We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Michael Karbo

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Michael Karbo
    £12.99

    Danskerne er gode til opsparing, men renten, de får, er desværre tæt på nul. Det er da ærgerligt! Ved at følge denne bog kan du se frem til et noget bedre afkast. Du lærer nemlig at investere på egen hånd med de billige onlineløsninger.Bogen er er rigt illustreret og giver letlæste, men grundige forklaringer på vigtige begreber som risiko, aktieeksponering og markedskorrektioner. Du læser om at have realistiske forventninger og lærer at vurdere forskellige typer investeringsforeninger og fonde. Og så lærer du en masse om, hvordan markedet fungerer!Bogen giver de nødvendige redskaber til at designe en balanceret portefølje af fonde, som passer til dine helt personlige forhold og tidshorisont. Løsningerne rækker fra det meget enkle, nærmest på autopilot, til det mere aktive og dynamiske. Bogen kan benyttes af alle, uanset om man lige har påbegyndt en opsparing, om man har frie midler fx fra et hussalg, eller om det er en børneopsparing, der skal sættes i gang. Uddrag af bogenEt andet aspekt er, at du skal kende og respektere din personlighed med de begrænsninger, det kan give. For når folk taber penge – og det er der mange, som gør – så skyldes det i høj grad følelser og emotionelle handlinger.Følelserne vil altid være meget aktive, når du investerer, og mange har svært ved at styre dem. Jeg har en ven, som opkøber tyske enkeltaktier. Han køber dem og beholder dem, som han nu har gjort gennem mere end 20 år – noget, jeg selv aldrig ville have kunnet finde ud af. Strategien passer perfekt til hans rolige temperament, hvor jeg selv er en noget mere emotionel og volatil type. Om forfatterenMichael Karbo (f. 1957) er professionel fagbogsforfatter med en række udgivelser bag sig om IT, om internettet, om digitale teknikker, om privatøkonomi mv. Michael Karbos bøger har altid læseren i centrum, de er godt illustrerede og giver en let tilgængelige formidling af fagstof, der ellers kan være kompliceret. Hans bøger er oversat og udgivet i 20 europæiske lande.

  • by Michael Karbo
    £12.99

    Marcus Carlsson går og hygger sig med småopgaver som freelancesikkerhedskonsulent i en sydjysk provinsby, hvor der sjældent sker særligt meget. Men en dag kontaktes Marcus af en bekymret lægefrue, der vil have ham til at foretage et økonomisk tjek af hendes ægtemand, der har arbejdet mange år i udlandet.Grundlæggende bryder Marcus sig ikke om skilsmissesager, men han synes godt om kvinden og går med til at give parrets økonomi en revision. Der viser sig at være ubehagelige sager gemt under den meget nydelige facade, og som sagen udvikler sig, tvinges Marcus nødtvungent ud af sin ellers rimeligt tilbagelænede dagligdag og ind i et drama om et diabolsk udspekuleret biotechfirma, grænseoverskridende cyberkriminalitet og en håndfuld bundkorrupte schweiziske bankfolk. Uddrag af bogenVærten kiggede hen mod et af bordene.– Jeg ved, at nogle af jer ser frem til underholdningen.Et let smil blev rettet direkte til den urolige tilhører, en lille, mørk mand i joggingsæt med tatoveringer på fingre, hænder og arme. Asiaten rejste sig roligt og tog en lille tur omkring hans bord. Hun kørte en sort negl op ad hans massive underarm.– Keder vi dig? Hun talte ukrainsk og smilte kattesødt.Han kiggede op og prøvede at fatte sig. Ansigtet var anstrengt; han havde som alle hørt historierne om Thi Tien og om kurset i Kiev, hvor hun havde brækket halsen på en af Vladimirs livvagter. Alle andre deltagere kiggede interesseret på seancen og fulgte hendes gyldenbrune, tonede arme. Om forfatterenMichael Karbo (f. 1957) er forfatter til en lang række fagbøger om IT og økonomi. Dette er hans første spændingsbog i en planlagt serie med internet-veteranen Marcus Carlsson som hovedperson.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.