Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Stefan Bak Dalgaard vil på den ene side gerne blive til noget og have succes. På den anden side hader sig selv for netop dette begær. Han har satset på at blive forfatter, men må indse, at alt ikke går efter planen. Hans forlægger og bedste ven har travlt med nye, unge digternavne, og legaterne er ved at slippe op. Samtidig er han familiefar med ondt i hovedet, han er seksuelt udhungret og i evig kamp med sit eget dårlige humør. Og så er han til stadighed plaget af sin svigermor, hendes smartphone og hendes Politiken. En aften møder Stefan en gammel studiekammerat på et værtshus, og her opstår spørgsmålet: Er Stefan kunstner, eller skal han tage imod et tvivlsomt tilbud om at deltage i konsulentprojektet Stresskompagniet, hvor der kun måske kan være penge i fremtiden?
Langt fra Gud er en digtsamling om tro, mennesker med almindelige navne og kommunen. Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner, senest Fattigmandssystemer i 2021. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn og under uddannelse til folkekirkepræst.
Et digt for hver dag i sommerferiens seks uger. Det er den enkle opskrift for Nikolaj Zeuthens sjette digtsamling. Den lægger sig stilistisk set i forlængelse af "Viceværtsdigte", der udkom i 2019 og blev nomineret til Blixenprisen i kategorien Årets skønlitterære udgivelse.Vi følger digteren selv, der i en lejet bil med kone og tre børn krydser Danmark og vender hjem igen. Vi begynder i hovedstaden med strandture og familiebesøg, så går turen til Vesterhavet, og tilbage er det med stop i Århus og Fåborg. Bogen samler sig til et flygtigt danmarksbillede med sol, skyer, regn, bølger og kålorme – men også til et familieportræt med en vranten teenagedatter, brødre der slås, forlystelsesparker og andre ganske almindelige op- og nedture."Sommerferiedigte" er en ligefrem og upyntet samling, hvor lyriske figurer og ornamenter er trådt til side for nøgterne registreringer af natur, dagligdag og menneskers små udvekslinger.Om forfatteren:Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede i 2009 med digtsamlingen ”Oliebål”, der blev fulgt af romanen "Verdensmestre" i 2010. Siden er kommet romanen "Buemundet guitarfisk" og et par håndfulde øvrige titler i mange forskellige genrer, herunder tegneserie og skuespil. Zeuthen er desuden forsanger og sangskriver i orkesteret Skammens vogn.
Efter tre års pause med lyrikken er Nikolaj Zeuthen tilbage med en større samling såkaldte "viceværtsdigte". Der er tale om en omgang uforfalsket knækprosa hvor forfatterens viceværtsarbejde står som tyngdepunkt for små observationer og historier. Vi lærer om fejeteknikker, ukrudtsbekæmpelse og systemer og mærker inden for gulvvask. Da der skal anlægges en ny græsplæne i gården bliver det især dramatisk. Det er i bogens sidste afsnit: "Forår". Bogen kan læses som en alternativ fagbog, men også som dagbogsoptegnelser hvor livet i og omkring en andelsforening er i fokus. Det er endnu en ristet rune for det prekariat som også blev beskrevet i Zeuthens roman Buemundet Guitarfisk. Forfatteren selv kalder viceværtsdigtene for et "ambient værk": På godt og ondt et lyrikkens svar på den type elektroniske album hvor kunstneren simpelthen bare falder i søvn henover keyboardet. Pressen skriver: »fintfølende rent socialt og ømt humoristisk… uforpligtende fest med ironisk distance til det hele og hinanden.« – Kamilla Löfström, Information »Nikolaj Zeuthen er en primær skønlitterær joker og trickster, næst efter Pablo Llambías den mest uforudsigelige forfatter, vi har… Stilen og tonen, bristefærdigt nøgtern, perlende post-ironisk, holdes sikkert hele vejen igennem, men i særklasse hypnotiske er og bliver de omstændeligt mikroskopiske beskrivelser af det vildt konkrete håndens arbejde.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen »Dansk zenmester sætter ikke en sætning forkert i sine viceværtsdigte… hysterisk morsom.« – Alexander Vesterlund, Politiken ››Nikolaj Zeuthen griber hverdagens øjeblikke og fastholder dem i ord -og undervejs viser han en imponerende evne som iagttager. Det er flot digter-håndværk.‹‹ – Avisen Danmark »"Viceværtsdigte" understreger igen-igen Zeuthens overlegne gehør for hverdagens små sociale drejebøger og rollespil… varmt, skarpt og famlende præcist. « – Jyllands-Posten
Verdensmestre er et dybt humoristisk katalog over alle de dilemmaer, der møder den moderne børnefamilie, og en knugende samfundskritik, der giver stof til eftertanke. For hvad sker der med kærligheden mellem voksne og børn, når opdragelsen bliver et projekt med succeskriterier?En gribende roman om en hverdag med børn og en tankevækkende satire over familielivet i det danske samfund efter årtusindskiftet. Pressen skriver: »Zeuthens første roman tegner et vittigt, ironisk og medfølende billede af 00-generationens forsøg på at gribe den frihed, som var dens vilkår … Romanen anbefales varmt.«**** – Dagbladenes Bureau»Zeuthen rammer den mentalitet på kornet. Han har et fint øre for tidens socialpsykologiske klicheer … de enkeltstående situationer fra den unge børnefamilies hverdag, som bogen består af, er beskrevet med meget vid og stor sproglig sikkerhed.«**** – Politiken»Romanen tager veloplagt fat i den veluddannede del af generationen (30-45 år), som skal gøre det hele så godt ... Zeuthen slipper godt fra at låne af Perec«**** – Berlingske Tidende»Zeuthens første roman tegner et vittigt, ironisk og medfølende billede af 00-generationens forsøg på at gribe den frihed, som var dens vilkår.«**** – Dagbladenes Bureau»Forfatteren Nikolaj Zeuthen rammer lige i solar plexus, når han beskriver livet i en almindelig dansk børnefamilie. Det er ikke for svage sjæle.«– Kristeligt Dagblad **** – MetroXpress
Otte fortællinger om robotprofeter og vrede dronninger, om ildevarslende parmiddage og velmente læsegruppemøder og om magiske fremtider, hvor intet er tabu. Slavedrengen Miko foregår i et på én gang syret og godmodigt univers. Med et originalt miks af fantasy, myte og hverdagsdrama fremhæver Nikolaj Zeuthen det farlige, ulykkelige og ikke mindst komiske i menneskets evige forsøg på – og overbevisning om – at være nogen eller noget.Pressen skriver:»Nikolaj Zeuthen har i lang tid kredset om det glædesløse liv, man kan have som ung mand på alder med ham selv. Med sin nye, lille bog udvider han kampzonen. Det er værd at kippe med flaget for. «– Tue Andersen Nexø, Information
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.