Books by Martha Christensen

"Dansen med Regitze" er en smuk kærlighedshistorie fortalt af den stille og lidt konfliktsky Karl Aage, som faldt for den rapkæftede og godhjertede Regitze på et dansested, fordi hendes nakke så så ubeskyttet ud. Han spurgte, om hun ville danse, og det blev starten på et livslangt ægteskab med både gode og dårlige stunder.Under en sommerfest i deres kolonihave tænker Karl Aage nu tilbage på alle sine oplevelser med Regitze, og hans erindringer maler et billede af en viljestærk kvinde, der undertiden er irriterende stædig, men som samtidig har et utrolig varmt hjerte og vil gøre alt for at hjælpe de svage og dem, hun elsker.Som den juleaften hvor hun inviterer en gammel hjemløs til at spise med, eller da hun opdager, at en arbejdskollega får tæsk af sin mand og ganske naturlig inviterer hende til at bo i deres lejlighed. Omkring sig samler Regitze mennesker, og ind i mellem bliver det vel meget for Karl Aage, men under hele hans tilbageblik mærker man alligevel den kærlighed, han nærer for Regitze, og det gør historien meget smuk.Martha Christensen er en socialrealistisk forfatter, og hun fortæller om både godt og skidt blandt småkårs folk. Det gør hun også i "Dansen med Regitze", som er en dejlig livsbekræftende roman om "rigtige" mennesker.Dansen med Regitze - for hvilken hun fik De Gyldne Laurbær for i 1988 - er uden tvivl det litterære højdepunkt i Martha Christensens forfatterskab. Bogen er blevet filmatiseret med Ghita Nørby i hovedrollen, og blev nomineret til en Oscar.

I centrum i "Oplevelsen” står en kvindelig journalist, der aldrig rigtig har fået fat i den virkelig gode historie. Men da hendes chef beder hende dække sagen om en drengs selvmord, har hun pludselig chancen for at gøre et scoop. En historie om, hvad der sker, når ambitioner og ærgerrighed møder menneskelig etik og moral.Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er således forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Fortællingerne komponeres ud fra følgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor så de eksistentielle omkostninger gøres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen ”Dansen med Regitze” – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Et stærkt, psykologisk portræt af en kvinde, der hele livet er blevet holdt nede af konventioner og tvungne hensyn til barn, familie og arbejdskammerater.Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

"Tusindfryd" er fortællingen om seks voksne udviklingshæmmede, der flyttes fra en stor institution til et minikollektiv, hvor det er meningen, at de skal leve et liv som alle andre mennesker.Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et gengående tema i forfatterskabet er således forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Romanen skildrer på socialpsykologisk vis en drengs vandring fra den ene institution til den anden. I særlig Martha Christensen-stil gives der en stemme til de tabte og glemte, idet fokus også er på de dårligt stillede forældre og deres rolle som hjælpeløse tilskuere.Martha Christensen, 1926-1995, var en dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

"I gårs fortræd" er en social-psykologisk roman om en mand, der ved sin fars dødsleje får løst op for sine problemer efter i årevis at have levet en forkvaklet og følelsesmæssig fattig tilværelse.Martha Christensen, 1926-1995, var en dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

‘Vær god ved Remond’ handler om evnesvage Remond og hans opvækst dels i hjemmet og dels på institution. Remond er værgeløs og helt afhængig af en lang række voksne, der ikke nødvendigvis ser hans behov. ‘Vær god ved Remond’ forholder forfatteren Martha Christensen også som professionel pædagog til den handicappede hovedpersonen, og kritikken af institutioner fremgår mellem linjerne.Martha Chirstensen (f.1926-1995) var dansk forfatter af romaner og noveller, som hun skrev ved siden af sit arbejde som børne- og fritidspædagog. I 1977 modtog hun Herman Bangs Mindelegat, LO’s Kulturpris i 1979, Martin Andersen Nexø-legatet i 1985 og De Gyldne Laurbær i 1988 for ‘Dansen med Regitze’."Med enestående intuition og indlevelsesevne har Martha Christensen formået usentimentalt at skildre, hvad der foregår i dette barn ... en talentfuld og moden forfatterinde." – C.C Kragh-Müller i Aktuelt

