Books by Mikkel Thorup

Næsten 200. Så mange stater er der i verden. Der er mange slags - lige fra velfærdsstater til fejlslagne stater og diktaturer. Men fælles for alle stater er, at deres historie, tilblivelse og udvikling kan opsummeres af tre små ord: magt, vold og politik.De tre ord udgør kernen i enhver stat. For staten vil bestemme, hvordan vi skal opføre os. Den straffer os, hvis vi bryder dens love, og den påstår endda, at dens beslutninger er i fællesskabets interesse. Staten strækker sin tilstedeværelse lige til grænsen og ud i enhver pore af vort sociale liv, samtidig med at den kun kan eksistere, hvis vi tror på den. På den måde er staten blevet vor tids Gud. Allestedsnærværende, men alligevel fjern og fiktiv."Statens idéhistorie. Magt, vold og politik" viser tankerne om staten og dens tre uundværlige grundstoffer. Og den trækker en rød tråd gennem en række afgørende fokuspunkter i dens lange og komplekse idéhistorie. For bag borgerkrige og koncentrationslejre, hackere og pirater, liberalisme og konservatisme gemmer der sig altid en kamp for eller imod statens totalitære herredømme.

16 af verdenshistoriens værste politiske massemordere. Vi kan ikke forsvare dem. Vi kan slet ikke tilgive dem. Men vi kan prøve at forstå. Forstå deres tanker, deres tid og den verden, de levede i. I bogen stiller 16 forfattere skarpt på de uforsvarlige. Lytter til det, de skrev, sagde og gjorde. For forstår vi deres tanker, kan vi måske gardere os mod overgreb og politiske massemord i fremtiden.

Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Det kildrer lidt i maven, når vi møder fjendskab i hverdagen. De fleste af os er så artige og velopdragne, at lidt følelsesmæssig intensitet kan være en kærkommen afveksling, måske især hvis vi kan stå sikkert på sidelinjen til en fodboldkamp og råbe ad dommeren, høre om vennens kvaler med ekskæresten eller sladre om en ond og manipulerende chef, der gør arbejdslivet surt. Fjendskab er et godt stof, når der skal lukkes luft ud og opbygges fællesskaber, og det sker hele tiden.Fjendskab er med andre ord kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem bl.a. fjendskab, fællesskab og talentudvikling.

Økonomi er mere end penge, og vi er nødt til at gøre op med den fattige måde, økonomien ofte bliver tænkt på. For når vi stiller æbler ud på vejen, smører madpakker til ungerne og giver blod, bidrager vi også til økonomien. I Fællesøkonomi udvider idéhistoriker Mikkel Thorup den økonomiske forestillingsevne, så økonomien bliver et fælles anliggende, der adresserer kollektive problemer og behov.

Min onkel, der arbejder på en midtjysk fabrik, spurgte engang, hvornår jeg møder på arbejde. Det var hans måde at få et greb om, hvad jeg arbejder med, hvad en forsker og endda en humanistisk forsker egentlig laver. Det hjalp ikke, at jeg lidt kækt svarede: ‘En time efter jeg er stået op.’ Mit svar gjorde nok ikke andet end at forstærke hans forestilling om, at universitetet i almindelighed og humaniora i særdeleshed er et fremmed land.Denne lille bogs tema er dette fremmede land. Jeg prøver at give et bedre og i hvert fald længere svar til min onkel ved at kortlægge humanioras fortid, nutid og mulige fremtider. De sidste par års debat om humaniora har vist behovet for, at humanister ikke bare præsenterer deres resultater og indsigter, men også fortæller mere om deres metoder og arbejdsgange.Mikkel Thorup er professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Han forsker i politisk og økonomisk idéhistorie med fokus på nyere tid og har skrevet bøger om fjendskab, krig, demokrati, pirater, staten, kapitalisme, identitetspolitik, terrorisme, gæld, konspirationsteorier og meget andet.

Regeringen putter noget i drikkevandet, der gør dig lydig. Jøderne kontrollerer alle verdens medier og regeringer, og det var i virkeligheden amerikanerne selv, der stod bag angrebet på World Trade Center, samtidig med at det også var Osama bin Laden. Intet er, som det ser ud, og der er skjulte kræfter overalt, som undertrykker os. Fortællingen om skjulte kræfters indflydelse på verdens gang dukker op med stadig større hyppighed, men hvad skal man egentlig mene om konspirationsteorier? Er det farlige fortællinger, som peger direkte frem mod politisk vold og terror, eller er det harmløse og farverige fortællinger med en vis underholdningsværdi, som vi ikke behøver at tage særligt alvorligt? Og kan man i det hele taget skelne mellem sande og falske konspirationsteorier? Bogen undersøger fænomenet konspirationsteorier ud fra en række analytiske tilgange og giver et bud på hvordan de opstår, hvorfor de eksisterer og hvorledes det kan være, at vi tilsyneladende bliver ved med at fascineres af fortællingernes afsløring af en skjult sandhed. Konspirationsteorien kædes sammen med fænomenerne magt og konflikt og analyseres som en særlig fortælleform, hvor det strukturerende princip for fortællingen er forklaringen på, hvorledes, hvorfor og hvem der holder noget skjult. I løbet af bogen præsenteres og analyseres mange af de konspirationsteorier, der har floreret i historien, og dem der aktivt fortælles i dag på internettet og de sociale medier.

