We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Michael Kjærbøl

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Michael Kjærbøl
    £10.49

    Bogen om Sportslørdag er historien om det kolossalt populære tv-program, der var så folkekært, at kun Matador tåler sammenligning – i hvert fald målt på seertal.Sportslørdag blev den ugentlige udsendelse, som samlede nationen foran tv-skærmene, hvor ung som gammel spændt fulgte med i den såkaldte dong-fodbold fra England med tipskuponen inden for rækkevidde. Og studieværter og kommentatorer blev hvermandseje. Hvem husker ikke Claus Borre, Niels Christian Niels-Christiansen og Svend Gehrs? Selv om programmet siden den spæde start har fejret 50-års jubilæum (i 2019), står det stadig frisk i erindringen hos mange og er omgærdet med nostalgi og en helt særegen kærlighed. Der er før skrevet bøger om Sportslørdag, men ingen som denne. Bogen om Sportslørdag står på to ben – dels fortælles historien bag programmet, der lagde kimen til en (for rigtig mange) livslang kærlighed til engelsk fodbold – og dels er der spillerportrætter, omtale af klubber, managere, taktiske tilgange, resultater af alle tipskampe fra 1969 til 1989 og meget andet.

  • by Michael Kjærbøl
    £10.49

    Kan det overhovedet lade sig gøre at opstille en top-10 over de bedste danske fodboldspillere i dansk fodboldhistorie? Kan spillere, der havde en karriere i 1908, sammenlignes med spillere, der er aktive i dag? Var den ene bedre end den anden? Hvad hvis han havde spillet nogle år før eller efter? Hvilket landshold var det bedste? Hvem var den bedste på den og den position? Spørgsmålene er mange, men én ting er sikker. Det vil altid skabe debat, og når Michael Kjærbøl i Dansk fodbolds 110 bedste gør forsøget på at rangere spillere i en top-10 på fodboldbanens 11 positioner, er det ikke ment som en facitliste. Tværtimod. Gennem portrætter af de spillere, der som individualister, forbilleder og ligefrem helte har haft mest betydelig samlingskraft i forhold til dansk fodboldkultur, ønsker Michael Kjærbøl at skubbe til debatten om, hvad det er, der gør, at den ene eller den anden var bedre eller endnu bedre. I dansk fodbold kan vi i høj grad drage nytte af at huske fortidens begivenheder. Ikke mindst fordi det fremmer forståelsen af grundlæggende sammenhænge i vores egen fodboldmæssige samtid. Og fordi de gamle kæmper fortjener det.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.