Books by Mona Høvring

VENTEVÆRELSET I ATLANTEN er en roman om Olivia, som er midt i tyverne. Hendes hverdag er præget af forvirring og rastløshed. Hun kæmper for at komme fri af en dominerende mor, forholdet til kæresten er udsigtsløst, og arbejdet på aluminiumsværket gør hende syg. Så sker der to ting, der vender op og ned på hendes liv: Hun arver en villa i Reykjavik, og hun møder kvinden Bé. Per Petterson om Mona Høvring: "Mona Høvring er uforudsigelig, alvorlig, charmerende og virkelig god. Jeg elsker hendes bøger" Om Mona Høvrings første roman: Noget der hjælper, 2016 Politiken <3 <3 <3 <3 <3 (5 hjerter) Forfriskende romandebut ... Stærkt norsk forfatterskab. La os endelig få mere ... Berlingske Tidende ★★★★★ Jeg kom undervejs til at tænke på Sylvia Plaths »Glasklokken« og Françoise Sagans »Bonjour Tristesse«. I 2014 blev Mona Høvring nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for romanen Camillas lange netter.

Noget der hjælper er en roman om tab og venskaber, om indre styrke og om en ung piges seksuelle opvågning. Bogens klare og afdæmpede sprog tegner et smukt portræt af en sårbar og selvstændig ung kvinde, som med et rigt indre liv og en fintfølende interesse for naturen går sine egne veje mod sammenbrud og frigørelse. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2013 Mona Høvring har udgivet tre romaner, blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2013 og har udgivet 6 digtsamlinger. Politiken <3 <3 <3 <3 <3 (5 hjerter) Vand bliver Lauras element, havet, der både tager og giver, vandet, der siler, drypper, favner, lindrer. Det lyder banalt, men bliver det aldrig i Høvrings karske roman, hvor intet billede får lov til at fryse fast i klicheen.Ud af al denne tilfældige omsorg og ufuldstændige modererstatning vokser kvinden Laura frem som et menneske, der ser ud til at hvile i sin selvstændighed og finde styrke i sine valg. Lige indtil modig enegang slår over i skrøbelig ensomhed. Er man sin suicidale mors suicidale datter, eller hvad er man egentlig, når man ikke længere er barn? Dette store spørgsmål er selvsagt ikke nyt, men Mona Høvring får det virkelig til at lyde sådan. Berlingske Tidende - 5 stjerner »Noget der hjælper« er en slags coming of age-roman, hvor morens død hele tiden murrer i Laura, men også en mere udefinerbar apati lige midt i de år, hvor seksualiteten rejser sig. Jeg kom undervejs til at tænke på Sylvia Plaths »Glasklokken« og Françoise Sagans »Bonjour Tristesse«. Ikke bare hvad angår det ulmende mørke i ungdommens lys, sanselighed og spændstighed, men også på grund af den sproglige klarhed og sprødhed og den udsøgte fornemmelse for scener.Det er både trist og og præget af livslyst. Det samme gælder det begær, hun retter mod de ældre kvinder. Tabet og lysten i samme bevægelse. (...) Det er ikke let. Sådan at erotisere det hverdagslige. Men det kan Høvring, ligesom hun selvfølgeligt indkredser sårbarhed, selvstændighed og et sammenbrud, som måske, måske ikke, ligner det, der førte til morens selvmord. Alt sammen i en roman på 131 luftige sider. Det er virkelig en kunst.'