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

Første bind i Danmarkskrøniken om den opdigtede adelsfamilie Dane, som etableres for læseren i form af stamfaderen Valdemar Dane, der som 52-årig overværer skrinlæggelsen af Knud den Hellige i Odense. Han vælger dagen til at fortælle sin søn om deres stolte fortid og om sine ungdoms år i England, hvor han i 1069 blev efterladt af en dansk flåde, der forsøgte at gå i land på Yorkshires kyst.Romanen skildrer Valdemars ufrivillige englandsophold og de dramatiske hændelser, som giver ham tilnavnet "The Dane" - heraf slægtsnavnet. Efter en årrække ankommer den danske kongebror, Knud, og under en plyndring af domkirken i York redder Valdemar kongens liv, en bedrift, der sikrer ham magt, position og ære. Valdemar slår sig sammen med Knud på hans rejse til bl.a. Flandern og står også ved hans side, da Knud efter et opgør redder sig regeringsmagten hjemme i Danmark. Vi følger Valdemars tilværelse, hans virke og kærlighedsliv som hirdmand for kong Knud og som menneske i en brutal, men også romantisk tid. Mellem krig og kærlighed iværksætter Valdemar bl.a. byggeriet af Danegård - hovedsædet på det frugtbare Sydfyn, der kommer til at danne rammen om fremtidens dramaer i slægten Danes historie."Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane."- Litteratursiden

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet. Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”- Lars Bukdahl, Weekendavisen 

Officielt var hun kongedatter, men alle vidste jo, at hun var Struensees horeunge med den landsforviste dronning, Caroline Mathilde. Louise Augusta voksede op ved hoffet med sin bror Kronprinsen som eneste ven. Han elskede og vogtede over hende livet ud. Han arrangerede hendes ægteskab med hertugen af Augustenborg, som først var et helvede, siden det sødeste erotiske parforhold, og så igen - efter indgriben af den elskede bror - et helvede af et ægteskabsdrama. Louise Augusta blev mor til to af Danmarks mest berygtede landsforrædere, men også til en senere dronning. Hun var revolutionær som sin henrettede far og en sanselig aristokrat samtidig. Bogen er i to bind og sælges kun samlet.”I KÆRLIGHEDSBARN om prinsesse Louise Augusta behersker Maria Helleberg romanens store personlige og politiske apparat med en imponerende ubesværet overlegenhed.”- Jens Kistrup, Weekendavisen 

Frankrig behersker det meste af det europæiske kontinent, og fredsaftalen i juli 1807 i Tilsit mellem Napoleon og den russiske zar forstærker englændernes frygt for, at den danske flåde falder i franske hænder. De beslutter derfor at foretage et præventivt angreb på Sjælland og København for at få flåden udleveret. Således begyndte Københavns bombardement med kanoner og raketter den 2. september 1807 uden hensyn til byens indbyggere. Den danske modstand var minimal, og de engelske styrker kunne da allerede i oktober udskibe sig med hele Danmarks flåde som krigsbytte. Ludvig Dane er faderens yndlingssøn – ikke moderens. Derfor angler han efter at udføre gerninger, der kan gøre ham fortjent til moderen, Karen Danes, kærlighed. Ludvig bliver succesrig handelsmand i København, gifter sig med moderens valg, Henriette, men hans kærlighed og begær er intenst rettet mod broderen Troels’ kone, Marie-Louise. Københavns bombardement og de menneskelige omkostninger modner dog Ludvig, og han får blik for sin kones fine menneskelige egenskaber. Sammen opretter de et børnehjem for forældreløse børn. Men nye mysterier truer slægten. Bombardement - Slægten 18 er et selvstændigt bind i den historiske romanserie Slægten om familien Dane gennem tusind års danmarkshistorie.

