We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Niels Ole Finnemann

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Niels Ole Finnemann
    £12.99

    På mindre end ti år har internettet udviklet sig fra at være et eksotisk medie for forskere, nørder og andre minoriteter til at blive hverdag for de fleste og rygrad i samfundets kommunikative infrastruktur. Internettet er medie for privat kommunikation, men det er også et medie, der udvider offentligheden. Med nettet svækkes massemediernes centralistiske offentlighedsstruktur, fordi nettet tillader mere differentieret kommunikation og giver den enkelte borger nye muligheder for at knytte an til de moderne samfunds mange ekspertsystemer. Ud fra et evolutionært mediehistorisk perspektiv afdækker bogen det nye medies særlige egenskaber og dets forhold til andre medier. Det er en af bogens hovedteser, at internettet markerer overgangen til en ny mediematrice - den femte store mediematrice i menneskehedens historie og den første, der er globalt distribueret. Bogen interesserer sig især for mediets kulturelle grammatik, dvs. den betydning, den kulturelle kontekst har for dannelsen og udviklingen af internettet. Den særlige konstellation af medier, som danner den femte mediematrice, analyseres i sammenhæng med netværksbegrebet og som led i en fornyelse i og af det moderne. Bogen repræsenterer et nyt perspektiv ikke blot på internettet og andre digitale medier, men også på den samlede mediehistorie og på mediernes betydning i moderne samfund.

  • by Niels Ole Finnemann
    £8.49

    Socialdemokratiet er for mange lig med fagforeninger og arbejderkamp – men det er meget mere end det. Det er også en åndshistorisk tradition, der har sat stort præg på vores forestillinger og levevis.Niels Ole Finnemanns bog "I Broderskabet Aand" handler om den socialdemokratiske tradition, om forbindelsen mellem ret og pligt og om troen på udvikling som kilde til fremskridt og rigdom. Men den handler også om den krise, der opstod i Socialdemokratiet, da man ikke længere kunne forbinde teknisk og naturvidenskabelig udvikling med ligevægt i samfundet.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev han Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

  • by Niels Ole Finnemann
    £5.99

    Martin A. Hansens forfatterskab har haft en enorm påvirkning på dansk litteratur- og kulturhistorie op igennem det tyvende århundrede. Niels Ole Finneman undersøger, hvordan man gennem Martin A. Hansens værker kan forstå deres samtid og den folkestemning, der herskede i 1930’ernes Danmark. Således belyses forholdet mellem en agrarsmåborgerlig verdensanskuelse over for den socialdemokratiske i 1930’erne ud fra de temaer, vi ser i Martin A. Hansens værker fra denne periode.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

  • by Niels Ole Finnemann
    £5.99

    "Begrebet om naturen er vel et af vore vanskeligste begreber, svært at afgrænse eller fastholde i nogen klar betydning, men umuligt at undvære.Vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om naturen som landskab, som den omgivende natur, vi kan se og iagttage uden for os selv. Men vi ved også, at man ikke kan skelne klart mellem hvad der er uberørt natur, og hvad der er menneskeligt bearbejdet kultur. Grænserne er flydende. Vi skaber kulturen i og af naturen, som vi selv er en del af."Medieforsker Niels Ole Finnemann beskriver de mange forskellige måder, mennesket har anskuet naturen igennem tiden, og hvilken betydning naturbegrebet har haft for samfundet. Han fortæller blandt andet om den naturvidenskabelige opfattelse, som vi ser den hos Isaac Newton, H.C. Ørsted og Niels Bohr, på det romantiske natursyn hos Adam Oehlenschläger og N.F.S. Grundtvig og om Charles Darwins fornyelse af biologien.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.