Books by Mette Korsgaard

Min uimodståelige mand er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om. Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister. Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner? Ligesom vi senere i livet har lettere ved at finde fejl ved kvinder end ved mænd, hvis det ikke lige gælder omsorg og pleje. Bogen er et forsøg på at række ud og bygge bro mellem de to køn. For titlen skal tages helt bogstaveligt – manden er uimodståelig. Ganske som kvinden.

Det særlige ved veninder tages under kærlig, morsom og alvorlig behandling af filmmagersken Mette Korsgaard, som bl.a. står bag Min barndom i helvede og Min umiodståelige mand og bogen, Festskrift for halvgamle krager, som blev en bestseller. ”Skæbnen giver os slægtninge. Venner vælger vi selv.“ Citat: Jacques Delille Venner forlænger livet. Og nu vi er ved levealder, så er det underligt at konstatere, at de fleste venskabs-citater er fra mænd, men det er kvinderne, der kan det der shit med venskaber. Og kvinder lever også længere end mænd. Dette er IKKE en selvhjælpsbog. Den er din nye veninde. Og du kan bare smide den væk, hvis du ikke kan lide den. Venindebogen er dels Mettes egne venindeminder, forskeres undersøgelser af venindeskaber, venskaber historisk set og meget mere. Ikke alt, hvad Mette skriver, er faktuelt. Meget er fiktion. Men derfor kan det sagtens alligevel være sandt.

”Ingen læring kan slå læring i fællesskab. Børn skal gå i den lokale folkeskole, de skal ikke transporteres væk til andre skoler eller sendes ud af klasserne til specialundervisning. Hvis den danske folkeskole ikke kan rumme børnene, er det folkeskolen, der er noget galt med.”Rani Hørlyck er leder af en folkeskole, hvor 96 procent af eleverne er tosprogede. Med en tro på, at alle børn og deres forældre ønsker at være en del af fællesskabet, har Rani og hendes medarbejdere skabt en folkeskole for alle. Her er det lykkedes at få samtlige forældre til at møde op på skolen fire gange om året. Forældre har taget initiativ til en lektiecafé. Og elevernes karaktergennemsnit ved afgangseksamen er næsten fordoblet.