En jysk landmandssøn har brudt med normerne i sit miljø ved at vælge at læse til præst i København. I sommerferien 1938 bliver konflikten synlig for alle."Rebekkas roser er en stærk og smuk roman om de mismodige, som altid vil fryse i vort kolde samfund. Martha Christensen mildner luften for dem."- Bris, B.T."Hun behersker så fin, så smuk og så ærlig psykologi, gør ingen eksperimentale smutveje på tværs af den menneskelige natur eller fortaber sig i dunkle gyder. Det er næsten som om, historien om de hverdagsskæbner, hun skildrer, fortæller sig selv - hvad den selvfølgelig ikke gør, men det er just hendes kunst ... Hun skal have en buket roser."- Anne Chaplin Hansen, Jyllands-Posten"Martha Christensens replikkunst er et kapitel for sig. Det har aldrig været bedre end nu. Man kan høre de folk, mens man læser. Og selv om de netop ikke siger det, hører man det alligevel. Blid, men sylespids er hendes pen, når hun kradser hul i pænheden og tegner omridsene af det nødvendige engagement."- Kurt Dahl, Land og Folk"Rebakkas roser kan anbefales lige så varmt som Martha Christensens øvrige bøger."- Mogens Lyhne, AktueltMartha Christensen (1926-95) har siden debutromanen "Vær god ved Remond" (1962) skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Yndlingsforfatter.

11-årige Ronnies mor, Linda, er blevet dømt for butikstyveri og skal i fængsel. Det er ikke en lang dom, men den føles uendelig for Ronnie og hans mindre søskende, der skal være derhjemme alene. Damen fra socialkontoret har forsøgt at overtale Linda til at sende børnene på børnehjem, indtil hun bliver løsladt, men det vil hverken Linda eller Ronnie have. I stedet aftaler de at bilde alle ind, at de bliver passet af deres mormor. Det bliver ikke nemt for Ronnie og hans søskende, men én ting er de enige om – alt er bedre end børnehjemmet.”Når mor kommer hjem” er en realistisk og rørende fortælling om en familie på bunden af samfundet. Bogen udkom første gang i 1995 og blev i 1998 filmatiseret af Lone Scherfig.Martha Christensen (1926-1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.

En række af Martha Christensens tematisk meget karakteristiske noveller om tilværelsen for dem, der er udenfor. Her giver hun stemme til taberne og de små i samfundet.Samlingen indholder: Stranden rundt ; En af dem fra øerne ; En far i huset ; Rene hænder ; Har jeg sagt at jeg elsker dig ; Ungdom og de lyse nætters tid ; En spurv falder til jorden ; Gi' en hånd, kammerat ; Nu blomstrer Sheila ; Glansbilleder.Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er således forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Fortællingerne komponeres ud fra følgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor så de eksistentielle omkostninger gøres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen ”Dansen med Regitze” – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

"Jeg kunne tage en cigaret at starte på. Og jeg har allerede røget to, siden Johan er gået. Jeg er træt. Jeg var ude for et chok i går og morgenmåltidet i køkkenet - der var noget skævt og forkert ved det. Der er noget skævt ved det hele. Jeg trænger til, at nogen er lidt gode mod mig og tager sig lidt af mig."Historien om en kvindelig søvngænger, mor og kone, der længes efter at blive set. Hun forlanger ikke meget af tilværelsen, og netop dette får læseren til at sidde yderst på kanten i håbet om, at hun snart gør op med dette sovende liv. Martha Christensen fanger præcist denne stille eksistens' problematikker og skildrer dem via hovedpersonens indre refleksioner og betragtninger, så læseren når dybt ind under huden på hende.Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er således forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Fortællingerne komponeres ud fra følgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor så de eksistentielle omkostninger gøres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen ”Dansen med Regitze” – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Den godmodige bamsebjørn drager ud i verden. Her møder den en lille arrig drage. De lærer hinanden at kende, og sammen slår de sig ned i dragens hule ved havet. Men indimellem bliver dragen så vred, at den spyr ild ...Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er således forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Fortællingerne komponeres ud fra følgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor så de eksistentielle omkostninger gøres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen ”Dansen med Regitze” – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Socialpsykologiske noveller om de stille eksistenser. Titelnovellen, som fylder over halvdelen af bogen, omhandler to tilflytteres skæbne i et lille landsogn.Samlingen indeholder: Bænken Lille skatDragenKaninenEksklusionen Oplevelsen Videnskabsmanden.Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen "Dansen med Regitze" – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Under sin jagt på en hustrumorder havner en kriminalassistent tilfældigt i et ungdomsmiljø. Mødet med de unge får ham til at se med klarere øjne på sit liv og sit ægteskab - og sin i det hele taget isolerede situation.Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus på de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er således forholdet mellem de magtfulde plejere og de sårbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterære dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Fortællingerne komponeres ud fra følgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor så de eksistentielle omkostninger gøres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg på at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne væsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede læserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne Laurbær for det, der anses for at være hendes hovedværk, familieromanen ”Dansen med Regitze” – om den livskraftige Regitze, der får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.