Pro Bono? discusses philanthropy not as a social or humanitarian practice but as an integrated part of present-day creative capitalism, having a direct relation to its growing inequality. The book investigates four expressions of philanthropy as ideology: consumer philanthropy, where we are asked to consume with good conscience; corporate philanthropy where businesses engage in social work and where philanthropic associations reengineer themselves to mimic corporations; billionaire philanthropy where conspicuous consumption is now being supplemented with conspicuous philanthropy; and finally celebrity philanthropy where now one of the hallmarks of a celebrity is the commitment to use that fame to do good.

Investigates terrorism and anti-terrorism as related and interacting phenomena, undertaking a simultaneous reading of terrorist and statist discourses in order to reconstruct the dialogue between them.

Formålet med Mikkel Thorups bog ‘Gæld’ er ikke at skabe en ny teori om gæld eller at foreslå nye gældspraksisser. Det er langt mere beskedent, nemlig at være en løbende kommentering af det, vi kunne kalde for gældens kulturelle arkiv, dvs. en fremstilling af og kommentar til en række af de historiske og aktuelle tekster, der har været med til at forme og danne vores forestillinger om gæld. Det er altså gæld som idé og moralitet snarere end som økonomi, der er bogens omdrejningspunkt. Man kunne kalde bogen en gældens idehistorie. Bogen rummer kapitler om gældsmoral, gældsmennesket, gældspolitik og gældsmodstand.

Økonomi. Et emne der er omgærdet af stor ærefrygt. For stor ærefrygt. For selvom økonomerne er blevet vor kriseramte tids orakler, er økonomisk tænkning for alle. Økonomi er ikke bare tal og tabeller, vismænd og matematiske algoritmer. Det er levet liv. Det er praksisser og forestillinger og kultur. Det er gode idéer – og det er dårlige idéer. Økonomi trænger sig konstant på i vores hverdag. Hvad har værdi og under hvilke omstændigheder? Hvorfor giver vi rask væk et halvt hundrede kroner for en café latte fra Starbucks, men irriteres over at give meget mere end 25 kroner for et pund frikadellefars? Pengene og livet er en samling sjove, kloge og oplysende fortællinger om pengenes idé- og kulturhistorie gennem fire århundreder, der sætter spot på de myter, der omgiver vores økonomiske liv. Bogen giver med sine mange både historiske og højaktuelle fortællinger – med titler som ’Kartoflens politiske økonomi’, ’Goldman Sachs er Gud’ og ’Steen Bocians krystalkugle’ – intellektuel ammunition til den, der gerne vil udfordre tidens økonomiske ”sandheder”.

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne politiske tænknings helt store filosoffer. Han formulerede indflydelsesrige tanker om demokrati, lighed, nation, folk og andre af den vestlige verdens kernebegreber. Han var en stridbar og kontroversiel tænker i sin samtid og også i dag deler han vandene. Per Stig Møller har gjort ham medansvarlig for de fleste af det 20. århundredes totalitære udskejelser, mens Peter Wivel har hyldet ham som frihedens filosof, der formulerede menneskerettighederne.Der er i Rousseaus tænkning stof til mange tolkninger og mange misforståelser. Dels skriver han ganske radikalt og paradoksalt, og dels har meget af eftertiden tolket ham ind i deres egen samtid snarere end i Rousseaus egen tid, ind i deres egne politiske projekter frem for at forstå, hvad det var Rousseau opponerede imod og kæmpede for.Denne bog præsenterer Rousseau og hans tanker dybt begravet i deres samtids opgør med det feudale privilegiesamfund i årtierne op til den franske revolution. Men det vil også blive vist, hvordan hans tænkning var med til at formulere overgangen til det moderne samfund oppebåret af idealer om autonomi, frihed, demokrati og lighed mellem mennesker. Rousseau var en af dem, der formulerede de moderne tanker om menneske, politik og samfund, som vi stadig lever med på godt og ondt. At læse og forstå Rousseau, hans samtid og hans tænkning, kan derfor bruges til bedre at forstå vores nutid og den stadige udfordring det er at være fri og uafhængig midt imellem alle andre mennesker.

