Books by Michael Hansen Jensen

Forfatterne giver en grundig gennemgang af den almindelige forvaltningsrets tre hovedområder: sagsbehandling, indholdsmæssige krav og kontrol. Desuden gennemgås forvaltningsrettens retskilder samt forvaltningens organisation og opgaver.De gennemgående forvaltningsretslige regler er illustreret gennem eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis.

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationalt råderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog.Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnære sagsakter fra tre EU-tunge ministerier.Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationale råderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

Denne bog giver en grundlæggende indføring i faget og dets metode og formål, og er med til at danne grundlag for undervisningen i faget statsforfatningsret ved jurastudiet. Der er derfor lagt vægt på at give en så vidt mulig lettilgængelig og overskuelig fremstilling af statsforfatningsrettens mange og ofte komplicerede problemstillinger.Bogen retter sig også mod forfatningslivets praktikere i Folketinget, ministerier og domstole, samt mod alment interesserede i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål.

»Jens Peter Christensen har siden 1. feb. 2006 været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte “Spindoktorudvalg”, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg. Han er uddannet som cand.scient.pol. (1982), lic.jur. (1990), cand.jur. (1992) og dr.jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger ...«Sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl.a. grundloven og arbejdet i Højesteret. Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond

Grundloven er fundamentet for det danske retssystem, og er den danske stats øverste lov. Grundloven indeholder regler om, hvem der kan lovgive i Danmark, hvordan dette foregår, og hvilke grænser der gælder for lovgivningens indhold i kraft af borgernes politiske og personlige frihedsrettigheder. Alle love har deres gyldighed fra grundloven, og ingen lov må stride mod grundloven. Grundloven er et symbol for vores retssamfund og folkestyre, og den udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for det danske samfund.Grundlovens enkelte bestemmelser behandles udførligt i denne lovkommentar.

Det er almindeligt antaget i såvel teori som praksis, at beskyttelsen efter grundlovens § 73 ikke blot omfatter fysiske personer, men også alle typer af juridiske personer. Således antages det, at bestemmelsen beskytter alle juridiske personer, som er etablerede af private - selskaber, foreninger, selvejende institutioner m.v. Og videre antages, at også statslige myndigheder, særlige forvaltningssubjekter, kommuner og andre juridiske personer etablerede af det offentlige - eksempelvis statslige aktieselskaber - er omfattede af den beskyttede ejerkreds efter grundlovens § 73.Afhandlingen undersøger og vurderer, om de hidtidige antagelser om beskyttelse af alle juridiske personer efter grundlovens § 73 bør fastholdes eller om de omvendt bør justeres, herunder i form af en forkastelse af beskyttelse af visse typer af juridiske personer. Den overordnede baggrund herfor er, at det - når man frigør sig fra den almindelige opfattelse - ikke på forhånd forekommer oplagt, at grundlovens § 73 beskytter alle typer af juridiske personer, idet bestemmelsen har karakter af en friheds- eller menneskerettighed, der har som sit principielle formål at beskytte den enkelte borger mod statsmagtens - lovgivningsmagtens - indgriben. Grundlovens § 73 opfattes almindeligvis som en bestemmelse, der beskytter mod statsmagtens indgriben i rettigheder, der tjener som grundlag for den enkelte borgers økonomiske tilværelse og udfoldelsesmuligheder, hvorved den ramte påføres særlige byrder på helhedens vegne. Den væsentligste beskyttelse er i sådanne tilfælde bestemmelsens krav om økonomisk kompensation til den ramte ejer, således at hans tab spredes ud på den almenhed, i hvis interesse indgrebet er foretaget. Det forekommer i lyset heraf ganske vist nærliggende at antage, at grundlovens § 73 beskytter selskaber, foreninger og andre typer af juridiske personer, der tjener de deltagende privatpersoners økonomiske interesser, idet et indgreb i forhold til en sådan juridisk person almindeligvis i sidste ende falder tilbage på den eller de privatpersoner, som står bag den pågældende juridiske person. Det forekommer imidlertid ikke tilsvarende indlysende, at grundlovens § 73 også begrænser statsmagtens adgang til at gribe ind i forhold til juridiske personer, der ikke varetager bestemte privatpersoners ejerinteresser, eksempelvis et 100 % statsejet aktieselskab, der alene varetager statens/helhedens interesser.Interessen for at foretage en undersøgelse og vurdering af de hidtidige antagelser om beskyttelse af - alle - juridiske personer skærpes af det forhold, at man hidtil kun i beskedent omfang har været orienteret mod en nærmere begrundelse for de indtagne standpunkter.Hertil kommer endvidere, at de hidtidige antagelser på en række punkter er forbundet med uklarhed.