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792. De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Kleopatra kommer til verden i år 69 før Kristus i Egypten og indgår allerede fra fødslen i det komplicerede magtspil i landet. Hun vokser op på samfundets top, men på trods af penge og materielle goder er tilværelsen her langt fra tryg. Næsten konstant i livsfare er hun reduceret til en brik, som politikere og familiemedlemmer kan rykke rundt med efter forgodtbefindende.Tyve år gammel møder hun Cæsar, da han kommer til Egypten på grund af borgerkrigen i Romerriget. Skønt han er meget ældre end hun, indleder de et kærlighedsforhold, der skal blive et af verdenshistoriens mest berømte.Maria Hellebergs ”Cæsar og Kleopatra” er en medrivende historisk roman, som udover nogle faktiske historiske forhold også indeholder en tidløs fortælling om et kompliceret forhold mellem en mand og en kvinde.

Den største myte i dansk middelalder er en kvinde: Dronning Dagmar kom til Danmark fra Tjekkiet, ægtede Valdemar Sejr og døde ung – muligvis i barselssengen. Siden 1200-tallet har hun personificeret det milde, ordentlige menneske med magt og politisk ansvar.Denne biografi om Dronning Dagmar (1187-1212) er en single baseret på kapitlet "Dronning Dagmar" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Hvem var vikingerne egentlig? Hvordan var det lige med ham Christian den Fjerde? Og hvorfor blev Leonora Christina spærret inde? Fra de ældgamle sagn til hekseafbrænding og opførelsen af København fortæller Maria Helleberg her vores alle sammens danmarkshistorie i børnehøjde. Med spændning og fortællerglæde tager hun de mindste i hånden på en tidsrejse gennem 39 historier, der nu for første gang udkommer som medrivende lydbøger. De dramatiske lydeffekter gør fortiden så levende, at historiens vingesus med garanti får tag i børnene på denne lærerige og underholdende lytteoplevelse.Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Hvem var vikingerne egentlig? Hvordan var det lige med ham Christian den Fjerde? Og hvorfor blev Leonora Christina spærret inde? Fra de ældgamle sagn til hekseafbrænding og opførelsen af København fortæller Maria Helleberg her vores alle sammens danmarkshistorie i børnehøjde. Med spændning og fortællerglæde tager hun de mindste i hånden på en tidsrejse gennem 39 historier, der nu for første gang udkommer som medrivende lydbøger. De dramatiske lydeffekter gør fortiden så levende, at historiens vingesus med garanti får tag i børnene på denne lærerige og underholdende lytteoplevelse.Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Rom er en by, der er fyldt med spændende historiske seværdigheder – nogle af dem er nærmest obligatoriske udflugtsmål, og dem skal traditionelle rejseguides nok informere grundigt om.Er man derimod interesseret i at opleve Rom fra en anden vinkel, er Maria Hellebergs anderledes introduktion til byen et godt sted at begynde. I "Under huden på Rom" guider hun læseren uden om de slagne turistruter og viser, hvordan man med lidt opfindsomhed kan få mange nye oplevelser i den italienske hovedstad.Bogen rummer tips om forretninger, spisesteder og seværdigheder og går i en stor bue udenom turistfælderne. "Under huden på Rom" er til glæde og inspiration for alle historie-, arkitektur- og kunstinteresserede rejsende.Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Året er 1501, Lucrezia Borgia er 21 år gammel, og hun er netop blevet gift for tredje gang. I kølvandet har hun ét mislykket ægteskab, én afdød ægtemand og ry for at være både nymfoman og giftmorderske. Som datter af Pave Alexander VI har hun meget lidt selv at skulle have sagt om sit nye giftermål, og valget af ægtemand er faldet på Alfonso d‘Este, arving til hertugdømmet Ferrara. Sammenlignet med Rom er Ferrara grå, kold og kedelig, men Alfonso er måske alligevel ikke det værste, der kunne ske hende. I "Lucrezias ægteskab" skildrer Maria Helleberg pligtægteskabet med alt hvad det indebærer af personlig usikkerhed, politiske forviklinger og familieskandaler – og ikke mindst den kærlighed, der kan opstå, hvor man mindst venter det.

