Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Den 18. juni 1928 om aftenen fik verden det sidste livstegn fra Roald Amundsen. Siden forsvandt han i ishavet. Således endte den store norske polarfarer sit liv i det element, han havde levet det i. Nordvestpassagen, Sydpolen, Nordøstpassagen, Nordpolen. Hans bedrifter var allerede i samtiden uomtvistelige og for længst tegnet ind på klodens kort. Men hvad drev ham så langt? Hvad søgte han derude i de uendelige snemarker og kantede fjeldmassiver, i de gådefulde vande langt fra alt, hvor så mange var omkommet? Og hvor han i årevis var adskilt fra verden kun i selskab med en håndfuld mænd og de uundværlige slædehunde. AMUNDSEN tager læseren med på rejsen. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.
Carl Petersen var danskeren, der oplevede 1800-tallets store opdagelsesrejser i de arktiske egne – deroppe, hvor inuitterne levede, hvor europæerne døde, og hvor kulden, isen og stormene bandt vandet i et knusende favntag størstedelen af året. Født i København i 1813 tog han til Grønland – målet for hans udlængsel. Her lærte han at gå på jagt og at navigere og overleve i snestormen. Hans første og impulsive rejse var et forsøg på at krydse Melvillebugten i søgen efter inuitter endnu længere nordpå. Carl tog med de to idemænd, men de måtte vende om, mere døde end levende.En Dannebrogs-orden og to andre fine engelske og svenske ordner fik Carl for sin enestående indsats deroppe, hvor man dør af kulde, sult, sygdom, udmattelse og farlig adfærd, hvis man ikke er gjort af et helt særligt stof.Niels Aage Jensens CARL – POLARFARER fortæller om en beskeden mands fantastiske liv sammen med vidtberømte, excentriske, livsfarlige egomaner. Han var den klippe, de byggede deres færd på, og hans usædvanlige evner til at lære landet, vandet, menneskene og dyrene at kende var gang på gang det, der reddede andre og mere ubefæstede sjæle igennem rædselsfulde trængsler, som ville have fældet de fleste."Hurra for en rigtig fin biografi" *****– Politiken"400 spændingsmættede sider" *****– Fyens Stiftstidende"Velskrevet biografi... Man bliver godt underhold i Jensens bog."– Kristeligt Dagblad
Polarforskningens gribende og ofte rystende eventyr er fyldt af personlige dramaer og heltemod. Intetsteds har så mange mænd udstået så rædselsfulde lidelser som under arbejdet med at nå frem til polerne og kortlægge områderne ved Jordens ende. Men det hændte, at en eller anden begivenhed ikke så helt så heroisk ud ved nærmere bekendtskab. Det skete, at en eller flere af polarheltene viste sig at være almindelige mennesker med almindelige menneskers fejl og mangler. I denne bog er flere mørke sider af polarforskningen trukket frem af tidens glemsel. En og anden glorie er blevet fjernet. Idoler har fået pletter, men tilbage står måske et klarere billede af de mænd, som på godt og ondt udfyldte de tomme områder på verdens kort. Her hører vi om den store strid mellem Cook og Peary, som begge påstod at have været på Nordpolen og gensidigt beskyldte hinanden for at lyve. Og her hører vi også om fejlslagne ekspeditioner under ledelse af uheldige mænd som Franklin og egomaner og adfærdsvanskelige som Kane, der satte alle deres mænds liv på spil. Og mange andre excentrikere befolker fortællingen om de yderste mål og den strengeste stræben. Niels Aage Jensen har et ishav af bøger bag sig, bl.a. bogen om polarfareren Carl Pedersen ("Carl – Polarfarer") og den store nordmand Amundsen ("Amundsen"). Han fik i 2011 Forfatterforeningens fagbogspris for sit lange virke.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.