Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Forholdet mellem individ og samfund er både en klassisk problemstilling i sociologien og et omdiskuteret tema i den offentlige debat. I Det paradoksale samfund demonstrerer Nils Mortensen, at en voksende individualisering på paradoksal vis hænger sammen med en voksende afhængighed af samfundet. På denne baggrund diskuteres almindelige forestillinger såvel om stigende egoisme som om behovet for mere fællesskab.Bogen indeholder en kritik af diskussioner af forholdet mellem struktur- og aktørperspektiver i nyere sociologisk teori. Den opstiller begrebsmæssige værktøjer til at forstå normativiteten i det aktuelle samfund og giver et bud på dets grundlæggende strukturer og på individets samtidige inklusion i og eksklusion fra disse strukturer. Endelig analyseres de paradokser, der knytter sig til det moderne individs forsøg på at finde sig selv.Teoretisk hviler bogens diskussioner på den tyske samfundsforsker Niklas Luhmanns systemteori og især på hans på mange frugtbare paradoksbegreb, der kan være grundlag både for teoretisk nyudvikling og for en ny måde at anskue individers og livsformers udvikling på. I det aktuelle, komplekse og højtdifferentierede samfund må, hævder Mortensen, såvel individer som livsformer paradoksalt nok være lukkede om sig selv for at kunne være åbne over for verden. NILS MORTENSEN (født 1945) er magister i sociologi og lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han har forsket i arbejds- og familieliv og skrevet en lang række artikler om sociologisk teori inden for emnerne: normer og livsformer, struktur- og aktørperspektiver, social differentiering og integration, individualisering og magt. Han er redaktør af Social Integration and Marginalisation (1995) og medredaktør af Sociologi under forandring (1990) og Det magtfulde møde mellem system og klient (2002).
Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.