Mod syd har vi et stort naboland, og i det land bor et folk, der er meget forskelligt fra det danske. Det er Polen og polakkerne, der er tale om. Landet har en evne til at genopstå, selvom det i lange perioder har været forsvundet fra landkortet. Folket tror vi, vi kender – men hvor stor en del af vores kendskab til naboerne i syd er baseret på fakta? Og hvor stor en del på fordomme? Maria Helleberg går i dybden med Polens turbulente historie og forsøger i "Fremmede naboer" at indkredse den polske selvforståelse og om muligt selve den polske sjæl.

David og David er bedste venner. Den ene er kristen og den anden muslim. Begge er de palæstinensere og bor på Vestbredden, der er besat af Israel. Da de finder den jødiske David tilskadekommet i ørkenen, hjælper de ham, selvom forholdet mellem Israel og Palæstina er meget dårligt. Kan det lykkes dem at bliver venner alle tre, hvis bare de lærer hinanden at kende? Maria Hellebergs fortælling om livet i et af verdens brændpunkter skildrer både hadet og mistænksomheden mellem de forskellige befolkningsgrupper. Men den rummer også håb og viser, at der kan være en vej frem. Maria Helleberg er født i 1956 og har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 bøger. Hun er mest kendt for sine romaner for voksne, men hun har også skrevet mange bøger for børn og unge. Hendes historier handler ofte om historiske begivenheder med enten virkelige eller opdigtede personer i hovedrollerne.

Under Anden Verdenskrig må den polske halvjøde og kommunist Julia flygte fra den tyske trussel. Hun kommer til Moskva og bliver senere partisan ved fronten, hvor hun møder marskallen Konstantin Rokossovskij.Dette møde udvikler sig til en kærlighed og passion, der kommer til at gå forud for alt andet, men også en kærlighed der fører lidelse og isolation med sig.Konstantin Rokossovskij var højt placeret i det sovjetiske militær, og efter krigen var han først forsvarsminister i Polen og siden sovjetisk viceforsvarsminister. Om Julia virkelig har eksisteret, eller om hun er en af den slags legender, der opstod som følge af stalinismens særprægede officielle historieskrivning, ved vi ikke – men Maria Helleberg formidler i "Marskallens kvinde" historiske fakta og store følelser på både fængslende og indlevende vis.Hjørdis Varmer (f. 1936), dansk forfatter og foredragsholder, debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Johannes har dårligt hjerte, og han har længe været forberedt på snart at skulle dø, selvom han endnu ikke er fyldt fyrre. Sammen med sin kone Else forsøger han at få det bedste ud af den tid, han har tilbage.Men en dag bliver han ringet op fra hospitalet. Man har fundet et nyt hjerte til ham, og han får tilbudt en transplantation. Det nye hjerte fungerer, og både Johannes og Else må indstille sig på, at han alligevel ikke skal dø lige foreløbigt.Det er en ny hverdag, der er svær at forholde sig til, og i sit forsøg på at vende tilbage til livet, gør Johannes det eneste, man ikke må. Han opsøger de implicerede i den ulykke, der gjorde, at han kunne få en andens hjerte.

Denne biografi om Pia Kjærsgaard (f. 1947) er en single baseret på kapitlet "Pia Kjærsgaard" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Denne biografi om skuespilleren og teaterchefen Betty Nansen (1873-1943) er en single baseret på kapitlet "Betty Nansen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

Baronesse, storyteller og ikon. Internationalt berømt og feteret. Og den mest overraskende kulturelle succes i det 20. århundrede.Denne biografi om Karen Blixen (1885-1962) er en single baseret på kapitlet "Karen Blixen" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).

En journalist fra Roskilde skrev kvindebevægelsen ind i historieopfattelsen. Lise Nørgaard var kendt for sin spidse, smilende prosa som journalist i tresserne og senere som manuskriptforfatter til den elskede tv-serie Matador.Denne biografi om Lise Nørgaard (f. 1917) er en single baseret på kapitlet "Lise Nørgaard" i Maria Hellebergs bog Kvinder der forandrede Danmark (Lindhardt og Ringhof, 2015).