Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Reformationen udgik fra Wittenberg. Her skrev Martin Luther i 1517 de 95 teser mod afladshandelen, som satte Tyskland i brand og satte denne by på landkortet for altid.I Luthers spor er en illustreret rejsebog, der beskriver de steder, hvor reformationens begivenheder udspillede sig. Steder som Wartburg, Erfurt, Torgau og ikke mindst Wittenberg.Bogen er til brug for enhver, der rejser 'i Luthers fodspor,' idet den dels fungerer som en guide til disse Lutherbyer og dels trækker reformationens historiske og teologiske perspektiver op.
Præstegården i Danmark – kultur og teologi handler om en vigtig side af den udvikling i kultur og samfund, som reformationen førte med sig: præstegården. Med reformationen kunne præsterne gifte sig. Dermed blev præstegården ikke kun bolig for præsten, men blev ramme om et familieliv, der forventedes at kunne være forbillede i sognet. Med tiden blev præstegårdene også åndelige kraftcentre, og præsterne fik som statsembedsmænd ansvar for en række samfundsopgaver.Det belyses her fra forskellige vinkler: præstegårdens kulturhistorie generelt, præstekonernes rolle, præstebilleder i litteraturen, folks forståelse af præsten mm. Det drøftes, hvor meget der er myte, og hvor meget der er realitet i det romantiske billede af livet i præstegården.En række artikler handler om præstegårdsteologi. Et særkende for dansk teologi er, at højt kvalificeret teologi er blevet til i præstegårdene tæt forbundet med præsternes virke i kirke og sogn.
Niels Legêne Thomsen er opvokset i Rødovre, hvor han var med til at danne Danmarks første punk- og noiseband, No Knox. Efter en årrække som støjkunstner debuterede han i 1991 med digtsamlingen Kærlighed tegner lyst på Forlaget Vindrose. To digtsamlinger, en novellesamling samt 18 tavse år senere vender forfatteren tilbage til poesien og hjem til Rødovre med en bog om sprogets og forstadens grænser. Det handler om at flytte sig fra noget, som flytter med. Og om at se frem og gå tilbage. Det handler om at være på vej mod det ene sted, vi alle skal hen.OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Jesus - som Matthæus så ham er en bog om Jesus set med evangelisten Matthæus´ øjne. Bibelforskningen har gennem et par århundreder været ivrig efter at finde bag om evangelierne til den historiske Jesus. Moderne bibelforskning tvivler på, at det muligt at finde ret meget historisk sikkert om Jesu liv, lære og gerninger. Det er sikkert rigtigt. Derimod er der rigeligt stof til at skrive om, hvilken betydning Jesus har haft.Niels Thomsen, tidligere rektor for præstehøjskolen i Løgumkloster, skriver om, hvorledes evangelisten Matthæus har forstået Jesus. De andre evangelister, har gjort det samme. Evangelierne både ligner hinanden og er forskellige. Sommetider er der direkte modsætninger. Også i Matthæus' eget evangelium møder vi mennesker, der forstod Jesus helt forskelligt. Niels Thomsen regner mangfoldigheden for en rigdom. Den viser, at Jesu betydning ikke kan spærres inde i et system, hverken filosofisk, politisk eller teologisk.Han er levende. Vi kan bruge vore egne erfaringer, og kan udvide forståelsen ved bruge andres.
Ingemann er en af vore fire store, danske salmedigtere. Han var ikke som Kingo, Brorson og Grundtvig teolog, men en digter, der skrev salmer. Salmerne er på én gang båret af den tro, han havde med sig fra en tryg barndom i en præstegård, og af hans urolige hjerte, spændt ud mellem himmellængsel og forundret kærlig sans for det mindste og det største i naturen. Niels Thomsen, tidligere rektor på Præstehøjskolen, viser i sine tolkninger, hvorledes salmerne giver ord til folkelig religiøs kristendom i Danmark.
Kingo stiller i sine salmer sin storslåede beherskelse af barokkens digtekunst i tjeneste for folkelig evangelisk-luthersk salmesang, og er dermed i lige grad beundret af litteraturelskere og taget til hjerte af det brede kirkefolk. Niels Thomsen, tidligere forstander for Præstehøjskolen, vil i sine tolkninger af 21 Kingosalmer vise, hvorledes Kingos fornemme kunst befordrer enkel evangelisk klarhed.
I Brorsons salmer finder man dansk salmedigtnings smukkeste poesi. Niels Thomsen, tidligere forstander for Præstehøjskolen, vil med sine tolkninger af 17 Brorsonsalmer vise sammenhængen mellem den forfinede poetiske form og troens og kærlighedens inderlighed i Gudsforholdet, som Brorson digter om.
Niels Thomsen, rektor emeritus på Præstehøjskolen, problematiserer sammenblandingen af teologi og organisationsform i den aktuelle debat om folkekirkens styring og drøfter nogle af de konsekvenser, der kan følge af at flytte vægten fra sogn og menighed til provsti og stift.Artiklen indgår også i bogen 'Folkekirkens styring ved et vendepunkt – fire kritiske artikler' (Aros Forlag 2013)
Diskussionen anno 2013/2014 af folkekirkens styring savner ifølge bogens fire forfattere et bredere perspektiv i forhold til folkekirkens placering i samfundet og en klarere gennemtænkning af forholdet mellem folkekirkens rammer og teologien. Det forsøger denne udgivelse at råde bod på.Bidrag af: Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi, Jens Torkild Bak, domprovst i Ribe, Niels Kærgård, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Niels Thomsen, rektor emeritus på Præstehøjskolen
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.