Books by Nanna Mik-Meyer

"Perfekt som undervisningsbog i omsorgsuddannelsernes teori."Martin HjelmborgMagtens former. Sociologisk teori og statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren.De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år  er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af  statens møde med borgeren.Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren.Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde.Nanna Mik-Meyer, der er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet., er ansat som forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi  fra Københavns Universitet. Han er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

Debatten om velfærdsstatens tilstand og fremtid er præget af for firkantede mediehistorier og en frontlinje, hvor tilhængere af konkurrencestaten støder sammen med dens modstandere i et ideologisk slag uden megen forbindelse til virkeligheden.I stedet er der behov for mere viden om det virvar af rationaler, der er på spil, når borgeren møder velfærdstaten, argumenterer professor Nanna Mik-Meyer. Hun foreslår, at vi holder lidt igen med de store fortællinger og forankrer debatten i en konkret viden om mødet mellem borger og stat. Her blander bureaukratiske principper sig med markedsinspireret New Public Management og idéer fra psykologien om det myndige individ. Hver især er de et vilkår, men de er også roden til mange dilemmaer.OM FORFATTERENNanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi og professor MSO ved CBS og forskningsprofessor ved SFI. I sin forskning har hun især haft fokus på mødet mellem borger og professionel samt mellem medarbejder og arbejdsgiver, på magtanalyse i organisationer samt kvalitative metoder.

Denne bog henvender sig til alle sundhedsbachelorer. Især vil kommende bioanalytikere, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, radiografer og ergoterapeuter have udbytte af bogen, da den er skrevet tæt op ad gældende bekendtgørelser og studieordninger. Forfatterne viser, hvordan samfundet sætter rammerne for den sundhedsprofessionelles møde med borgeren. Disse rammer udgøres ikke mindst af konkrete politiske tiltag og lovgivning. Men også folkesundhedsprogrammer og aktuelle forebyggelses-, sundhedsfremme- og behandlingstilbud fra kommuner og regioner spiller ind, da det er den sundhedsprofessionelles opgave at udmønte dem i forhold til den specifikke borger. Samtidig indvirker forskellige strømninger og strukturer på mødet. Det kan være samfundets formelle og uformelle magtrelationer, den ulige fordeling af muligheder og ressourcer samt forskellige opfattelser af væsentlige begreber som risiko, livsstil og ’det gode liv’.

Der er kontrollerede tal for læsere, seere og lyttere, der er årsregnskaber. Men en dækkende opgørelse over indholdet i medierne er ikke lavet siden 1999. Også dengang var det under anførsel af Anker Brink Lund. Internet og gratisaviser har siden da skabt nye vilkår for den journalistiske fødekæde, så hvordan ser det ud i dag? Hvordan bliver nyheder til, og hvem låner fra hvem med og uden citat?

Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser handler om den stadig større gruppe borgere i samfundet i dag, der sygemeldes med lidelser, der ikke kan diagnosticeres. Det drejer sig om stress, depression og smertelidelser. Bogens afsæt er et stort kvalitativt interviewmateriale, hvor de sygemeldte borgere, læger og sagsbehandlere alle har haft mulighed for at diskutere diffuse lidelser og den magtfulde diagnose, som står imellem borgeren og den videre sagsbehandling, herunder adgang til en række sociale ydelser. Forfatterne viser, hvordan rammerne for arbejdet udstikker nogle ganske særlige betingelser for denne svære målgruppe. Det er rammer, som blandt andet bevirker, at sagsbehandlere og læger bytter roller i deres møde med klienten/patienten, hvor sagsbehandlere opererer med et langt snævrere sygdomsbegreb, end læger gør. Forfatterne viser en særskilt interesse for, hvordan sygdom defineres og hvilke roller diagnoser og køn har for denne definition. Derudover fremanalyserer forfatterne tre almindelige klientstrategier, som formentlig vil kunne genkendes i store dele af vores velfærdssystem.

This book shows the workings of power in the micro dynamics of welfare encounters. By staying close to real world welfare encounters, the book contributes to the broad scholarly field of welfare studies that either takes a Foucauldian perspective on governance, Weberian approach to the bureaucracy or contributes to the sociology of professions. -- .

Velfærdsledelse handler om betingelserne for ledelse. Både de betingelser, der er givet strukturelt og politisk, og de betingelser, som ledelsen selv er med til at sætte og dermed give en politisk form. Det er forfatternes opfattelse, at viden om de betingelser, som offentlig ledelse foregår på, kan hjælpe med til at skabe forståelse hos ledere om de mekanismer og forhold, som gælder generelt i disse år for ledelse. Indblik i betingelserne er således et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens ide er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over de betingelser, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis. Antologien diagnosticerer og  beskriver velfærdssattens udfordringer. Men faktisk går vi videre end ’blot’ at diagnosticere og levere kritiske indspark; dele af bogen vover desuden pelsen ved at komme med nogle bud på, hvordan der i nutidens velfærdssamfund kan og bør ledes. Dette er bud, som udspringer af de diagnoser, paradokser og problemer, bogen fremstiller, nemlig om forældreledelse, dialogen som ledelsesteknologi, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren, ledelse af styringspresset, den samarbejdende velfærdsstat og mellemlederrollen. Endelig afrundes antologien med en diskussion af begrebet velfærd. Bogens bidragydere er alle på nær en tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.Antologien er redigeret af adjunkt Camilla Sløk og lektor Kaspar Villadsen, begge ILPF, CBS.

Dømt til personlig udvikling bidrager til det voksende forskningsfelt om mødet mellem system og klient, som det tager sig ud i det praktiske sociale arbejde. Med udgangspunkt i konkrete møder mellem klienter og socialarbejdere i to revalideringscentre viser Nanna Mik-Meyer, hvordan socialarbejderes kategorisering af en klient og dennes problemsituation hænger uløseligt sammen med den organisatoriske kontekst, der indrammer mødet. Bogens analyser viser, hvordan de klientidentiteter som socialarbejdere benytter sig af - fx "fastlåst", "flytbar", "pensionsegnet", "sygdomsfikseret" m.v. - afslører de mål og metoder, som vores velfærdsorganisationer anvender. Bogens titel peger på, hvordan forhandlingen af klienters identiteter foregår inden for en behandlingsdiskurs, der hviler på en forestilling om, at personlig udvikling pr. definition er et gode. Klienter der ikke ønsker at udvikle sig - eller på anden måde modsætter sig det individ-fokuserede behandlingsarbejde i revalideringscentrene - kategoriseres som "benægtende" eller tildeles andre negative identiteter, der alle fastholder klienterne som problempersoner. Udover detaljerede analyser af mødet mellem klienter og socialarbejdere, indeholder bogen dels et pædagogisk anlagt teorikapitel, der med afsæt i et symbolsk interaktionistisk perspektiv diskuterer begreberne "identitet" og "kategorisering" og dels en grundig diskussion af de metodeovervejelser, Nanna Mik-Meyer har gjort sig i forbindelse med sit feltarbejde. Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler og pædagogseminarierne, studerende ved de universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner, og til praktikere, der arbejder med socialt arbejde. Nanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi. Hun forsker i socialt arbejde med fokus på mødet mellem system og klient. Hun har skrevet en række artikler og kronikker om socialt arbejde, har bidraget til magtudredningens analyse om mødet mellem system og klient og er medredaktør af At skabe en klient (2003). Hun er desuden en hyppigt anvendt foredrags-holder.