Seit vierzig Jahren leben Karl Aage und Regitze nun schon zusammen – mit allen Höhen und Tiefen. Immer wieder ist es Regitze, die ihren Ehemann mit verrückten Ideen irritiert und aus dem Takt bringt. Während sich Karl Aage zunehmend daran stört, wird er von seinen Mitmenschen um seine lebenslustige, kluge Frau beneidet. Doch Regitze ist unheilbar krank. Anders als Karl Aage bietet sie der Krankheit die Stirn und möchte sich nicht ihr Leben vermiesen lassen. Bereits zur Tradition geworden sind Regitzes legendäre Gartenpartys im Sommer – auch dieses Mal wird gefeirt, aber wird es die Abschiedsparty von Regitze sein?

Eine Ehefrau erinnert sich. Am folgenden Morgen soll in der Provinzstadt das große 25-jährige Amtsjubiläum ihres Mannes als Bürgermeister gefeiert werden. Bitter erinnert sich seine Frau daran, wie sich ihr Mann seit der Amtseinführung vor 25 Jahren auf ihre Kosten zum machthungrigen Menschen entwickelt hat. Je weiter fort die Nacht schreitet, desto mehr reift in ihr ein Entschluss: Sie wird ihren heuchlerischen Mann verlassen. Doch hat sie auch wirklich die Kraft dazu?

Om en idealistisk socialrådgiver, som kommer til kort, da han prøver at hjælpe sine medmennesker langt ud over, hvad systemet kræver af ham.Daniel er et ensomt menneske og samtidig den forstående socialrådgiver, der en dag får besøg af en ung kvinde, Gitte, der ikke længere tør bo med sit barn sammen med sin samlever. Hun er udsat for den vold, man taler så meget om. Daniel tager sig af dem begge og lader dem midlertidig flytte ind hos sig. Men freden varer ikke længe. En drengebande slår Daniel ned, og nu starter terroren. Daniels nye liv går op i fugerne og endnu engang har Martha Christensen skrevet et intenst, psykologisk studie i menneskelig afmagt. Om kærlighedens vanskelige vilkår, når systemet afslører sin mangel på indsigt og forståelse for menneskers værdighed og udfoldelsesmuligheder.Martha Christensen (1926-95) har siden debutromanen "Vær god ved Remond" (1962) skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen "Dansen med Regitze". I 1989 blev hun valgt til Danskernes Yndlingsforfatter.

Fem noveller om tilværelsens små eller store kriser, båret af forfatterens urokkelige forsvar for den svageste part.Indhold:En moderlig håndJomfru MariaEn lille heltDet store, kolde -Farvel hundMartha Christensen (1926-95) har siden debutromanen "Vær god ved Remond" (1962) skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Yndlingsforfatter.

