Books by Mark Blach-Ørsten

Nyhedsmedierne fungerer i dag som en selvstændig samfundsinstitution med stor indflydelse på samfundets dagsorden. Med denne stigende indflydelse og efter skandalesager som Se & Hør-sagen mødes nyhedsmedierne også med øget skepsis fra politikere og befolkning. Kan man stole på de informationer, som nyhedsmedierne bringer og på de arbejdsmetoder som journalister anvender? At nyhedsmedierne opfattes som troværdige er en forudsætning for, at nyhedsmedierne bliver læst, set eller lyttet til, og en forudsætning for, at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle særstatus som den fjerde statsmagt. Af samme grund er troværdighed et centralt begreb i nyhedsmediernes selvforståelse, men også et begreb, der lader sig definere og undersøge på en lang række forskellige måder. Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed introducerer et nyt teoretisk begreb til den del af troværdighedsforskningen, der fokuserer på nyhedsmedier og journalistik; begrebet institutionel troværdighed, der retter sig mod to dimensioner; de journalistiske arbejdsmetoders og nyhedsmediernes indhold. Samlet set skal både de journalistiske arbejdsmetoder og resultatet af dem, nyhedsmediernes indhold, leve op til en række kriterier, før nyhedsmedierne som samfundsinstitution kan opretholde troværdigheden. Gennem en række grundige analyser fokuserer bogen derfor på journalisters forhold til presseetik, på nøjagtigheden af de nyheder, som nyhedsmedierne producerer, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog. Afslutningsvis diskuterer bogen nyhedsmediernes mulighed for at øge deres troværdighed ved at være mere transparente omkring for eksempel de journalistiske arbejdsmetoder samt spørgsmål om fejl og rettelser.

Der er kontrollerede tal for læsere, seere og lyttere, der er årsregnskaber. Men en dækkende opgørelse over indholdet i medierne er ikke lavet siden 1999. Også dengang var det under anførsel af Anker Brink Lund. Internet og gratisaviser har siden da skabt nye vilkår for den journalistiske fødekæde, så hvordan ser det ud i dag? Hvordan bliver nyheder til, og hvem låner fra hvem med og uden citat?

Nyhedsmediernes dagsorden er stadig udgangspunkt for den demokratiske samtale i Danmark. Denne dagsorden består af en begrænset mængde af fælleshistorier, som går igen på tværs af medieplatforme. Så langt er journalister, politikere og borgere enige, som det fremgår af en af bogens mange nye analyser. Men hvilken dagsorden er det så, som nyhedsmedierne er med til at sætte? Her går bogen i dybden med nogle af de stofområder, som normalt får mindre opmærksomhed fra forskningens side, fx sportsjournalistik og kendisjournalistik.Hvordan nyhedsmedierne beskriver forskellige komplekse problemstillinger som finanskrisen og flygtninge/indvandrere er også fokus for analyser, der atter kan fremhæve nyhedsmediernes tendens til at skildre kompleksitet som klokkeklare forskelle mellem dem og os. Men der er også sprækker i den fælles dagorden. Borgerne prioriterer til en vis grad andre historier end journalister og politikere, ligesom der kan spores forskelle i de tre gruppers syn på journalister og nyhedsmediernes rolle. Dertil kommer, at sociale medier giver nye muligheder for at beskæftige sig med andre dagsordner eller kommentere aktivt på de historier, som nyhedsmedierne vælger at dele på de nye platforme. Den fælles dagsorden og alle de andre er den tredje bog, der baserer sig på analyser af medieindhold m.m. i nyhedsugen, uge 46. Bogen er skrevet af en lang række forskere fra journalistik og kommunikation på RUC og kombinerer analyser af medieindhold på tværs af nyhedsmedier og sociale medier med surveyanalyser af både journalister, politikere og mediebrugere.