Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Stærk og personlig fortælling om, at det aldrig er for sent at ændre sit liv. Casper Christensen har lagt sit liv om og givet forfatteren Martin Kongstad uindskrænket adgang til sin fortid: vennerne fra 30 års hæsblæsende karriere, de nihilistiske dagbøger, kærlighed, skilsmisser og paparazzi, morgener med madpakker, ustoppelige nætter, vanvittige anekdoter og spektakulære skandaler. Og gennem den tre år lange proces med arbejdet på bogen toner et billede frem, som slet ikke passer til den forestilling, komikeren har om sig selv: ”Det har været virkelig voldsomt at lave denne her bog. Jeg troede, at jeg blev opfattet som skidesød og meget retfærdig, en god kammerat og en pissegod far, og det er ikke dét, jeg læser. Så at arbejde med denne bog har været en sindssyg oplevelse; sjove ting, hårde ting, men grundlæggende sygt ubehageligt. At gå igennem dette forløb og bore så dybt er noget af det vigtigste, jeg har gjort – og det kan klart anbefales til alle, der overvejer at skrive deres selvbiografi.” Bogen er en usædvanlig biografi, hvor læseren følger Martin Kongstads forsøg på sammen med Casper Christensen at finde ud af, hvem Casper Christensen egentlig er. Og det er historien om, at det aldrig er for sent at ændre sit liv.
Mesterkokken Magne Oldenberg har ønsket at få en michelinstjerne, siden han var dreng. Men der er langt igen. Magne Oldenberg arbejder i skyggen af sin far på dennes bedagede franske restaurant. Mødet med Madeleine, en dygtig og socialt ambitiøs kvinde fra Gl. Rye, åbner hans liv, og Magne hooker op med investoren Carsten. Nu skal de have den michelinstjerne, koste hvad det vil. Kokken der holdt op med at rødme handler om de omkostninger, som følger med succes. Fortællingen foregår i de øvre lag af den københavnske restaurantscene, et miljø, som Martin Kongstad både har researchet grundigt og kender indgående fra sine mange år som madanmelder. Bogen giver et sjældent indblik i livet som stjernekok og er spækket med avancerede retter, nedrige skideballer, rutineret druk, societyliv og poetiske madåbenbaringer. Under ekstravagancen og de uendelige gentagelser i køkkenet ligger historier om ikke at elske sin egen far, og om at måtte give afkald på kærlighed i karrierens navn. Martin Kongstad (f. 1963), opvokset på Østerbro i København. Debuterede som skønlitterær forfatter i 2009 med Han danser på sin søns grav, som han modtog Debutantprisen for. I 2013 udkom Fryser jeg.
Martin Kongstads første roman er et opgør med det monogame parforhold og begynder, hvor hans prisvindende og storsælgende debutnovellesamling, Han danser på sin søns grav, slap:Mikkel Vallin er blevet fyret som madanmelder, og hans kæreste er skredet med en jysk succesforfatter. Bitterheden lurer, da han forelsker sig i den unge, ungarske succeskunstner Diana Kiss. Hun er både til mænd og kvinder, og ansporet af hendes udsvævende liv går Mikkel Vallin til kamp mod det traditionelle parforhold og prøver selv at leve grænseløst og flydende. En hed sommerferie i Tisvilde udvikler sig til en lejr med fri sex og kærlighed, men midt i det hele braser kunstmarkedet sammen og truer Dianas karriere. Mikkel Vallin kæmper nu både for at sætte kærligheden fri af parforholdet og for at holde fast i Diana.Flere af karaktererne fra debuten lever videre i Fryser jeg: Den grundskeptiske bernadotteveninde Clara, det kulturradikale mønsterpar Nikolaj Krogh og Mille og den solidt utro it-millionær Kreuzmann. Og får selskab af nye karakterer som de promiskuøse veninder Sisters of Mercy, Mesterslikkeren fra Ørby og drukkenbolten og modegalleristen Levinsen med den onde jødepik.
VINDER AF DANSKE BANKS DEBUTANTPRIS 2009.Mød Mikkel Vallin, mad- og livsstilsjournalist på et stort københavnsk dagblad. Tiden er de svimlende opgangsår mellem 2003 og 2008, og gennem Vallin kommer vi ind i vennekredsen af forkælede og selvtilstrækkelige 40-årige, opflasket på kartoffelrækkekulturradikalisme og 68-udskrab.Der er, blandt mange andre, filminstruktøren, som tager til Venedig for at komme overens med sin ondskabsfulde kunstmalerfar, og designeren og sangerinden, hvis liv i Taarbæk er perfekt på overfladen, men råddent lige under. Martin Kongstads længeventede debut som forfatter er en selvmordsbombe i den kreative klasse. En krads og bittersød udlevering af et miljø, han som få kender indefra.
”Som jeg så, vi gjorde i Tisvilde.”Martin Kongstad blev i starten af 1980’erne introduceret til Tisvilde – det ”gamle”, snobbede Tisvilde med autenticitet og slidte badekåber. I 1990’erne blev badebyen tumleplads for den kreative klasse, der ”ville møde hinanden og tage tøjet af.” I alle årene har forfatteren været en aktiv, undrende og deltagende observatør af, hvad man gør og ikke gør i Tisvilde. I perioden har han bl.a. været direktør for Tisvildeleje Sommerteater og ansvarlig for at invitere kanonhalløj til byen. ”Sådan gør vi ikke i Tisvilde” er forfatterens samlede tekster om byen. Klummer, artikler, noveller, en quiz m.m.m.Martin Kongstad (f. 1963) er ud over Tisvilde-kender forfatter inden for en lang række genrer, reklame-, tv- og filmmand samt bestyrer af radioprogrammet ”Bernaise er dyrenes konge”. Journalist, dj, skuespiller m.m.m.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.