”Jeg skal hjælpe dig, far, lovede han stumt – jeg ved godt at vi to ikke har stået hinanden særligt nær, men fra nu af skal jeg være den, du kan regne med og trække på. Jeg er til din rådighed og du kan gøre med mig, hvad du vil.Han forsøgte ikke længere at holde tårerne tilbage, de løb ned over hans kinder, og Høvdingen, som netop havde frabedt sig jammer og gråd, så sin ældste søn stå og flæbe som et pattebarn og de uoprettelige ord undslap ham, dæmpet som talte han til sig selv men i den totale stilhed højt nok til at blive hørt af hver eneste af de tilstedeværende – Hvorfor er det altid de bedste, der må dø.”Under anden verdenskrig bliver den rige gårdejer Høvdingens søn Frits henrettet af nazisterne for at have modsat sig besættelsesmagten. Tilbage har han Frits’ søskende, som for evigt vil blegne i lyset af den afdøde søns heltemodige død.”Høvdingebørn” følger børnenes forsøg på at leve op til deres fars forventninger og på at klare sig i en verden, der er i konstant forandring. Det er både en smuk og fintfølende skildring af de enkelte børns personlighed og liv og en beskrivelse af efterkrigstidens Danmark og den store omvæltning, samfundet gennemgik i sidste halvdel af det tyvende århundrede.”Høvdingebørn” udkom første gang i 1991.Martha Christensen (1926-1995) var en dansk forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Hendes bøger kredser om livet for samfundets svage og forsømte børn og voksne, som hun blandt andet mødte i sit arbejde som fritidspædagog. Hun debuterede som romanforfatter i 1962 med romanen ”Vær god ved Remond” om en udviklingshæmmet dreng, der bliver sat på børnehjem. Martha Christensen modtog en lang række udmærkelser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær i 1987 og Herman Bangs Mindelegat i 1977. Flere af hendes bøger er blevet filmatiseret med stor succes.

Som de vil ha’ dig er en roman, der udspiller sig i et isoleret drengehjem, hvor flertallets tyranni hersker overfor den svage i gruppen. Bogen var Martha Christensens gennembrudsroman med den hårde og sørgelige historie om, hvordan en gruppe svage børns sammenhold skabes gennem udpegning af en syndebuk. Romanen viser med al tydelig gru, hvordan behandlersystemet selv er med til at skabe tabere og deres kranke skæbne.Med faglig baggrund i socialsektoren talte Martha Christensen i en lang række ligefremt realistiske romaner og noveller med lavmælt indignation de afvigende og oversete gruppers sag. Debutromanen Vær god ved Remond (1962) og Tusindfryd (1984) handler således begge om åndssvages problemer, og Som de vil ha' dig (1974) om konflikter på en drengeinstitution."Martha Christensens stemme er så meget mere intens, som den er dæmpet, hendes drama så meget større som det skjuler sig i det små. ... Hvor hun kan indleve sig, afkode livets dets signaler, antyde dets drama - og hugge skånselsløst afslørende til, når tiden er inde." - Bjørn Bredal, PolitikenMartha Christensen (1926-95) har skrevet en lang række romaner og noveller. I 1987 blev hun kåret til Årets forfatter. Hun modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter.

Den midterste dag handler en familie bestående af en netop fyret fader, en socialrådgiver-moder, den 14-årige datter og faderens yngre halvbroder, der har afsonet en fængselsdom, der sammen tager i sommerhus. Blandingen af mistænksomhed, gode viljer, aggressioner og svaghed sender gruppen direkte mod katastrofen."Den midterste dag" stiller spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bekymre os for hinanden, og hvor meget eller lidt vi skal gøre.OM FORFATTEREN"Hovedtemaet i Martha Christensens forfatterskab er efter min mening ikke den sociale indignation, (som hun ganske vist også har), men det sociale samspil mellem mennesker, som hun har udforsket i bog efter bog. Faktisk så godt, at man kunne bruge hende som lærebog ved et gruppedynamisk kursus!" - Else Cederborg, Politiken "I den store Danske Encyklopædi står der om Martha Christensen, at hun skrev "med faglig baggrund i socialsektoren". I hendes eget sprog betyder det, at hun var uddannet fritidspædagog og havde arbejdet som sådan i 35 år. Samme leksikon, der udmåler litterær betydning i centimeter, har tildelt Martha Christensen 27 linier. Det er én mere end Ib Henrik Cavling. Beskeden som hun var, ville Martha Christensen vide at sætte pris på den ene linie" - John Chr. Jørgensen, Politiken

