Books by Mette Molbæk

Den voksende elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser. Denne bog ønsker at sætte fokus på lærerens inkluderende klasseledelse for på den måde at åbne for nye og konkrete veje til en mere inkluderende skole.Bogen tilbyder et teoretisk og forskningsbaseret grundlag for viden om og udvikling af inkluderende klasseledelse samt en dynamisk analyse- og udviklingsramme, der kan bruges både i forhold til egen praksis og til skoleudvikling af ledelsesprocesser på klasserumsniveau. Det er således målet at understøtte og igangsætte kompetenceudvikling i teamet og på skolen, så lærere formår at møde og tackle de udfordringer, en mere mangfoldig elevgruppe betyder for deres ledelse. Dette søger bogen at imødekomme ved at vise og forklare, hvordan tre skoler har arbejdet med at udvikle inkluderende klasseledelse på baggrund af deres lokale projekter i relation til analyse- og udviklingsrammen. Samtidig gives en række helt konkrete og situationsbestemte praksisudsnit til inspiration for det videre arbejde på skolerne.Bogen henvender sig til lærere og ledere i skolen samt studerende ved lærernes grund- og efter/videreuddannelse.På bogens hjemmeside kan du finde inspiration til det videre arbejde med inkluderende klasseledelse i praksis. Se www.dafolo.dk/læringsløft.

Inklusionsvejlederen 1 ? udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Inklusionsindsatsen i DanmarkAf Camilla Brørup Dyssegaard og Niels EgelundMed udgangspunkt i ”Dokumentationsprojektet” fremlægger forfatterne i denne artikel evidens for, hvordan det står til med inklusionen i Danmark. Resultaterne peger på, at skoleledelserne stadig står over for betydelige udfordringer, blandt andet når det drejer sig om kompetenceudvikling af skolens professionelle.Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksisAf Helene RatnerMed fordringen om inklusion opstår der en række dilemmaer i skoleledelsens arbejde. Denne artikel peger på disse dilemmaer og skaber derigennem en bevidsthed om inklusionens udfordringer, der kan hjælpe skolens ledelse til at bygge bro mellem idealet om inklusion og den konkrete praksis.Skolens arbejde med udvikling af inkluderende klasseledelseAf Mette Molbæk og Susan TetlerUdvikling af skolens praksis kommer ikke af sig selv, men kræver en rammesætning og løbende evaluering udført af skolens ledelse og lærere. Artiklen her præsenterer en konkret model til at arbejde med at udvikle en inkluderende klasseledelse ud fra flere dimensioner: den rammesættende,den relationelle, den didaktiske og den organisatoriske dimension.Skolekulturen som inklusionsstrategiAf David MitchellDavid Mitchell har gennem en omfattende metaanalyse af forskning på området fundet frem til 27 strategier, der har vist sig at have en inkluderende effekt i skolen. Her præsenteres strategi nummer 23, som ser nærmere på skolens kultur og ikke mindst skoleledelsens rolle i at skabe en inkluderende undervisning.

