Books by Martin Herbst

Målet er mere livsmod og livsglæde. Rejsen dertil er en ny forståelse af de syv dødssynder. I DE SYV GLÆDER gør Martin Herbst op med reformationens dunkle forestilling om den triste, asketiske tilværelse som modstykke til de syv dødssynder. Nej, lad os for Guds skyld feste og være glade, men lad os være mere bevidste om, hvordan vi lever livet, og hvordan vi nyder det sammen.Med vanlig dedikation og indsigt vender Martin Herbst i DE SYV GLÆDER mængder af litterære og idéhistoriske sten i sin søgen efter sandheden om de syv dødssynder. Hvordan opstod traditionen om dem? Hvem er de toneangivende dødssyndstænkere gennem historien? Var der andre end Martin Luther, der tog fejl? Og hvordan kan vi som moderne mennesker forstå os selv bedre og udvikle os godt ved at begribe de syv dødssynder til bunds?I DE SYV GLÆDER formulerer Martin Herbst svarene på disse spørgsmål, og han formidler dem i en let og levende form, der understøttes af citater fra mange af verdenslitteraturens allerstørste værker.

MIT LIVS OMVEJ er en klassisk omvendelseshistorie og en hyldest til sandheden og livet. Bogen følger Martin Herbst gennem hans 20 år som højtplaceret medlem af Moon-bevægelsen og hans vej ud af sekten, da sektens udnyttelse af mennesker og misbrug af penge går op for ham. Han vender tilbage til livet som et helt menneske, der vedkender sig det liv, han har levet. Læseren bringes ud i tilværelsens yderste afkroge - åndeligt som geografisk – og oplever Herbsts gigantiske nedture og enorme øjeblikke af lykke undervejs.Bogen vil gøre op med de herskende fordomme om sektmedlemmer som uskyldige stakler, om ondsindede ledere, om fysisk tilbageholdelse og om hjernevask. Martin Herbst har gennem sine næsten 20 år i Moon-bevægelsen oplevet alt andet end det, fordommene dikterer. Bogen vil fremstille sekternes ødelæggende væsen med udgangspunkt i et begavet og indsigtsfuldt menneskes egne erfaringer og oplevelser i Moon-bevægelsen.Martin Herbst er i dag sognepræst ved Korsvejskirken på Amager og holder foredrag om bl.a. Moon-bevægelsen og sekterisme. Han optrådte første gang i medierne, da han efter sit exit fra Moon-bevægelsen fuldførte sit teologistudium på mindre end tre år og med 13 i gennemsnit.Jacob Egevang er redaktør, forfatter og tekstforfatter. Han har som redaktør og forfatter 15 års erfaring med fakta, familie, rejse og sport. Derudover har han mere end 20 års erfaring med corporate kommunikation, tekstforfatning, tv, web, podcast og digitalt iværksætteri.

I fraværet af etisk og moralsk dannelse bliver samfundets borgere og institutioner kastebold for magtbegær og modeluner. Men hvordan kan dyderne genfinde deres plads, og hvor skal dannelsen komme fra? Igennem den vestlige historie har De Syv Dyder – de fire græske kardinaldyder: mådehold, mod, retfærdighed og klogskab, samt de tre kristne dyder: tro, håb og kærlighed – spillet en afgørende rolle for kulturens dannelse og menneskets selvforståelse. Dyderne er aktuelle igen, og her bringer 8 personer deres bud på en genkomst i lyset af det moderne menneskes tid og udfordringer, ud fra deres personlige og/eller faglige udgangspunkt.

Hvor går grænsen mellem et sundt og et sygt fællesskab? Kan man være med i et usundt fællesskab uden at vide det? Hvad markerer skillelinjen mellem sandt og falskt? Hvordan definerer og håndterer man normalitet? Og hvor skal man gå hen for at finde brugbare svar på de vanskelige spørgsmål? Kan psykologien, religionen, juraen eller filosofien hjælpe os? Eller måske den gode gamle sunde fornuft? Spørgsmålene er mange og svarene ditto.Om forfatterenMartin Herbst (f. 1960) er sognepræst ved Korsvejskirken på Amager, en flittig debattør og foredragsholder. Han gav 20 år af sit liv til Moon-bevægelsen, inden han påbegyndte teologistudiet i København for at blive præst. Tiden i Moon-bevægelsen kan man læse om i bogen Mit livs omvej - En dramatisk rejse til Moon-bevægelsens indre, L&R 2009.Læs mere om forfatteren på: www.martinherbst.dk

Inhaltsangabe:Einleitung: Moderne Informations- und Kommunikationstechnologien (IuK) verändern seit einigen Jahren die Gesellschaft. Sie führen zu einem Wandel der Organisation bei Betrieben aller Wirtschaftszweige. Auch öffentliche Verwaltungen versuchen durch den Einsatz von IuK neue Organisationsabläufe und somit neue Dienstleistungen zu bilden. Im Mittelpunkt der informationstechnischen Modernisierung im öffentlichen Sektor stehen die Kommunalverwaltungen wegen ihrer vielfältigen Kontakte mit Bürgern. In Bezug auf die IuK verfügen sie über heterogene IuK-Infrastrukturen. Jedes Amt setzt regelmäßig mehrere voneinander isolierte Fachanwendungen und unterschiedliche Datenbanksysteme ein. Nahezu jede Kommune erstellt eine eigene Homepage und nimmt vorrangig auf ihre Informationsanliegen Rücksicht. Work?ow-Management-Systeme zur Beschleunigung der Vorgangsbearbeitung und Data-Warehouse-Systeme zur Unterstützung der Entscheidungsträger ?nden noch viel zu selten Einsatz. Die unzureichende Ausrichtung an den Bedürfnissen der Bürger liegt hauptsächlich in der fehlenden Integation der IuK-Systeme begründet. Jedes Amt besitzt seine eigene IuK-Ausstattung und erhebt die von ihm benötigten Daten neu, selbst wenn das Datenmaterial in anderen Dienststellen bereits vorliegt. Synergieeffekte können sich so nicht entfalten, da die einzelnen Systeme weder miteinander kommunizieren noch einander zuarbeiten. Die vorliegende Arbeit untersucht die Potenziale eines integrierten IuK-Einsatzes bei der Neugestaltung der Interaktionsbeziehungen zwischen der Kommunalverwaltung und dem Bürger. Hierbei bringt sie Erkenntnisse und Erfahrungen sowohl aus der Betriebswirtschaftslehre als auch aus der Wirtschaftsinformatik mit ein. Das erste Kapital betrachtet die öffentliche Verwaltung als einen informationsverarbeitenden Betrieb. Nachdem die Aufgaben und die Ziele des Verwaltungsbetriebs erörtert werden, geht es auf die Bedeutung des Informationsmangements als Führungsaufgabe ein. Hierzu gehört sowohl die Bedeutung des Produktionsfaktors Information für die Dienstleistungserstellung als auch die Integration der verschiedenen Systeme. Die Praxis der IuK-gestützten Systeme ist Gegenstand des zweiten Kapitels. Hierbei werden zunächst die verschiedenen Anwendungssysteme näher erläutert. Als wesentliches Merkmal der Dienstleistungserstellung erweist sich die Integration der verschiedenen Systeme untereinander. Überlegungen zu möglichen Organisationsformen für ein integriertes [¿]