Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Politiet fortæller igen og igen, at korpset har brug for flere ressourcer selvom kriminalitetsraten falder. Men måske har politiet brug for flere penge. For som der bliver sparet mere og mere i social- og sundhedssektoren, får politiet en ny rolle som socialrådgiver og psykolog for samfundets udsatte. Spørgsmålet er, om det er en udvikling, vi ønsker?Det moderne politikorps er det hele og lidt til. Politikorpset er socialarbejdere med våben. Revolvermænd i socialt arbejde. De skal sørge for fred og bekæmpe forbrydere. De skal være blinde håndhævere af loven og arbejde efter eget skøn. De skal tage sig af samfundets skraldespand, levere et socialt tilflugtssted efter almindelig lukketid – og være vagthunde for industri- og finansverdenen. Det betyder, at betjenten befinder sig i en udefineret og umulig rolle i et ængsteligt samfund, præget af hurtige lovændringer, og flere bevillinger og magtbeføjelser til korpset. Samtidig bliver der i stigende grad stillet krav til korpset om effektivitet og resultater. Faren er, at effektiviteten bliver det primære mål, for så bliver retsstaten langsomt, men sikkert til en politistat. Bogen analyserer og diskuterer politiets paradoksale og prekære rolle som både statens og borgernes beskytter, og det centrale omdrejningspunkt er det nye trendord 'tryghed', der siden 2004 har indfundet sig i politiloven.
Det globaliserede og grænseoverskridende samfund udfordrer politiet på både et operationelt og organisatorisk plan. I stigende grad indgår politikorps verden over i et samarbejde med andre aktører, fx militær og private sikkerhedsselskaber. I Danmark er der ligeledes forekommet en radikal ændring i fordelingen mellem politi- og militæropgaver, hvilket i 2018 blev indført og beskrevet i politiloven. En officiel beskrivelse af fordeling af opgaver og samarbejde mellem politi og privat vagtvirksomhed har dog indtil nu været ikkeeksisterende.Forfatteren undersøger i denne bog vagtvirksomhedsloven og relationen mellem politiet og den private vagtvirksomhed. Bogen er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling.
I år fylder professor Henrik Stevnsborg ikke alene 70, det er også 40 år siden, at han for alvor trådte ind på den forskningsmæssige scene med sin licentiatafhandling Normer og sanktioner i et førindustrielt storbysamfund. Prostitutionen i København i sidste halvdel af det 18. århundrede. Afhandlingen kom til at indvarsle mange af de temaer, som Henriks forskning siden har kredset om, ret, historie, sociale forhold, regulering og magt. Ordet politi kom senere ind, men handler politiretten ikke netop om de fire sidste forhold, og som Henrik på fornemste vis gennem sin forskning har vist, så kan man ikke forstå det danske politi, som det ser ud i dag, uden at have et solidt historisk fundament at bygge forskningen på.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.