Aftenen før borgmesterens 25 års jubilæum gør hans kone status over deres ægteskab, hvor han har udviklet sig til et magtmenneske på hendes bekostning. Hustruen tager sit liv op til revision og beslutter sig for at forlader sin hykleriske mand, hvis karriere var baseret på hendes loyalitet. Det er en konflik mellem omsorg og erotisk hengivelse.Kun i konfrontationen med fortiden - mener Martha Christensen - kan personerne i bedste fald nå frem til en form for indsigt og erkendelse, der kan ændre det videre liv."Martha Christensens stemme er så meget mere intens, som den er dæmpet, hendes drama så meget større som det skjuler sig i det små. ... Hvor hun kan indleve sig, afkode livets dets signaler, antyde dets drama - og hugge skånselsløst afslørende til, når tiden er inde." - Bjørn Bredal, PolitikenMartha Christensen (1926-95) har siden debutromanen Vær god ved Remond, 1962, skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen har modtaget en lang række litterære priser og blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter.

Her i nærheden er et psykologisk spændingsdrama med den autistiske 20-årige Brian i centrum for begivenhederne, der tager fart efter fundet af en myrdet ung pige i en park i det indre København...HER I NÆRHEDEN rummer tre noveller med kvindeskikkelser, der har det svært med omverdenen: Moderen, der skal frigøre sin psykotiske søn, søsteren, der altid ved bedst og den gamle senile kvinde, hvis verden smuldrer. Indhold: Her i nærheden - Uanmeldt besøg - Havsens bund.Martha Christensen (1926-95) har siden debutromanen Vær god ved Remond, 1962, skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen modtaget en lang række litterære priser og blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter. Kaspar Rostrups filmatisering af Dansen med Regitze med Ghita Nørby og Fritz Helmuth blev en af dansk films største succeser. Filmen modtog 5 Bodil, blev Oscar-nomineret og vandt førsteprisen ved Den 1. Internationale Europæiske Film Festival i Frankrig i 1990."Den sene aften var så lys at hun tydeligt kunne se urskiven på vækkeuret uden at behøve at trykke på kontakten og hun så at klokken var næsten tolv. Døren stod åben ind til stuen, hvor han skulle ligge og sove på sin briks men endnu havde hun ikke hørt ham komme hjem og hun brød sig ikke om at han strejfede om så sent." - De første linjer af Her i nærhedenMartha Christensens stemme er så meget mere intens, som den er dæmpet, hendes drama så meget større som det skjuler sig i det små. "Her i nærheden" er fortællinger fra en mesters hånd...Hvor hun dog kan lytte...Hvor hun kan indleve sig, afkode livets dets signaler, antyde dets drama - og hugge skånselsløst afslørende til, når tiden er inde. - Bjørn Bredal, Politiken"-Den er så sart og skrøbelig. Det er en historie, der er gået i blodet på mig - beretning, jeg ikke kan glemme. Det er derfor den skal laves - som et slags privat hyldest fra mig til Martha. Hun sendte mig i sin tid novellen, før den blev udgivet. Ikke med henblik på, at den skulle filmatiseres, men bare som en gave, venner imellem. - Før "Dansen med Regitze" kendte jeg kun Martha Christensen som læser af hendes værker, men efter filmen opstod der et nært venskab mellem hende og hendes veninde Anna Jensen og mig og min familie. Jeg har haft mange gode samtaler med Martha og nu med Anna, der stadig sender kort og julegaver til børnene. ...den dybe interesse for menneskets sind og psyke - trangen til at tage den der lup og studere menneskets afkroge. Det er dybt fascinerende, og trangen gjorde hende til forfatter og mig til instruktør..." - Filminstruktør Kasper Rostrup om filmatiseringen af Her i nærheden"Der er jo den der blødende og glødende linje ind til det menneskelige...Det er uden dække, at Martha berører noget meget dybt, arketypisk menneskeligt hos os allesammen. Hun tager sig altid af dem som er sat uden for samfundet, de mennesker, som ikke har en chance. Der er noget helt jesusk i det på en eller ande måde, Dermed bliver det også som regel en meget lille historie. Men ved at gøre det meget enkelt og meget lille, så bliver det vældigt stort..." - Kasper Rostrup til Christian Monggaard Christensen, Information, i forbindelse med filmen Her i nærheden