Aktionslæring tilbyder en konkret ramme for fælles og bæredygtig udvikling af skolens praksis. At udvikle og forandre praksis kan opleves stressende og uhåndterbart, hvis det anskues som den enkelte lærers eller pædagogs ansvar og ikke løses i et konstruktivt lærende fællesskab. Med aktionslæring flyttes problemer eller udfordringer fra at være individets ansvar til at være teamets fælles forpligtelse og læring.Aktionslæring understøtter en vedvarende, undersøgende skolekultur og -udvikling, der er funderet i lokale behov, og som samtidig har øje for, at praksis til en vis grad kan planlægges, men at uforudsete aspekter også støder til. Bogen præsenterer tre faser, der kan være med til skabe en balance mellem behovet for både kontinuitet og fleksibilitet i pædagogisk praksis:1. Formulering af fokus og planlægning2. Afprøvning af observation og tiltag3. Den undersøgende samtale.Gennem cases fra to forskellige skoler, refleksionsspørgsmål og skabeloner til analyse og undersøgende samtaler gives det enkelte team en introduktion til aktionslæringen i praksis, og det klædes på til at undersøge egen praksis og igangsætte aktioner på baggrund af et lokalt behov.Bogen henvender sig til alle, der gerne vil arbejde med aktionslæring, og den kan fungere som guide for eksempelvis ledere og tovholdere og andre ressourcepersoner i den svære opstartsfase, når en skolekultur skal udvikle sig til en vedvarende undersøgende kultur med det formål at øge elevernes læring og trivsel. Samtidig kan den fungere som indspark til det veletablerede team, som vil udfordre sig selv med en ny måde at strukturere refleksions- og arbejdsprocesser på.Om forfatterneMette Molbæk er ph.d. og lektor ved VIA University College, hvor hun er leder af programmet Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem. Hun beskæftiger sig primært med forsknings- og udviklingsprojekter i skoler med særligt fokus på udvikling af og samarbejde om inkluderende læringsmiljøer.Lotte Junker Harbo er ph.d. og lektor ved VIA University College efter- og videreuddannelse, hvor hun blandt andet forsker i socialpædagogisk faglighed i relation til evidensbaserede programmer og i, hvordan unge oplever hjælp.Omtale af bogen'En meget relevant og vigtig bog, der styrker det professionelle samarbejde, der er nødvendigt for at sikre en god skole, hvor læring og trivsel er i højsædet. Bogen er meget overskuelig, den er let tilgængelig og de tre faser belægges med en række gode konkrete praksiseksempler med spørgsmål til styrkelse af arbejdet med bogens cases og egen praksis. Gode eksempler på observationsmetoder, video, fotos, lærerelevlogbøger og interviews med elever. En meget anvendelig bog, og helt sikkert et godt bud på god og nyttig kompetenceudvikling.' - Dansk bibliotekscenter'Kortfattet og meget brugbar guide til dem, der gerne vil i gang med aktionslæring. I bogen får man tips og ideer, og gennem cases får man indblik i, hvordan det kan fungere i praksis. Bogens største værdi er efter min mening inddragelsen af to cases i beskrivelsen af aktionslæringens faser' - Ove Christensen i Folkeskolen

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Spiller I hinanden bedre i ledelsesteamet?Af Signe Bonnén og Janne SkakonDenne artikel sætter fokus på, hvordan man kan styrke og opbygge tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet. De gode relationer sættes under pres i en travl hverdag, og lederen må derfor være en relationsskabende rollemodel. I denne artikel får du inspiration til, hvordan man ved at styrke tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet kan skabe en bedre hverdag for teamet selv, medarbejdere og børnene.Ledelse og professionelle fællesskaber i FGUAf Micki Sonne Kaa Sunesen, Jonas Sprogøe, Suna Christensen og Laila Colding LagermannDenne artikel handler om bedre møder, og hvordan facilitering kan erstatte styring på dine møder. Artiklen giver konkrete tips til, hvordan man får det bedste ud af de møder, man har ansvaret for, herunder bl.a. vigtigheden af forberedelse, opmærksomhed på selve mødeformen og vigtigheden af at få alle deltagere i mødet til at tale sammen.Skal vi danse det næste personalemøde som en ballet?Af Lise Bech AndersenDenne artikel beskriver Kærbyskolens arbejde med at blive profilskole i æstetiske læreprocesser og de strategiske tanker, skolens ledelse har gjort sig i forhold til at lede en æstetisk profilskole i arbejdet med æstetisk dannelse, og hvad det har betydet for ledelsesopgaven. Et vigtigt mål har været, at æstetikken skal danne ramme om inkluderende fællesskaber, hvor alle elever oplever at blive set, hørt og forstået.Samarbejde om inklusion: Et spørgsmål om skolekultur og ledelse af flerfagligt samarbejdeAf Mette Molbæk, Janne HedegaardHansen, Charlotte Riis Jensen og Maria Christina Secher SchmidtDenne artikel handler om vigtigheden af at kvalificere den undersøgende skolekultur og det flerfaglige samarbejde for at styrke og fremme den inkluderende skole. Forfatterne argumenterer for, at der er behov for en ny samarbejdsforståelse og -praksis med plads til forskellige fagligheder og perspektiver.