Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Året er 1982. Hiphop bliver for første gang vist på nationalt amerikansk tv. Hvad der skulle blive starten på fyrre år med en musikgenre, der senere satte helt nye standarder for musikbranchen, blev også starten på et kærlighedsforhold mellem en kultur og en ung knægt fra Tårnby. Per Pedersen befandt sig nemlig i Rochester, New York den dag i 1982, hvor det hele begyndte. Han var en påvirkelig ung mand, der snart havde hele kulturen under huden. Graffiti, breakdance, electric boogie og den pulserende musik var bare lidt af det, som Per tog med sig hjem til Amager, da han landede i Kastrup Lufthavn i begyndelsen af 80erne. Minder fra en tid hvor unge mænd i ensartede træningsdragter gik fra at være gadedansende drenge til unge stjerner i Rockers By Choice. En af dem, Tårnbys helt egen hiphop-legende Per Pedersen, udgiver nu i samarbejde med forfatter Michael Sørensen bogen Det stille vand, Den dybe grund, der er kulminationen på Per Pedersens 40 år i hiphop.
Emma har vinterferie, men hun keder sig rigtig meget. Hendes mor skal på arbejde, så Emma er helt alene hjemme - og keder sig derfor endnu mere. Men på den allerkedeligste tirsdag sker der noget, der slet ikke er kedeligt. Slet slet ikke.
"Den Lille Djævel" er historien om Sebastian, der kommer galt af sted i forskellige situationer. Han lærer om Den Lille Djævel, der bor inde i alle børn, så den kan lære dem om rigtigt og forkert. Snart er der ballade, for Sebastian elsker idéen om Den Lille Djævel, der kan tage ansvaret for alle Sebastians narrestreger ...
På den lige linje har man altid medvind På den lige linje er der altid højt solskin. På den lige linje går Roland. "Det Linære Menneske" er historien om Roland, der altid følger den lige linje. Han afviger aldrig fra den lige linje - og møder derfor en del mennesker på sin vej. Det Linære Menneske går altid på Den Lige Linje! Altid!
Aya og Andrea er stukket af hjemmefra. De to søstre begiver sig mod storbyen, der tidligere blev udslettet af zombies. Nu er zombie-epidemien udryddet, men i det højeste hus i byen befinder sig en lille dreng - en lille grøn dreng ved navn Søren. "Søren Zombie" er fra otte år og opefter. Det anbefales, at man læser bogen højt, for de mindste børn i målgruppen.
"Den Kan Byttes" - en bog til højtlæsning for børn i alderen fem år og opefter. Dette er historien om Valdemar, der elsker alle slags gaver lige undtagen dem, der altså kan byttes. Bogen er skrevet til alle de børn, der bare ved, at gaver, der kan byttes, sjældent er lige så spændende, som de gaver man har ønsket sig - eller er de? Læs bogen - Den kan byttes (Nej den kan ikke, men læs den bare alligevel).
Dette er bog nummer et i serien om Håkon og Laban. De to bedste venner tager på rejse til en planet der ikke er helt almindelig. Der er mange ting, som man ikke må - og ret mange af tingene er både Forbudt, Forbudt og Slut, Slut.Bogen er let at læse og er egnet til børn fra fem år og opefter. Derfor egner bogen sig glimrende til højtlæsning.
I den dyre ende af Nordsjælland styrer Borgmesterens 15-årige datter Lulu sin 9. klasse med hård hånd. Da en klassekammerat kommer i vejen for Lulu, starter en lavine af ubehageligheder i den velhavende kommune. Hemmeligheder og skandaler står for at blive afsløret, men Lulu og hendes tro følgesvend Mimi skyer ingen midler. Sex, korruption og stoffer danner rammen om en dyster historie, hvor alle implicerede svæver rundt i Lulus univers, som viser sig umuligt at komme ud af igen. Man bliver næsten som Besat ...
Dette er bog nummer to i trilogien om Melanie fra Hyrdehøj. Den unge teenager Melanie må alliere sig med den russiske munk Danilo, i kampen for at få sine forældre, sin veninde og yndlingslærer tilbage. Intet er som det ser ud til for Melanie, der ikke kan stole på nogen. Hun må forlade Hyrdehøj til fordel for storbyen, der byder på nye og endnu farligere udfordringer. Er Melanie for evigt forbandet - eller er der håb for vor heltinde?
"Arvingen" er historien om Sasja, en kvinde der bærer på en hemmelighed. Hun flytter til Køge, for at starte forfra på sit liv, men der er noget i hendes fortid, der plager hende. Onde drømme hjemsøger Sasja og intet er, som det bør være i det nye hus ved Køge Ås ... "Arvingen" er en roman baseret på hekseprocessen Køge Huskors, der foregik fra 1608 til 1615. Tolv kvinder blev brændt på bålet og historien er en af Køge bys sorteste kapitler.
Vilmer er en dreng på ni år, der bare hader at stå op om morgenen. En dag får Vilmers far nok - og snart er Vilmer i problemer med politiet ...
En sen dag på arbejdet graver arbejdsmanden Jakob en gammel kiste op. Kisten indeholder den gamle vampyr Istvan, en kraftfuld og gammel vampyr, som stadig er i live og takker Jakob for at have gravet ham op, hvorefter han rejser med Jakob hjem til det indre København. Hjemme er Jakob dog i et dysfunktionelt forhold med sin kæreste Hanne og har ikke plads til Istvan - hverken i deres lille 2'er eller i deres skænderifyldte hverdag. Uheldigt for Jakob og Hanne lærer de hurtigt, at de har Istvans skæbne i deres hænder, da Istvan fortæller, at han ikke frivilligt er begravet i Danmark, og at hans ærkefjender er på vej fra Rumænien for at gøre arbejdet færdigt - og et arbejde, der ikke kun inkluderer at fange Istvan, men også for at fange dem, der slap ham fri…
Felix er en dreng på otte år. Det har hans mor og far åbenbart glemt,for de bliver ved med at kalde ham for en baby. Det vil han ikke finde sig i, så en dag får Felix nok!Felix Er En Baby er skrevet og illustreret af Michael Sørensen.Michael Sørensen bor i Solrød Strand med sin kone og to børn.
Emma har vinterferie, men hun keder sig rigtig meget. Hendes mor skal på arbejde, så Emma er helt alene hjemme - og keder sig derfor endnu mere. Men på den allerkedeligste tirsdag sker der noget, der slet ikke er kedeligt. Slet slet ikke.
"Julen Til Salg" er historien om et nisseværksted i oprør. Julemanden er ved at gå konkurs og ser sig nødsaget til at sælge julen. Nisserne Holger og Volker beslutter sig for, at gøre noget ved sagen - og det bliver startskuddet til en noget anderledes julemåned. "Julen Til Salg" er en sjov julekalender, der egner sig til oplæsning for børn fra fem år og opefter.
Kaja elsker at lege inde i stuen. Når hun sidder og leger, taler hendes mor i telefon. Kajas mor siger noget værre sludder, så Kaja forestiller sig alt den Sludder betyder.
En julekalender i 24 afsnit til højtlæsning for børn fra fem år og opefter. Historien om vennerne Mads og Christian og deres højst mærkværdige december - om venskaber, sammenhold og glæden ved alt det, der sker i december.Læs et kapitel hver dag - og hold liv i julestemningen gennem hele december.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.