Books by Niels Kryger

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier.Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv.Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder.Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

I denne antologi anskues pædagogisk antropologi som et fag under tilblivelse. Dette giver på spændende måder muligheder for at tænke nyt og anderledes. Ved dannelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet i 2000 blev det pædagogiske forskningsområde opdelt i en række nye fagkonstruktioner og institutter.  Af disse var pædagogisk antropologi nyt i en dansk sammenhæng. Det har givet anledning til et engageret arbejde med at skabe og rette sig ind til en fagkonstruktion, der p.t. befinder sig i spændingsfeltet mellem en ny potentiel monofaglighed og et multidisciplinært mødested. Fagkonstruktionen pædagogisk antropologi træder i antologien frem som en størrelse, der dels spejler sig i centrale nationale og internationale forskningstraditioner med navne som pædagogisk antropologi, pædagogik, antropologi og etnografi, dels i et udpræget tværfagligt drive henter inspiration fra cultural studies, sociologi, filosofi, æstetiske fag og mange andre discipliner. Med denne antologi gives et centralt bidrag til forståelsen af, hvor den pædagogiske antropologi er på vej hen i en dansk forskningssammenhæng. Alle bidragydere kommer fra Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogisk Universitet.

Parate børn baserer sig på et nyligt afsluttet, større forskningsprojekt: Et projekt, der har bestået af aktuelle etnografiske studier i tre danske daginstitutioner suppleret med bl.a. studier i Singapore og historiske studier af tiden før indførelsen af pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner i 2004.Bogen viser bl.a., at parathed i forhold til det sociale fortsat har en dominerende plads i daginstitutionsbørns liv. Men også, at der er sket en forskydning fra de fællesskabsbaseredeværdier til i højere grad at forstå de sociale værdier som individuelle kompetencer. Den viser, at såvel pædagoger som forældre er optagede af at praktisere et ideal om at samstemme deres opdragelses- og samværsformer i forhold til barnet. Den viser, at statslige og institutionelle logikker også har infiltreret hjemmets private sfære, hvor forældrene forventes at agere som en slags lægmandspædagoger.Bogen kan læses som en fortløbende, samlet fortælling. Men dens kapitler kan samtidig læses som enkeltstående artikler, der hver dækker særlige aspekter af problematikken parathed.Forfatter- og forskningsgruppen består af forskere fra DPU, Aarhus Universitet og RUC, alle tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.

Learning beyond Cognition goes beyond a merely cognitive understanding of learning. The concept denotes the ideologicaland mental formation of the individual as well as the individual's own shaping of an identity.Learning beyond Cognition expands on the notion of 'Bildung' and the current debate about citizenship education.The book outlines contemporary educational policies and practices in Europe and other Western countries. The authors analyse dominating discourses and learning practices to identify their social and cultural 'grounding' and potentials.The authors are experienced international scholars. This book is aimed to become an essential resource for researchers, teachers,students and policy-makers who address the current challenges to learning.

The Nordic child is often considered competent: as a family member, a pupil, a consumer or a citizen. Looking more in depth, one finds that the idea of the competent child is intimately linked to the modern project and to ideas of children as rational "beings"; children in their own right. What, then, are the implications for the present time with its constant questioning of the mere concept of modernity? Is "the competent child" a proper tool for understanding children in a fragile, porous world order? Does it create a false understanding of the state of the world, of the child, of childhood and of generational structures? Could it even be a hindrance as far as the viewing of children as proper humans is concerned? Maybe it is time for a new understanding, beyond the competent child?  This book is the result of an intense debate within the NordBarn research network, funded by the Nordic Research Academy for five years.. The contributors are researchers from Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden, representing several disciplines, such as pedagogics, social work, ethnology and media studies. The book consists of four parts focusing on child policies and child participation, school and day care, market and consumption, and finally an attempt to rethink the concept of becoming-child in the new millennium.  The book addresses childhood researchers and their university level students throughout the Nordic countries, as well as in other parts of the world. The aim is to contribute to a more general international debate on the fundamental shifts that our understanding of children and childhood are at present undergoing.. The Nordic case has a lot to contribute to the understanding of childhood and childhood concepts in other parts of the world.