Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
"Vestenvind" er en kollektivroman fra et missionsk sogn i Thy i trediverne. Den udkom i 1942 og fik tildelt Kollegernes Ærespris. Som Hans Kirk kendte Martin Jensen de missionske og var både kritisk og forstående over for dem. Og som Kirk var Martin Jensen kommunist og kunne være meget skarp. Det bondesamfund, han skildrer, er ikke Morten Korch-idyl, men præget af landarbejdernes fagforeningskamp og bøndernes halvfascistiske sammenslutning LS. Og det er ikke kønsløse glansbilleder, vi hører om. En pige siger, at hun altid lader trusserne ligge hjemme, når hun skal til Dyrskue, for det er mere praktisk. Og den meget troende pige, der til sin usigelige lykke bliver gift med den beundrede præst, får et chok, da han på bryllupsnatten hvæsen hende ind i øret: Hvorfor er du så død i sværen?Forfatteren Martin Jensen er i dag stort set gået i glemmebogen, men det fortjener han ikke. "Vestenvind" er en både barsk, munter og medrivende fortælling fra en ikke så fjern fortid.
Digtsamlingen "Der brænder en ild" fra 1935 er delt i to dele - det lange kærlighedsdigt "En sang om to" og det politiske digt "I hagekorsets skygge" om den nazistiske fare. Digtene er urimede og kan i deres struktur minde om de digte, Gustaf Munch-Petersen og Bodil Bech skrev på samme tid. Martin Jensen når vel ikke op i samme klasse, men der er noget smukt og rent over hans digte, der stadig gør indtryk.
Digtsamlingen "Attende april 1934" er båret af stor indignation. Mens konge, præst og statsminister mindedes Dybbøldagen, huggede politiet løs på strejkende sømænd med bambusstave. Martin Jensen digter ud fra artiklerne i Politiken den dag - som Klaus Rifbjerg gjorde det i "Den søndag" i 1975. Martin Jensens digte er skarpe og kan minde om de digte, Hans Scherfig skrev et par år senere.
En af årsagerne til at mange ikke spiser en række af frugter er at de ikke kender dem”Lær dit barn om 20 frugter” indeholder 78 billeder og er ideel til at lære de helt små at genkende og sætte navne på frugterne. For de lidt ældre som er klar til at tage det næste skridt, indeholder bogen desuden en række grundlæggende informationer som f.eks. hvor æbler vokser, hvordan den oprindelige banan så ud og at der i varmere lande findes ananasmarker. Jo længere ned man kommer på listen for hver frugt, desto mere avanceret bliver informationerne – på den måde fortsætter bogen med at være givende efterhånden som barnet vokser. Bøgerne i denne serie er med de mange billeder egnet til de helt små fra 1 år, men åbner sig for barnet med tiden og afslører nye dybder efterhånden som barnet bliver ældre, og kan derfor udgøre en værdifuld samling som barnet kan vende tilbage til år efter år.Lær om: æble, banan, pære, fersken, abrikos, ananas, mango, appelsin, grape, citron, pomelo, vindrue, kiwi, avocado, blomme, figen, vandmelon, netmelon kirsebær og papaya.
Lærte du aldrig at finde rund i "hjort", "rådyr", "dådyr" og "kronhjort"? "Lær dit barn om 20 danske dyr" indeholder 81 billeder og er ideel til at lære de helt små at genkende og sætte navne på dyrene. For de lidt ældre som er klar til at tage det næste skridt, indeholder bogen desuden en række grundlæggende informationer som f.eks. navnet på en hangris, at koen giver mælk og et får giver uld. Jo længere ned man kommer på listen for hvert dyr, desto mere avanceret bliver informationerne – på den måde fortsætter bogen med at være givende efterhånden som barnet vokser. Bøgerne i denne serie er med de mange billeder egnet til de helt små fra 1 år, men åbner sig for barnet med tiden og afslører nye dybder efterhånden som barnet bliver ældre, og kan derfor udgøre en værdifuld samling som barnet kan vende tilbage til år efter år.Lær om: hund, kat, hest, ko, gris, får, ged, rådyr, dådyr, kronhjort, hare, kanin, grævling, mus, ræv, egern, mår, mink, bæver og flagermus.
