We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Mikkel Beha Erichsen

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - En fortælling om at tage afsked - og leve livet lige så længe vi har det
    by Mikkel Beha Erichsen
    £12.49 - 14.99

    Logbog fra Wallenberg er en fortælling om familiens seneste sørejse fra København til Svalbard, helt oppe ved kanten af polarisen mellem kælvende bræer og isbjørne. Mikkel skriver med begejstring om at dykke med spækhuggere, sejle mod Polarhavet, overnatte under nordlyset i den iskolde Finnmark og tage på eventyr med første barnebarn ombord. Men det er også en ærlig beretning om at stå midt i livet, om at turde at tage kaptajnsrollen i sit eget liv, om glæden ved fælles drømme og se dem blive til virkelighed. Mikkel fortæller åbent om at tage afsked med sin far, langfartskaptajnen Troels Kløvedal, og hvordan han skal finde ud af at navigere i sin nye rolle som den ældste i flokken. I Arktis sejler familien i havområder, der før var dækket af is, og får et tydeligt forvarsel om, at verden fremover bliver mere barsk at leve i. En højaktuel påmindelse om at vi alle har et ansvar for at aflevere vores klode i nogenlunde stand til kommende generationer. Logbog fra Wallenberg er en bog for alle de eventyrlystne og dem, der godt gider at få et lille spark bagi og blive mindet om, at livet skal leves, lige så længe vi har det.

  • - Fra Stillehavet og hjem
    by Mikkel Beha Erichsen & Emil Midé Erichsen
    £14.99 - 12.99

    I far og søns første bog ”Hej far kære Emil” fortalte Mikkel og Emil om den første halvdel af jordomsejlingen med Havana. I ”Alt godt fra Havana” sluttes ringen, når de fortæller historien om rejsen fra Tahiti til København. Mikkel og Emil deler igen ud af oplevelser, men også alle de tanker og overvejelser der følger med ved at sejle et skib rundt om jorden. Emil fortæller om hjemvé, rejsemæthed og om at savne en kæreste. Mikkel fortæller om glæden ved at vende tilbage til steder, de før har besøgt, og gøre det sammen med sin familie. Men først og fremmest er ”Alt godt fra Havana” en levende beretning, om en sprællevende klode, fyldt med venlige mennesker og eventyr.

  • - Tanker fra en halv jordomsejling med Havana
    by Mikkel Beha Erichsen & Emil Midé Erichsen
    £14.99 - 12.99

    TANKER FRA EN HALV JORDOMSEJLING MED HAVANA For 2 år siden drog brødrene Emil og Theis ud på en tre år lang jordomsejling. På tv har mange fulgt med, når hele familien er ombord, og de sammen har sat Kurs Mod Fjerne Kyster. De har besøgt 17 lande, krydset 2 oceaner, dykket med hajer og haft over 30 mennesker med til søs. Mikkel og Emil har sat sig sammen på en lille palmeø for at dele alle de oplevelser og erfaringer, de har gjort sig undervejs. Deres egne rejsebeskrivelser og mails til hinanden danner rammen for en samtale, hvor far og søn åbent taler om ansvaret som skipper, om hjemlængsel, tvivlen og alle de udfordringer, der også følger med, når man slipper fortøjningerne og tager ud i det ukendte. ”Hej Far Kære Emil” er en bog om at gøre sine drømme til virkelighed, om at være far, søn, brødre og familie.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.