We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Niels Bredager

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 34%
    by Niels Bredager
    £10.49

    Alexander på 74 er indlagt på hospitalet med en blodprop i lungen. Hans datter Tina forærer ham en fotobog med billeder fra hans liv. Den får ham til at tænke tilbage på sin ungdom og på sit mangeårige ægteskab med Marianne, men måske især på det usagte og skjulte, for det viser sig, at en fotobog ikke nødvendigvis indeholder billeder af det, der er det allervigtigste i tilværelsen.Alexander takker af er en underholdende og tankevækkende roman. Den handler om livet, der er værd at leve, selvom det ikke altid former sig, som vi forestillede os og håbede på.

  • Save 35%
    by Niels Bredager
    £12.99

    Har du været til gudstjeneste og oplevet, at dine tanker begyndte at kredse om alt mulig andet end præsten og prædikenen og salmerne?Det er det, der sker for det fortællende jeg i Byen under himlen. Hans tanker går på langfart, da han noget mod sin vilje sidder i kirken en søndag formiddag. Han kommer til at tænke på de mennesker, han har mødt og kendt i sine år i den lille sydvestjyske by, hvor han bor. Han tænker på deres liv med sorger og glæder og lykke og ulykke, og han overvejer, om det er Gud, der bestemmer, eller om det er meningsløse tilfælde, der råder, når et mellemrum mellem fortænderne eller en ældre, blå Opel Astra får afgørende betydning i menneskers liv.Uddrag af bogenMisses mor gik i flere måneder efter ulykken hver dag lange ture på diget og stirrede ud over forlandet, søgte efter spor og så et par gange noget, som fik hendes hjerte til at gå i stå, men som hurtigt viste sig at være tomme fiskekasser eller en død sæl, og hun opsøgte præsten, græd, var utrøstelig og spurgte, hvorfor hun dog skulle miste sin søn, og han svarede, at Herrens veje jo er uransagelige, men hun fandt selv en mere tilfredsstillende forklaring i, at hendes Werner var blevet kaldt hjem til Gud, fordi han var alt for god til denne verden og havde store opgaver at udføre i det hinsides.Om forfatterenNiels Bredager har i professionel sammenhæng og med absolut varierende succes spillet rollen som kordreng, avisbud, lagerarbejder, hjemmehjælper, flyttemand, lærer, sangskriver, skoleinspektør og forfatter. Albummet Sange om livet, døden og kærligheden kan aflyttes på de digitale platforme.Denne roman er hans tredje udgivelse.

  • Save 34%
    - Historien om en skuespiller
    by Niels Bredager
    £10.49

    Spotlights - Historien om en skuespiller handler om den 38-årige skuespiller Philip Bruun, hvis karriere, delvis selvforskyldt, er gået i stå. Under et længere ophold i Tønder forelsker han sig i den fraskilte kvinde Lotte. Philip er imidlertid allerede i et fast forhold med Susanne hjemme i København, og han fanges derfor i et dobbeltspil, hvor han hele tiden må gradbøje sandheden. Det er han i forvejen ret god til. Philips modstridende udsagn og forklaringer tvinger ham imidlertid i den sidste ende til at skulle vælge - ikke bare mellem Lotte og Susanne, men også mellem de roller, han spiller i sit eget liv.Uddrag af bogen:"Hvad med at være med i et af de der programmer, som de sender i fjernsynet hele tiden? Du ved, hvor kendte mennesker skal bage en sandkage med bind for øjnene eller svømme om kap med en pingvin eller sådan noget. Det må sgu da lige være noget for dig.""Jeg tror nu nok, jeg vil foretrække noget, der er en anelse mere seriøst.""Og hvad var det, du kaldte det, du var på . et rekreationsophold?" siger han. "Forklar mig lige, hvorfor du havde brug for det? Man kan sgu da ikke blive særlig udmattet af det, du går og laver. Det næste bliver vel, at du osse skal til at gå til psykolog eller til psykoterapeut, eller hvad de nu kalder sig, så du kan løbe rundt med bar røv og luftpistol og finde dit indre mandfolk.""Hold nu op far," siger jeg.Om forfatteren:Niels Bredager har i professionel sammenhæng spillet rollen som kordreng, avis-bud, lagerarbejder, kontorassistent, hjemmehjælper, flyttemand, lærer, sangskriver, skoleinspektør og forfatter med absolut varierende succes og udbytte.Han debuterede i 2011 med kriminalromanen En ensom ulv.

  • Save 30%
    by Niels Bredager
    £6.99

    Peters tilværelse er gået i stå. Hverdagen er en overfladisk og følelsesforladt rutine. Han har været på standby i to år - i ægteskabet, på arbejdet, i livet, lige siden en fremmed greb ind og rev hans familie itu.Da faren dør, finder Peter et brev og en revolver i hans lejlighed. Af brevet fremgår det, at faren har deltaget i likvidering af stikkere under besættelsen. Da Peter kort efter møder den inspirerende kvinde Miriam, indser han, at det er nødvendigt, at han tager ansvaret for sit eget liv.Peters handlinger sætter en udvikling i gang, der får vidtrækkende konsekvenser for alle implicerede. Hvor langt har det enkelte menneske ret til at gå i forsøget på at forme sin skæbne og sikre retfærdighed?234 siderOm forfatteren:Niels Bredager har skrevet gennem hele sit voksenliv.I mange år har han dog primært formuleret indkaldelser til skole-hjem-samtaler og formanende skrivelser til forsømmelige forældre i sin egenskab af først lærer, senere skoleinspektør.Han har nu imidlertid fundet tid til at skrive for et bredere publikum og med et bredere sigte, og dette er hans debutroman.Uddrag Af Bogen:"Revolveren er ret tung. Den har et forholdsvist langt løb og ligner noget fra en cowboyfilm. Aftrækkeren sidder mærkeligt langt tilbage mod skæftet, som er riflet og mørkebrunt. På løbet står der på venstre side "45 COLT". Navnet har jeg hørt før. Tallet siger mig ingenting. Jeg vender den. På højre side af løbet står der "COLT" og en masse bogstaver, som ikke giver nogen mening for mig, og "HARTFORD CT. USA". Jeg har svært ved at lægge den fra mig. Jeg holder den ud i strakt arm og sigter på vaser, lysestager og lamper. Den er fantastisk."

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.