Der er tale om en på én gang moderne og klassisk intrige. Seks mennesker har ét til fælles. De er alle medlemmer af Kanne menighedsråd i udkanten af Assens. Deres bevæggrunde og motiver er derimod forskellige, ligesom deres engagement i rådets arbejde.Formanden, tredjegenerations-skibsreder i byen, har stort set arvet posten efter sine forfædre og støtter sig især til den konfliktsky indehaver af byens delikatesseforretning, som også har dybe rødder i byen.Over for disse to står ikke blot fagforeningsmanden, der aldrig har lagt skjul på sit politiske motiv til at lade sig indvælge i rådet, men også den dybt troende, tidligere gårdejer, for hvem de tre øvrige repræsenterer moderne overfladiskhed.Derudover sidder der to kvinder i rådet. Den kendte, succesfulde og tilsyneladende selvsikre malerinde og den unge lærerinde, som aldrig er kommet sig over sin mands alt for tidlige død.En forårsdag træffer deres præst en kontroversiel beslutning, som forårsager store ændringer i deres indbyrdes forhold og i deres liv – ændringer, som heller ikke præsten forudså, da han traf sin beslutning.
“Ja, Kaj. Hvad hedder det, når man adderer og fører tieren over?”“Øh.” Blikket flakker ned mod kammeraterne, der tilsyneladende deler hans forvirring.“Det hedder, Kaj ..!” Lærerinden bøjer sig frem og banker med pegefingeren på det lille ettal over totallet. “Det hedder, at der er én i mente. Hvilket du burde have lært senest i anden klasse. Det er muligt, der endnu findes dem i tredje fri mellem, som ikke har lært det, men at en elev – en velbegavet og normalt ganske dygtig elev som du – i tredje mellemskoleklasse ikke kan huske at overføre menten, dét, min fine ven, er en katastrofe.”Når man er kommet i mellemskolen, er der visse ting, man helst ikke skal kløjes i. Det gælder både i forhold til lærerne og i forhold til kammeraterne. Og så er der lige det med digtene – og Hanne med det lyse hår, der altid falder blødt ned mod hendes skuldre, Hanne med de blå øjne og den skæve fortand ...'og en i mente' følger drengen Kaj, som vi første gang mødte i 'ej så svært', og hans entré ind i 1960’erne.
Wales det Herrens år 1848.Den 14-årige Sion har de sidste ni år boet hos sin moster og onkel i den midtwalisiske by Tregaron efter sine forældres alt for tidlige død. Faren var ingeniør – og englænder – moren waliser. Selvom læreren herr Rhys insisterer på at kalde ham John, og han får øgenavnet Sais, Sakseren, af sine jævnaldrende, føler han sig som waliser.En sommerdag sker der noget: Et menageri med vilde, eksotiske dyr kommer til byen, og Sion kan bare ikke få øjnene fra elefanten. Han knytter et nært venskab med elefantmanden Robert– og sære, nye bånd snor sig mellem den store verden og den lille flække Tregaron, mellem det farlige fremmede og det trygge lokale, mellem den voksne Robert og drengen Sion."Det er en smuk og sært bevægende bog. Historien er lige til at røre ved. Den er fuld af lugte og lyde. Her er research med både hjerne og hjerte."Steffen Larsen, Politiken
"Knud den Store hersker over England og indkalder landets stormænd til råd. Imens krydser to skæbner veje; Winston illustrerer manuskripter og skal hjælpe dronningen med at vinde kongens gunst, mens Halfdan er en fattig, men skruppelløs adelsmand på udsigt efter at genvinde det tabte."
Bogen følger soldaterhoren Thrund frem til, hun møder Eske Litle, og knytter sig derved til den populære serie om kriminalhelten fra middelalderens Assens.
Danmark i 50-erne set gennem barneøjne.I 1953 flytter den 6-årige Kaj fra baggårdene i Københavns midte til et nyopført socialt boligkompleks med sine forældre og lillebror. For Kaj drejer livet sig om fodbold, de nye kammerater og den snarlige skolestart. Tyskernes besættelse af Danmark og frihedskampen få år forinden fylder meget i hverdagen, selv om de voksne ikke vil fortælle om det, ligesom begivenhederne ude i verden får stor betydning for Kajs liv. Fortielserne øger blot nysgerrigheden, og hvornår er man helt - hvornår forræder?En roman om at forstå verden, selv om man ikke begriber den. “’ej så svært’ er en smuk underspillet historie om at komme ind de voksnes lukkede verden.”Bo Bjørnvig, Weekendavisen
Et antal stormænd dræbes under et møde, hvor de ellers var lovet frit lejde af kong Knud. Kongen sender Winston og Halfdan til Mercia for at komme til bunds i, hvad der egentlig skete under det skæbnessvangre møde.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.