Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Der er i stigende grad fokus på depression hos børn og unge. Bogen fortæller om de tegn, man skal være opmærksom på, hvis man er bekymret for, at et barn eller et ungt menneske er deprimeret, og om hvordan man kan få hjælp. Den fortæller også om de mange børn, der ikke er deprimerede, men som reagerer på forskellige måder, når de gennemgår svære perioder i deres udvikling, eller når omgivelsernes krav ikke passer til barnets ressourcer. Der er information og hjælp at hente for forældre, pårørende og professionelle, som ønsker at forstå og støtte børn og unge under den pinefulde oplevelse, en depression er for både den deprimerede og for familien. Bogen er nyttig læsning for såvel pårørende som for lærere, læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger, der i deres daglige arbejde er i kontakt med børn og unge med depression. Bogens forfattere: Merete Juul Sørensen (f. 1966) er uddannet læge fra 1995. Hun har flere års erfaring i det kliniske arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien og har desuden siden 2001 været ph.d.-studerende ved Århus Universitet. Projektet er tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov og omhandler depression og depressive symptomer hos børn. Per Hove Thomsen (f. 1959) er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Århus Universitet og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov. Han er forfatter til adskillige videnskabelige artikler, lærebøger og mindre udgivelser om børne- og ungdomspsykiatri. Per Hove Thomsen har siden 1999 været professor II ved Bergen-Stavanger Universitetet.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.