Thomas Hobbes (1588-1679) er en af den politiske idéhistories mest kontroversielle og indflydelsesrige tænkere. Han beskrev mennesket som en ulv blandt ulve, konstant engageret i en overlevelseskamp og menneskelivet som ”ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort”. For at overvinde denne alles krig mod alle var der behov for en stærk suveræn med ubegrænsede beføjelser.Både beskrivelsen af mennesket og Hobbes’ løsning er blevet kritiseret, afvist og udskældt fra dengang til i dag, men den udfordring, han stillede den politiske tænkning overfor, består:Hvordan sikrer man fred mellem mennesker, der kun er optaget af deres egne liv? Hvordan undgår man, at kampen for overlevelse bliver til krig? Hvilken statsform kan tæmme frie, men også begærlige, passionerede mennesker?I denne bog introduceres til Hobbes’ liv og tænkning. Vi gennemgår hans historiske og filosofiske baggrund for at skrive, som han gør; vi udlægger og dissekerer detaljerne og argumenterne i hans tænkning; og vi diskuterer hans indflydelse på senere tiders politiske tænkning og aktuelle relevans.Bogen er den første herhjemme, der har Hobbes’ politiske tænkning som omdrejningspunkt, og bogen indeholder også fyldige uddrag af hans egne tekster, herunder det formodentligt vigtigste enkeltværk i moderne, europæisk, politisk tænkning, Leviathan.

Inden for blot et par årtier er Berlin blevet til én by, Sovjetunionen en mølædt museumsgenstand, Kina en ustoppelig supermagt, og Jugoslavien skrives med et eks- foran, mens klima efterfølges af -katastrofe. I samme periode er der begået folkemord i Rwanda, Congo og Sudan, foråret er kommet og måske gået igen i den arabiske verden, himlen over New York er blevet to tårne fattigere, verden en finanskrise rigere, og en sort amerikansk præsident med Hussein som mellemnavn har afsluttet endnu en krig i Irak og er i gang med samme manøvre i Afghanistan.Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og åbenhed betragtes som et uundgåeligt livsvilkår for både individer og nationer. Alligevel er forhåbningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om øget sårbarhed, krig og katastrofe - fjenderne skrives i flertal, og det tidligere så klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemænd og højreradikale hjemmeterrorister.Denne nye følelse af sårbarhed og dens ideologiske forhærdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militære diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. På den måde afdækker "Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag" både, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sårbare, og hvordan vi som demokratier håndterer det 21. århundredes vidt forskellige risici og samtidig forsøger at bevare det, der kæmpes for.

Kapitalismen har mange konkrete, menneskelige ansigter: Bill og Melinda Gates’ smilende ansigter som kontrafej for en svulmende filantro-kapitalisme. Pakistanske drengeansigter i en sweatshop som udtryk for kapitalismens globale ulighed. Billedet af desperate investment-bankere med svedpletter under armhulerne som ansigt for en finanskapitalisme, der er på vej i global krise med truende følger for os alle.Økonomien er noget, der vedrører os alle. I de senere år ofte som en slags trussel, vi skal værne os imod. Vi har en “globalisering, der banker på døren” eller en “finanskrise”, der får skylden for fyringsrunder, økonomiske underskud og politiske stramninger. Vi hører altså, at økonomien er i krise. Krisen udlægges imidlertid ofte som et midlertidigt problem, som kan fixes, hvis vi handler klogt og indsigtsfuldt – f.eks. ved at holde hånden under de mest centrale økonomiske aktører.I denne bog har vi bedt en række forskere om at forholde sig til, hvor dybt ned i grundstrukturerne økonomien er udfordret. Står vi på tærsklen til en ny økonomisk samfundsorden, eller vil den kapitalistisk orienterede økonomi tilpasse sig de nye forhold? Dette gøres dels ved at undersøge, hvordan kapitalismen tager sig forskelligt ud rundt omkring i verden, dels ved at diskutere kapitalismens forskellige, historiske former samt de nyeste og gryende former og dels ved i den afsluttende del at give et bud på kapitalismens kommende former og udfordringer.

Er det sandt, at oplysning fører lige fra den franske revolution til nutidens demokrati? Ikke, hvis man spørger modoplysningen, som denne bog beskriver: Oplysningsfilosofien perverterer det, der gør livet stabilt og sandt, den forvandler mennesket til noget monstrøst, friheden til trældom og terror - og fornuften til ufornuft.Modoplysningen er både en radikal form for oplysningskritik og navnet på en historisk periode, der strækker sig over årtierne før, under og efter den franske revolution. Denne bog giver for første gang på dansk et præcist billede af modoplysningen - og rummer nyoversatte primærtekster af de tre centrale modoplysningstænkere Edmund Burke, Joseph de Maistre og Juan Donoso Cortés.Oplysningsprojektet er i dag under angreb fra mange sider - lige fra radikal islamisme, konservativ nationalisme og new age-bevægelser til filosofiske modestrømninger. Men oplysningen er altid blevet sagt imod, og skal vi forstå modoplysningen også i dens nutidige former, må vi kende dens idéhistorie. Det er den, der fortælles i "Fornuftens perversion".