Books by Mikael Jensen

Alle har oplevet læring. Vi har alle tillært os viden og færdigheder. Alligevel kan det være svært at formulere præcist, hvad læring er for en størrelse, at beskrive den og forklare den.I denne bog findes en række bud på, hvad læring er, og hvad der betinger læring. Forfatterne belyser læring i undervisningen, og hvordan den kan udvikles, men de beskriver også læringens mangfoldighed og dens alsidighed. De viser, at læring kan række langt ud over skolens rammer.Bogen behandler læring gennem vinkler som kognitions- og neuroforskning, miljøpsykologi, design og medieforskning, og den bringer følgende perspektiver i spil: • individets udvikling og den lærende hjerne • læring som erfaring, forståelse og sammenhæng • læring, interaktion og teknologi • direkte og indirekte læring • læring, sprog og kommunikation • læring som reproduktion og læring for fremtiden • deltagelse og demokratiBogen spænder bredt og er dynamisk opbygget. Den henvender sig til studerende og undervisere i folkeskolen, men kan læses af alle interesserede.Bogen indeholder følgende bidrag:Kapitel 1: Læringens fundamenter – en introduktion af Mikael JensenKapitel 2: Udviklingspædagogik af Ingrid Pramling SamuelssonKapitel 3: Læring som forandret oplevelse af Ulla RunessonKapitel 4 : Forståelsens betydning for læring af Peter GärdenforsKapitel 5: Den lærende hjerne i den digitale tidsalder af Rolf Ekman og Karin FogelbergKapitel 6: Om det sagliges betydning for læring af Bodil JönssonKapitel 7: Direkte og indirekte læringen i skolen af Ingrid CarlgrenKapitel 8: Stedets pædagogik af Moira von WrightKapitel 9: Lydmiljøets betydning for klasseværelset som læringsmiljø af Anders Kjellberg og Staffan HyggeKapitel 10: Læringens sproglige udtryk af Caroline LibergKapitel 11: Læring i et samtaleanalytisk perspektivaf Fritjof Sahlström og Helen MelanderKapitel 12: Læring gennem deliberativ kommunikation af Tomas EnglundKapitel 13: Traditionalisme og progressivisme i synet på læring af Roger SäljöKapitel 14: At humanisere og demokratisere uddannelse af Bernt Gustavsson

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ledelse af folkeskolens samspil med lokalsamfundet – udfordringer og mulighederAf Eva SørensenSkolereformens tiltag om den åbne skole skaber nye muligheder for at inddrage lokale ressourcer. Dette kan samtidig ses som en udtryk for et skift i tænkningen om, hvordan man styrer og løser offentlige serviceopgaver. Artiklen her ser nærmere på den nye styringstænkning og på de særlige ledelsesudfordringer,der følger med.Ledelse af den åbne skole – fra sodavandsbesøg til samproduktionAf Mathilde Hjerrild CarlsenSkolens engagement i lokalsamfundet skal øges, så der skabes betingelser for samproduktion. Dette indebærer et større og mere forpligtende samarbejde om elevernes læring. Artiklen viser, at ledelse af disse samarbejder ikke kun skal betragtes som spørgsmål om motivation, processtyring og fælles målopsætning, men at det handler om at lede værdier og professionelle identiteter, hvor disse værdier og identiteter er til forhandling.Frivillig undervisningAf Lars Bo WestergaardHjørring Kommune blev landskendt, før folkeskolereformen blev gennemført, for deres tanker og visioner om en ny fritidsmodel for kommunen. I denne artikel fortæller en pædagogisk leder og en skoleleder i Hjørring Kommune om de første erfaringer med en fritidsmodel, der i høj grad involverer det lokalekultur- og foreningsliv.Sejren over ulvetimenAf Mikael JensenI Nr. Felding i Holstebro har de gode oplevelser med deres forenings-SFO, som var den første af sin slags i Danmark. Artiklen giver et indblik i de fordele, som de involverede parter oplever i samarbejdet, og hvad det bagvedliggende ønske med forenings-SFO’en er.Den læringsledede skole – ledelse ”all-inclusive”?Af Malou Juelskjær og Dorthe StaunæsDenne artikel udfolder den nuværende skolereform som en læringsreform og ser nærmere på, hvad det betyder for ledelsesformer. Begrebet ”psy-ledelse” præsenteres, når der skal ledes på at holde eleverne lærende og i bevægelse – deres kapaciteter potentialiseres. Med reformens ord: De skal blive så dygtige,som de kan.